”Patologien har ry for at være tør og kedelig – det maner han i jorden”

Titlen som årets underviser på medicin går i år til klinisk lektor i patologi Steen Bærentzen. Studerende fremhæver hans evne til at levendegøre undervisningen med quizzer, fokus på patienterne og evnen til at gøre det komplicerede simpelt. Selv er han motiveret af at opleve, hvordan de studerende rykker sig i løbet af et kursus.

Steen Bærentzen er klinisk lektor i patologi ved Patologisk Institut under Institut for Klinisk Medicin. Når han ikke underviser studerende fra Aarhus Universitet, er han overlæge på Aarhus Universitetshospital. Steen Bærentzen er i øvrigt indstillet til Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris 2017 og blev tildelt Foreningen af Yngre Patologers uddannelsespris i 2015. Foto: Privat (det er sønnike i baggrunden)

Hvad tror du selv er årsagen til, at du i år bliver kåret til årets underviser?

”Det er forhåbentlig en kombination af, at de studerende synes, de fagligt får noget ud af at komme til mine timer, og et vist underholdningselement, der holder dem vågne. Jeg forsøger at binde undervisningen sammen med resten af verden og bruger referencer til kunst og kultur, musik, billeder, metaforer og relevante eksempler. Det øger indlæringen. Man husker bedre, når man har en reference at knytte viden op på. Jeg bestræber mig også på at skabe overblik og forståelse for stoffet gennem systematik og repetition. Ved begyndelsen af et kursus fokuserer jeg på, hvilket vidensniveau de studerende har både som hold og individuelt, og hvor jeg gerne vil have dem hen i løbet af kurset. De er meget fokuserede på den næste eksamen, men jeg vil også gerne fokusere på det, de skal bruge, når de skal ud at arbejde som læger.” 

Hvad betyder det for dig at blive kåret til årets underviser?

”Det er dejligt og bekræfter mig i, at det arbejde, jeg laver, er rigtigt. Og jeg håber, det er fordi, de mener, de lærer meget hos mig. Men det er jo også en populær pris, og jeg kan da godt være lidt bange for, om jeg mest får prisen på grund af det populære og underholdende element i min undervisning.”

Patologien har ifølge de studerende ry for at være tør og kedelig. Hvad gør du for at ændre den opfattelse?

”Jeg har grundlæggende selv en stor glæde ved patologien. Jeg synes, det er et fantastisk fag. Den gængse opfattelse af faget er, at det handler om obduktion, men det udgør under 1 procent af arbejdet. Vi patologer stiller alle diagnoser på for eksempel kræftbiopsier. Det er os, der slår fast, hvilken kræftform patienten lider af, og dermed hvilken form for behandling, der skal foretages, for eksempel om der skal gives kemoterapi eller opereres.”

De studerende beskriver dig som foregangsmand, når det gælder brug af quizzer og teknologi i undervisningen. Hvad får du som underviser ud af at bruge disse virkemidler?

Studerende om Steen Bærentzen

De medicinstuderende skal ikke begrunde deres valg af årets underviser. Det er Medicinerrådet, der står for kåringen af årets underviser, og i år er det Ellen Hollands Steffensen og Tharsika Sakthivel, der har arrangeret årets afstemning. Ellen Hollands Steffensen har talt med flere af sine medstuderende om, hvorfor de har stemt på Steen Bærentzen. Hun siger:

”Steen er en meget vellidt og populær underviser, der i høj grad engagerer og inddrager de studerende i undervisningen. Han er foregangsmand, når det kommer til at anvende teknologi og quizzer til at levendegøre undervisningen, og hans holdtimer i patologi er meget eftertragtede. Patologi har ellers et ry for at være et lidt tørt, kedeligt og nørdet fag, men de fordomme maner han i jorden. Han får levendegjort patologien, blandt andet ved at tage udgangspunkt i patienterne, og hvorfor patologien og det at få svar på for eksempel en kræftbiopsi er vigtig for dem. Han er i stand til at gøre det komplicerede enkelt og fokuserer på det væsentlige. Det bidrager til, at studerende går fra hans undervisning med langtidsholdbar læring i hovedet.”
 

”Jeg gik for fire år siden væk fra at bruge PowerPoint og bruger i stedet Apples Keynote. Alle mine præsentationer og quizzer ligger på min iPhone, så jeg går rundt med det hele i hånden, når jeg underviser. Min undervisning er frigjort og trådløs, og det virker meget let, når jeg går fra præsentation til billede til quiz, men der ligger en del arbejde bag. Jeg går meget op i, at det fungerer, så jeg er typisk også forbi undervisningslokalet på forhånd for at sikre mig, at alt virker, og jeg har en hel toilettaske fyldt med kabler, så jeg er sikker på, at jeg har et, der passer til udstyret i lokalet. Quizzerne bruger jeg i slutningen af en holdtime eller et kursus, de giver både de studerende og mig et billede af, hvor godt de har forstået stoffet.”

Hvad er det bedste ved at undervise?

”Det er, når jeg kan se, at det virker – når de studerende kan lide undervisningen og lærer noget. Jeg går meget op i at kende de studerendes motivation og vidensniveau, og det er en fornøjelse at mærke, at de er ét sted i starten af timen og har rykket sig, når vi slutter. Af samme grund vil jeg gerne tage et hold hele vejen igennem et kursus, for på den måde kan jeg trække paralleller til tidligere og fremtidige undervisningsgange og er med til at skabe et netværk af viden hos de studerende.”

Og det værste?

”Hvis jeg ikke kan finde deres motivation, så er det hårdt at undervise. Det oplever jeg ikke så ofte med de medicinstuderende, men det kan godt ske, når jeg underviser studerende fra andre studieretninger, hvor patologien er obligatorisk, og det ikke er valgfrit, om man vil komme til undervisningen.”

Dit bedste tip til andre undervisere?

”Gør dig klart, præcist hvad de studerende kan, og hvor langt du kan bringe dem ind i det, du gerne vil. Og vær realistisk.”

Hvor meget tid bruger du samlet set på forberedelse og eksekvering af undervisning?

”På et semester har jeg typisk 50 konfrontationstimer, og der går nok i gennemsnit to timers forberedelse til én undervisningstime, så det lander på 150 timer samlet set.”

Hvor længe har du undervist?

”Jeg plejer at sige, at jeg har undervist de sidste 30 år. Jeg begyndte allerede i folkeskolen, hvor jeg underviste nogle af de elever, der havde det svært. I gymnasiet var jeg lektiehjælper. På lægestudiet underviste jeg sygeplejerskestuderende, og som patolog underviser jeg selvfølgelig medicinstuderende, men jeg er desuden kursusleder og underviser på det nationale specialespecifikke kursus for patologer.”

Hvad laver du kort fortalt, når du ikke underviser?

”Jeg stiller diagnoser, for eksempel på kræftpatienter, blandt andet børn. Jeg har ansvaret for sygdomme i knoglebløddele, kæbepatologi og hjerte-kar-sygdomme. Og har som sekundært område diagnosticering af lunge- og øre-næse-halssygdomme.”

­


Årets underviser på medicin

  • De medicinstuderende kårer hvert år årets underviser på medicin. Prisen uddeles hvert år, skiftevis til undervisere fra universitetet og kliniske undervisere fra Aarhus Universitetshospital. I år går prisen til en klinisk underviser.
  • Årets underviser vælges af de medicinstuderende ved afstemning.
  • Udover æren modtager årets underviser 25.000 kroner fra Health.