Det er nu næsten halvandet år siden, at medarbejderne på AU udfyldte Psykisk APV 2012. Men hvad er der egentlig konkret kommet ud af arbejdet med APV’en? Omnibus har besøgt Institut for Miljøvidenskab.

”Jeg har indkøbt tre sæt bordfodbold, som kan medvirke til at styrke det sociale fællesskab på instituttet!,” siger institutleder Niels Kroer med et stort smil, da han bliver spurgt om, hvad der helt konkret er kommet ud af Psykisk APV 2012 på Institut for Miljøvidenskab. 

Institutlederen bliver straks mere alvorlig. Han vurderer, at han i perioder har brugt 20 procent af sin tid på det omfattende arbejde med at følge op på APV’en. Og de i alt syv sektionsledere og de 120 ansatte har også brugt mange timer på de tre fokusområder, som hver sektion har beskæftiget sig med ud fra i alt seks områder, der efter granskning af APV’en blev valgt for hele instituttet.

Resultat ikke overraskende

Af de medarbejdere, der udfyldte APV’en, tilkendegav 35 procent, at det sker, at de føler sig udkørte. 37 procent oplyste, at deres arbejde tager så meget af deres tid og energi, at det går ud over privatlivet. Og 14 procent svarede, at arbejdet giver dem stærke stresssymptomer.

”Jeg var ikke overrasket over resultatet af APV’en. Vi har en hverdag, som er præget af mange deadlines på grund af korte projekter, så det er svært for forskerne at få tid til at fordybe sig i deres forskning,” siger Niels Kroer. Han fortsætter:

”Derfor har vi blandt andet nedsat et underudvalg under Institutforum, som skal komme med forslag til, hvad vi kan gøre på det felt, og vi arbejder på at skabe mere rum til fordybelse for VIP’erne,” siger Niels Kroer.

Tordenskjolds soldater

Desuden arbejder ledelsen på at få spredt arbejdsbyrden ud på flere forskere.

”Det er Tordenskjolds soldater, der søger og får penge, så indtjeningsbyrden ligger på nogle relativt få mennesker. Og det skal vi have spredt ud, så der er flere, der søger,” siger Niels Kroer. Han forklarer videre:

”Dem, som har succes, og som skriver mange ansøgninger, har også det bedste cv. Derfor arbejder vi på at styrke cv’et for dem, der ikke er helt i top. Så de i stedet for at skrive en rapport til Miljøstyrelsen skriver en videnskabelig artikel, fordi det stiller dem stærkere i konkurrencen om midlerne fremadrettet. Det er ikke sådan, at en rapport er dårligere end en artikel, men hvis du skal forbedre dit cv, er det altså bedre at skrive en videnskabelig artikel.”

Færre, men bedre

Desuden er det et mål for ledelsen at øge succesraten ved, at forskerne kommer til at skrive færre, men bedre ansøgninger.

”Vi vil gå efter større sammenhængende projekter, hvor der måske ovenikøbet er større synergi mellem de forskellige forskningsprojekter, for det vil hjælpe ganske gevaldigt på arbejdspresset.”

Mindre korrektioner

Institutlederen må samtidig erkende, at de barske realiteter gør det svært at ændre radikalt på forskernes nuværende arbejdsvilkår.

”Vi kan kun sætte ind med mindre korrektioner i forhold til arbejdsbyrden på grund af vores rammevilkår. Vi skal skaffe i nærheden af 70 procent af egne lønmidler, og det betyder, at vi er tæt på at svare til en konsulentvirksomhed. Det gør, at vi måske nogle gange løber efter pengene for pengenes skyld, for det er simpelthen nødvendigt med et højt indtjeningskrav,” siger Niels Kroer.

Højt niveau af stress

Forebyggelse af stress, bedre anerkendelse og forbedret socialt fællesskab er de tre områder, som sektionsleder Pia Frederiksen og de i alt 15 medarbejdere i sektionen Emissionsmodellering og miljøgeografi har valgt at arbejde med i deres opfølgning på APV’en.

