Signe Nygaard Pedersen,
læser dramaturgi på 7. semester

Under min eksamen i teater- og kulturpolitik, hvor jeg fik både positiv og negativ kritik. Jeg fik at vide, at det ikke var en dårlig opgave, og jeg fik også en god karakter, men samtidig påpegede min underviser nogle problemer. Hun sagde blandt andet, at sproget trak ned, og at jeg kunne arbejde på at forbedre det ved for eksempel at læse teksten højt for mig selv.

Så jeg fik ikke bare at vide, hvad der var dårligt, men også hvordan jeg kunne gøre det bedre. Jeg vidste i øvrigt godt, at jeg skal arbejde med mit sprog, og min underviser sagde også, at jeg bestemt ikke var den eneste. Selvom jeg som de fleste andre helst vil høre det positive under en
feedback, var det godt at få at vide, hvor jeg kan gøre det bedre, fordi jeg samtidig fik nogle hjælpemidler til at arbejde konstruktivt med det.

Og selvom jeg også fik negativ feedback, kom jeg ud med en positiv følelse, fordi jeg havde fået at vide, at det var en fornuftig opgave, jeg havde skrevet. Og det var virkelig en lettelse, fordi mange af os stiller os selv det spørgsmål, om vi i det hele taget kan finde ud af at skrive sådan en opgave. Og der havde jeg nu fået svaret: Ja, det kan du. Du har potentialet, du skal bare gøre sådan og sådan. Og ud over lettelsen hang min positive følelse også sammen med, at jeg følte, at min underviser forstod mine problemer, og at vi havde en ligeværdig dialog.

Sissel Marie Pedersen,
læser biologi på 7. semester

Jeg havde et fag, hvor jeg skulle skrive et review, og efterfølgende var der en vejleder, som var så sød at bruge tre kvarter på at give mig feedback,
selvom det ikke var hans arbejde. Vores underviser havde ikke på forhånd fortalt os noget om, hvad et review er, hvordan man læser et, eller hvordan man griber det an, når man skal forsøge at skrive et. Så det var først, da jeg selv gik til min vejleder, at jeg fandt ud af det, og det var også kun, fordi jeg gik til ham, at jeg i det hele taget fik feedback på opgaven.

Når jeg gik til min vejleder i stedet for til min underviser, var det fordi, underviseren ikke inviterede til det. Hun er ikke den, der udstråler: I kan komme til mig! Og det er også en grund til, at ingen stiller spørgsmål til det, de ikke forstår, for det bliver der ikke inviteret til under forelæsningerne. Jeg vil gætte på, at det var halvdelen af holdet, der sad og ikke havde forstået opgaven uden at sige det.

Men for mit eget vedkommende er der også en anden grund, som handler om de krav, jeg stiller til mig selv. Jeg føler, at jeg skal være ih og åh så klog, og jeg føler også, at det er et krav fra omgivelserne, så jeg har ikke lyst til at blotte mig ved at vise, at der er noget, jeg ikke forstår.

Anders Rohde,
læser jura på 7. semester

Sidste efterår i faget retssociologi i forbindelse med en individuel vejledning på min opgave. Underviseren gik i dybden. Spurgte, om jeg havde været opmærksom på forskellige aspekter, forskellige idéer. Og hvis, hvorfor jeg så ikke havde arbejdet videre med dem. Så det gode var, at i det her fag, som kan være sådan lidt fluffy filosoferende, var han nysgerrig i forhold til, hvordan jeg tænkte min opgave. Han viste interesse.