Sidste år stemte kun 13,77 procent af de stemmeberettigede studerende til bestyrelsesvalget.
Det er det laveste tal i seks år, og højeste stemmeprocent i perioden var 21,16 procent i 2010.

Lav valgdeltagelse er generelt et udtryk for en lav interesse blandt vælgerne for det område, der stemmes om, forklarer professor Jørgen Elklit, der forsker i valg og vælgeradfærd ved Aarhus Universitet. Den lave interesse kan skyldes flere ting.

»Måske har vælgerne bare ikke interesse for at deltage i valget. Eller også har de tænkt det igennem og fundet, at valget ikke har betydning for dem, fordi det ikke ændrer noget for dem at stemme. Dermed kan lav deltagelse også ses som udtryk for en lav tro på, at man som vælger har
reel indflydelse.«

Ikke kun manglende interesse

At de studerende ikke i særlig høj grad deltager i universitetsvalgene på AU, kan ikke udelukkende tilskrives uinteresserede studerende, mener valgforskeren.

»For mange studerende er engagerede i andre sammenhænge og deltager for eksempel aktivt i almindelig partipolitik på flere niveauer.«

Dermed er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvorvidt valget reelt har betydning for de studerende, og om de oplever at have reel indflydelse. Det vil Jørgen Elklit ikke gøre sig til dommer over.

»Men hvis de studerende rent faktisk har indflydelse, så må det være kommunikationen, den er gal
med.«

Hvad laver bestyrelsen?

Selv efter mange år på AU er Jørgen Elklit i tvivl om, præcist hvad bestyrelsen arbejder med.

»Når bestyrelsen og dens arbejde også af mig opleves som noget, der er langt væk, må den for de studerende opleves som endnu længere væk. Derfor er der heller ikke noget at sige til den lave studenterdeltagelse i valget.«

Bestyrelsen har et ansvar for at kommunikere sin rolle bedre, men det har universitetets avis Omnibus også, påpeger valgforskeren.

»I har som avis et medansvar, for man kan stille spørgsmål ved,om der er nok dækning af beslutningstagningen og konsekvenserne af den. Ledelsen af universitetet foregår et sted, hvor jeg som menig medarbejder ikke er med, og det bliver ikke kommunikeret klart nok hverken til mig eller de studerende,« siger valgforskeren.

Show it, don’t tell it

Vil man have flere studerende til at stemme ved universitetsvalget, så skal man kunne forklare dem, hvorfor det er vigtigt for dem at stemme, pointerer valgforskeren.

»Men det bedste ville være, hvis bestyrelsen og ledelsen gennemførte nogle af de ting, som studenterrepræsentanterne virkelig går op i.«

En illusion

Den lave stemmeprocent er et problem for de kandidater, der vælges, for alt andet lige vil en høj stemmeprocent give dem et stærkere mandat. Men det er også et problem for universitetet, mener Jørgen Elklit.

»For universitetet er det da beklageligt udadtil. Man har haft en forhåbning og vel også et ønske om, at de studerende føler sig inkluderet i ledelsen af universitetet. Men det bliver afsløret som en illusion.«

For nemt at stemme?

Du behøver hverken at forlade din seng eller at fumle med noget så gammeldags som en blyant for at stemme til universitetsvalget. Valget foregår elektronisk og kræver kun få klik med musen.

Men måske er det blevet for nemt at stemme, siger valgforsker ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit.

»Valg må godt være lidt besværligt. Lige nu er det så nemt, at det er på niveau med at bestille en biografbillet. Det er spørgsmålet, om det ikke er for nemt. De digitale valg, som Indenrigsministeriet tester for tiden, foregår jo heller ikke hjemmefra. Man skal stadig hen til valgstedet, selvom afstemningen er digital, det er med til at bibeholde en højtidelighed omkring valget, som man ikke skal kimse ad.«

Fakta om universitetsvalget 2013

Hvert år er der valg til de forskellige råd, nævn og udvalg på Aarhus Universitet, men der vælges ikke repræsentanter til samtlige organer hvert år. Dog skal de studerende hvert år vælge to repræsentanter til bestyrelsen.

Hvem kan stemme – og til hvad?

I år er det studerende og ph.d.-studerende på AU, der skal stemme. Der skal vælges repræsentanter til følgende organer:

• Universitetets bestyrelse: Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet og fastlægger retningslinjerne for universitetets organisation og langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, heraf to studerende og tre medarbejdere. De resterende er eksterne medlemmer.
• De akademiske råd: Alle fire hovedområder har nedsat et akademisk råd, hvor medarbejdere og studerende løbende inddrages i ledelsen af hovedområdet.
• Ph.d.-udvalg: Ph.d.-udvalgene er tilknyttet ph.d.-skolerne på de fire hovedområder. I udvalget sidder både ph.d.-studerende og videnskabeligt personale, der samarbejder med og rådgiver dekan og ph.d.-skoleleder om blandt andet udbuddet af ph.d.-kurser.
• Studienævn: På AU findes der både studienævn, som dækker enkelte uddannelser, og studienævn, der samler flere uddannelser i ét nævn. I studienævnene har medarbejdere og studerende indflydelse på studieordninger, undervisning og eksamensplanlægning.

Hvornår?

Valget foregår fra 25/11 til 28/11

Hvordan?

Valget foregår elektronisk via au.dk/valg

Her kan du også læse mere om valget og tjekke:

• Om du har ret til at stemme
• Hvordan du stemmer
• Hvem du kan stemme på
• Hvordan du stiller op

Hold også øje med Studenterrådet, Konservative Studenter, Frit Forum og Grønt AU på Facebook.