”Vi burde opfordre hinanden noget mere i miljøerne, så det blev en del af vores kultur at opmuntre hinanden til at søge midler,” siger Anne Marit Waade, der også er forskningsprogramleder for 30 videnskabelige medarbejdere i forskningsprogrammet Kulturelle Transformationer på Institut for Æstetik og Kommunikation. Forskerne er inddelt i mindre enheder under forskningsprogrammet, bl.a. om audiokultur, kreativitet og kulturproduktion, seksualitetsstudier, fankultur og celebrities, deltagelseskultur, demokratisk offentlighed og kulturturisme.  

Som forskningsprogramleder laver hun fælles arrangementer for de videnskabelige medarbejdere og sørger for rum til at diskutere spørgsmål som for eksempel: Hvordan publicerer vi bedre? Hvilke calls er spændende for os? Hvordan søger vi bedst midler?

”Mange holder sig måske tilbage, fordi de tænker, at de ikke er gode nok, eller de tænker, at det ikke behøver være lige nu, eller måske ved de ikke helt, om de har energi til det oven i for eksempel undervisningen,” siger Anne Marit Waade.

Større accept vil gøre det nemmere

Anne Marit Waade mener, at forskere burde være mere åbne, end det er tilfældet på instituttet i dag, både i forhold til at vise større interesse for at søge midler – og i forhold til at få skabt en kultur, hvor man støtter hinanden i arbejdet med ansøgninger.

”Jeg tror, at en større accept af, at det selvsagt også er en del af vores arbejde, ville gøre det nemmere for nogle af kollegerne.”

Lad være med at putte med idéer

Hun fortsætter:

”Vi skal kunne tale om det, der optager os, i stedet for som nu, hvor nogle af forskellige grunde putter med deres idéer. Det er jo på en måde også forretningshemmeligheder, men vi tjener ikke noget ved det. I stedet burde vi have en meget mere åben dialog om for eksempel: Hvad er et godt forskningsspørgsmål, en god forskningsidé. Vi burde kigge på hinandens formuleringer, læse hinandens ansøgninger. Og diskutere dem meget mere åbent.”