Vis mig dit køkken – Michelle Braganza

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Michelle Braganza er bidt af historie og ville vise en god ven de dele af Aarhus Universitet, der blev bombet under 2. Verdenskrig. Efter besøget nappede hun en kop kaffe og en kage i Det Kgl. Biblioteks kantine. Da hun havde tygget af munden, søgte hun job i kantinen – og blev ansat som konditor få dage senere.

02.02.2018 | Marie Groth Andersen

Konditor Michelle Braganza i køkkenet bag kantinen på Det Kgl. Bibliotek. Her står hun hver dag for at bage alt kantinens brød og de 8-11 kager på kagebuffeten. Foto: Ida Marie Jensen

Michelle Braganza møder kl. 5 om morgenen, og fem en halv time senere anretter hun 8 til 11 forskellige kager på kantinens buffet. 

Er der et tidspunkt på din arbejdsdag, du er særligt glad for?

”Ja, jeg kan faktisk godt lide de tidlige morgentimer, hvor jeg har hele køkkenet for mig selv, og der er fred og ro.”

Foto: Ida Marie Jensen

Michelle Braganza har været udlært konditor i 22 år. Hun er udlært i London, hvor hun oprindeligt kommer fra.

”Men jeg har boet i Danmark i 18 ½ år. Jeg mødte min kæreste i London, og vi var langdistancekærester i fem år, før vi flyttede sammen i Danmark. Jeg ville gerne væk fra travlheden i London og til en mindre by, hvor busserne kører til tiden og sådan.”

Michelle Braganza har kun arbejdet på Det Kgl. Bibliotek i fire måneder. Faktisk fik hun jobbet ved lidt af et tilfælde.

”Jeg er meget historieinteresseret og kan godt lide at besøge historiske mindesmærker, kirkegårde og steder, hvor historiske begivenheder har fundet sted. Derfor har jeg haft kontakt til universitetshistoriker Palle Lykke, fordi jeg gerne ville se de dele af universitetet, der blev bombet under 2. Verdenskrig.  I august ville jeg vise en ven de historiske steder på AU, og efter besøget gik vi ind i Det Kgl. Biblioteks kantine for at få kaffe og kage. Inden jeg gik, spurgte jeg, om de kunne bruge en konditor. Og et par dage senere ringede chefen og spurgte, om jeg mente det, for de manglede en til at stå for kager og brød. Og så fik jeg jobbet.”

Michelle Braganza har sin egen afdeling bagerst i køkkenet, hvor hun omgiver sig med sækkevis af økomel, chokolade i generøse mængder og alskens kagepynt. Og en lille heks.

Foto: Ida Marie Jensen

Hvad laver den her?

”Den har stået ude på buffeten, men jeg har snuppet den, så jeg har selskab. Jeg står jo lidt for mig selv heromme,” griner hun og demonstrerer, at den kan skrige og lyse med rødt ud af øjnene. Særdeles hyggeligt selskab.

”Jeg har det svært med at smide metal og plastik ud. Så jeg samler det og kører på genbrugsstationen med det. Det er vigtigt for mig, og mine kolleger er med på det. Det har altid betydet noget for mig at redde planeten – selvom det bare er en lille indsats. Jeg samler også TASSIMO-kaffekapsler og veksler dem til penge, som jeg donerer til velgørende formål.” Foto: Ida Marie Jensen 

Selvom Michelle Braganza nyder de stille morgener i sit eget selskab, holder hun meget af sammenholdet med kollegerne i køkkenet og mødet med de mange mennesker, der besøger kantinen.

”Hver tirsdag får jeg lov til at stå ved kassen i to timer. Og det er virkelig noget, jeg glæder mig til. Jeg elsker at tale med kunder. Efter få uger her i kantinen var jeg på fornavn med flere kunder, og de studerende er så søde og rare.”

”Jeg har nok altid været ret udadvendt, men da jeg kom til Danmark, var det ret svært at få venner. Jeg ved ikke, om det var fordi, jeg ikke talte sproget så godt, eller om det var på grund af min hudfarve. Men så begyndte jeg til salsa, og der mødte jeg en masse mennesker. Det var skønt, så nu opfordrer jeg alle udlændinge, jeg møder, til at komme med mig til salsa,” griner hun.

Foto: Ida Marie Jensen

Er der nogle kager, du er særligt glad for at lave?

”Flødekager. For der kan jeg være kreativ og pynte og få kagerne til at se rigtigt flotte ud.”

Er der omvendt kager, som du synes er trælse at lave?

”Hmmm, nej, men det kan godt være svært at lave anderledes kager og variere udvalget. Jeg skal jo lave 8-11 kager hver dag fem dage i ugen. Og jeg er også begrænset af, hvilke ingredienser jeg kan få fra vores leverandør, for eksempel kan jeg ikke få pistacienødder.”

Hvor får du inspiration fra?

”Jeg søger nogle gange opskrifter på nettet, men bruger ikke rigtigt kogebøger. Jeg lader mig også inspirere af, hvad jeg har af ingredienser, som skal bruges. For eksempel havde vi mangoer til overs – så jeg har lavet mango-cheesecakes i dag.”

Foto: Ida Marie Jensen

Men jeg kan da se en bog af Mette Blomsterberg ligge her på hylden?

”Det er rigtigt, men jeg har faktisk ikke rigtigt brugt den. Jeg ser heller ikke ’Den Store Bagedyst’. Det er ikke min stil. Jeg kunne ikke finde på at lave en chilimousse og sådan noget – der er jeg nok mere klassisk.”

”Mange spørger også efter mine opskrifter. Men dem vil jeg ikke af med, for det er mig, der har brugt tid på at finde opskrifterne og tilpasse dem. Og det er jo ikke interessant, hvis jeg bare forærer opskrifterne væk.”

”Men jeg bliver da glad for, at de kan lide mine kager. Det gør mig glad, når jeg hører kunder stå ved buffeten og sige, at det er nogle lækre kager.”

Michelle Braganza har samlet sine bedste opskrifter i et kladdehæfte i køkkenet. Men bogen er ikke til udlån. Foto: Ida Marie Jensen    

Michelle kigger på vognen, hvor hun har samlet sine kager. Hun er klar. Lidt før tid.

”Nu venter jeg bare på, at morgenmaden bliver ryddet af buffeten, så jeg kan komme til at rette mine kager an.”

Klokken 11 skal frokostbuffeten stå klar, og så mødes alle i køkkenet ved buffeten og præsenterer, hvad de hver især har lavet til dagens frokostbuffet.

Foto: Ida Marie Jensen

Michelle Braganza gennemgår dagens kageproduktion, som er anrettet på træstubbe og rundt om gamle bogkasser fra Statsbiblioteket: ”Her er der trøfler, chokolademousse, mango-cheesecake, hindbærtærte med yoghurt, lime pie, marengs, blåbærmuffins, wienerbrød…”

”Det gør vi, så alle har styr på, hvad vi serverer, og hvad der er af allergener i de forskellige retter,” forklarer hun og fortæller, at meget af maden i kantinen er laktosefri.

Når jeg går, hvad skal du så i gang med?

”Så skal jeg rydde op, vaske op og vaske gulv. Og jeg have styr på, om jeg mangler nogle varer til i morgen. Klokken 13 har jeg fri, og så skal jeg hjem og sove lidt.”

”Kantinen har lige vundet ISS’ innovationspris, det er dejligt at være en del af. Og det er ret vildt, for vi er et forholdsvis nyt hold. Der er kun to af mine kolleger, som har været her i mere end et år.” Foto: Ida Marie Jensen

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 19.10.2018