Studerende: Det er ikke, fordi den dybe tallerken er blevet genopfundet

Hvis man får googlet sig uden om AU’s jungle af links, gemmer universitetets nye trivselsside på gode øvelser og konkrete redskaber, der kan lette den travle studiehverdag. Men der er mange banale informationer, og sidens vinkling er for diagnosefikseret, lyder kritikken fra to studerende, som efterlyser noget mere hverdag.

Melina Andersen, studerer antropologi på 5. semester. Foto: Maria Randima
Sofie Lippert, studerer matematik på 1. semester. Foto: Maria Randima

I forbindelse med studiestarten har AU relanceret siden trivsel.au.dk, der skal hjælpe studerende med alt lige fra stress til studiegruppeproblemer. Omnibus har bedt en ny og en mere erfaren studerende om at klikke rundt på siden og anmelde dens indhold og anvendelighed.

Sofie Lippert er lige begyndt på 1. semester på matematik, men i løbet af introugen er hun og hendes studiekammerater ikke blevet præsenteret for den nye side.

”Hvis jeg havde brug for hjælp til at planlægge min studietid, ville jeg nok kontakte min studievejleder i stedet eller spørge om hjælp hos vores instruktorer,” fortæller hun og uddyber:

”Erfaringen siger mig, at hvis jeg søger på AU’s side, kan jeg ikke altid finde det, jeg leder efter.”

Hvis de studerende skal kende til siden, foreslår hun derfor, at man sætter plakater med reklamer op i nærheden af studievejledernes kontorer eller lægger et link ud på Blackboard.

En jungle af en hjemmeside

Melina Andersen studerer antropologi på 5. semester og har også svært ved at finde de informationer, hun skal bruge på AU’s hjemmeside. Hun blev introduceret til det gamle trivselssite, da hun startede på uni, men har aldrig brugt det:

”Jeg er ikke så gode venner med AU’s hjemmeside. Hvis jeg havde brug for hjælp til stress eller studieplanlægning, ville jeg gå til studenterrådgivningen i stedet og ikke søge på AU’s side. Den er ligesom en jungle. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg tror, der er rigtig mange brugbare informationer, der aldrig når ud til de studerende.”

Postkort til de studerende

Lena Pradhan, der er studievejleder og sidder i trivselssidens arbejdsgruppe, er opmærksom på, at der skal tænkes i nye baner for at nå ud til de studerende:

”Vi arbejder lige nu på at skabe kendskab til siden via Facebook, og snart bliver der også sendt postkort ud til de forskellige studiemiljøer, så de studerende kan få en påmindelse om siden.”

Derudover forklarer hun, at siden gerne skulle være præsenteret af studenterstudievejlederne i løbet af introugen, imens nogle fag vælger også at lave en mere uddybende introduktion til trivsel.au.dk lidt senere i opstartsforløbet, for at den ikke skal drukne i introugens øvrige strøm af informationer.

”Strategien har været at skabe kendskab til siden hos alle de instanser, der er i kontakt med de studerende i hverdagen, og derigennem sprede den ud til de studerende”, forklarer Lena Pradhan.

Ris og ros fra de studerende

Ros:

  • Siden er overskueligt bygget op
  • Gode øvelser og konkrete værktøjer til selvhjælp, for eksempel studieplanlægning og brug af studiegrupper

Ris:

  • Siden er svær at finde, hvis man ikke kender til den
  • For mange banale informationer
  • For stort fokus på diagnoser og for lidt fokus på studielivets hverdagsproblemer

Læs mere her - og døm selv: Trivsel.au.dk

Gode redskaber til studiegrupper og planlægning

Da Sofie Lippert først har fundet vej til siden – i denne omgang via Google – er hun mere positivt stemt.

”Siden virker brugervenlig, og med seks hovedemner kan man let se, hvor man skal lede efter den viden, man søger,” siger hun.

Sofie Lippert vælger at klikke ind på undersiden om studie- og læsegrupper, hvor især de praktiske værktøjer og øvelser til selvhjælp falder i god jord:

”Det er helt vildt fedt med øvelser, hvor man siger ’Nu gør vi det i praksis’,” lyder det med henvisning til blandt andet en gruppekontrakt, man kan udfylde sammen, og en step by step-guide til planlægning og facilitering af et gruppemøde.

”Det er nogle redskaber, som jeg klart synes, man burde lægge mere vægt på under introperioden. Jeg har for eksempel oplevet, at rigtig mange er skeptiske over for studiegrupper og har svært ved at se, hvad de skal bruges til.”

Også Melina Andersen mener, at værktøjerne på siden er brugbare, og fremhæver blandt andet et ugeskema og en prioriteringsliste, man kan downloade og udfylde.

”Studieplanlægning er jo også meget relevant for ældre studerende – ens studie ændrer sig jo hele tiden,” forklarer hun.

Dog savner hun et eksempel eller to på et udfyldt skema, så man kan se, hvordan andre strukturerer studiehverdagen.

Banale informationer

De to studerende er også enige om, at det er godt med en samling af links til andre sider og organisationer, som kan hjælpe en videre, hvis AU’s egne informationer ikke er nok. Og det er de ifølge Sofie Lippert ikke.

”Der er generelt nogle fine råd, men det er ikke ligefrem, fordi den dybe tallerken er blevet genopfundet,” lyder det.

Melina Andersen er af samme holdning:

”De skriver nogle ret banale ting, man selv kan tænke sig til. For eksempel står der, at hvis man læser til fagene i løbet af året, er der mindre at læse op til eksamen. Det er rimelig indlysende.”

Lena Pradhan finder det imidlertid ikke bekymrende, at de studerende synes, informationerne er banale:

”Det er jeg sådan set rigtig glad for, at de siger. Vi vil gerne sende et signal om, at det egentlig er meget lidt, man skal gøre, for at hverdagen bliver mere overskuelig.”

Samtidig påpeger hun, at mange studerende nok godt ved, hvad de skal gøre, men bare ikke får det gjort. Her kan siden være med til at minde om, at det er en god idé og skubbe handlingen i gang.

”Formålet med siden er hjælp til selvhjælp. Ud over at give nogle konkrete værktøjer kan siden for eksempel også sætte gang i nogle refleksioner over, hvordan man prioriterer sin tid, eller hvilken læringsmåde der fungerer bedst for én.”

Mere hverdag, tak!

Det er imidlertid ikke selve indholdet, men vinklingen af det, der er Melina Andersens største anke mod siden.

”Det er som om, det kun er dem, det er gået helt galt for, siden henvender sig til. Alle emnerne er vinklet med alt for stort fokus på diagnoser. Mange af redskaberne til studieplanlægning kunne jeg godt have brugt, dengang jeg startede på uni, men jeg tror aldrig, jeg ville have brugt siden. Det kræver nemlig, at man nærmest skal se sig selv som syg og identificere sig med en diagnose som ’stress’ eller ’angst’.”

I stedet foreslår hun, at man giver siden et navn som ’studiehverdag’, som alle kan identificere sig med, og at man vinkler indholdet i den retning.

”Det kunne være fedt, hvis der var nogle råd til alle dem, der bare bliver almindeligt nervøse op til eksamen, uden at klappen nødvendigvis går ned, eller noget fokus på, at alle kan blive lidt stressede, og at det er en del af studielivet, som alle har brug for at tackle – også selvom man ikke er syg og skal have en diagnose.”

Lena Pradhan fortæller, at netop vinklingen er noget, de har diskuteret meget i arbejdsgruppen.

”Vores hensigt er ikke at diagnosticere de studerende, men at ramme et behov, der er derude. Og faktum er bare, at vi har en stor gruppe studerende, der oplever stress. Faktisk er sitet opstået efter vores studiemiljøundersøgelser viste, hvor stor en procentdel af vores studerende, der oplever stress”.

Hun henviser til, at en af undersiderne hedder ’studieplanlægning’ og netop er henvendt til alle studerende med en travl hverdag.

”Derudover arbejder vi med taglinen ’styrk dit studieliv’, som skal vise, at siden handler om studiehverdagen for alle.”