”Jeg vidste godt, at der var et højt niveau af stress, for det har der været i årevis. Og vi har også kolleger, som er gået ned med stress. Jeg var i virkeligheden ikke så overrasket over den APV,” siger Pia Frederiksen.

Det, vi ikke kan ændre

Pia Frederiksen har ingen illusioner om, at de tiltag, som ledelsen har sat i værk for at sætte fokus på stress, vil gøre den helt store forskel.

”Meget af det, vi sætter i gang, er individorienteret, som for eksempel et kursus i tidsstyring, for det handler stadig om: Hvad kan jeg gøre? Det handler jo ikke om de forhold, som vi ikke kan gøre noget ved, men som jeg tror er en rigtig stor ting i forhold til stress,” siger Pia Frederiksen. Og forklarer: 

”Vi har ikke betalt tid til forskning, så forskerne føler et meget stort pres for at gå ind i ansøgninger næsten hele tiden. Så for dem er det helt store problem, at de konstant skal være opmærksomme på den næste ansøgningsmulighed. Og at det er rigtig svært at sige: Jeg har ikke tid til at skrive den ansøgning, for jeg har et projekt, jeg skal have færdig til en bestemt dato.”

Helt konkret, så …

Set fra sektionslederens stol er det umiddelbart ikke let at pege på konkrete forandringer i sektionen som følge af arbejdet med APV’en:

”Jeg tror, at det mest konkrete er …”, begynder Pia Frederiksen, inden hun tier for at give sig selv en tænkepause. Hun fortsætter:

”I virkeligheden tror jeg ikke, at der er kommet meget ud af det endnu. Jeg kan ikke komme i tanke om andet, end at vi har haft vores første temamøde i sektionen. Og at vi har været gennem processen. Som jeg tror, mange har været tilfredse med. Men jeg tror stadigvæk, at det står tilbage at vise, at det kommer til at betyde noget, fordi der kommer noget konkret ud af det.”

Selvforstærkende at tale om det

Seniorforsker Steen Gyldenkærne er en af dem i sektionen, der har et mere end fyldt arbejdsprogram. Så fyldt, at han let kunne kandidere til en plads i statistikken over stressramte. Selv siger han:

”Jeg mener, at stress er noget, vi må lære at leve med, fordi det er individuelt, hvornår man er stresset. Vi har haft nogle gode møder om det. Men samtidig tænker jeg også på, hvor meget vi skal tale om det, for det kan også være selvforstærkende.”

Om de møder, der er blevet holdt for alle på instituttet, siger Steen Gyldenkærne:

“Vi har haft APV’en op på adskillige møder, og det er typisk i de situationer, at det er svært at italesætte ting. Vi må jo ikke snakke om hinanden, eller det gør man jo ikke, og ingen af os melder ud i det offentlige rum, at vi har problemer. Så jeg synes også, at de møder – hvor vi har haft både sociologer og psykologer – får mig til at tænke: Hvor meget skal man egentlig italesætte det? Så det er en utrolig svær opgave, ledelsen har med at håndtere de ting, der er kommet frem i APV’en.” 

Hvad blev der af arbejdsglæden?

Laborant Margit Møller Fernqvist arbejder i sektionen Mikrobiel Økologi og Bioteknologi, hvor trivsel har været et af fokusområderne. Især laboranterne har givet udtryk for manglende trivsel. Og det nære arbejdsmiljø var også det, som Margit Møller Fernqvist brugte kræfter på, da hun udfyldte APV’en.

”Det var meget vigtigt for mig at give nogle indspark til, hvordan vi kunne komme ud af en negativ spiral med manglende arbejdsglæde. For når jeg gik ned ad gangen, kunne jeg se, at mine kolleger havde trukket sig ind i sig selv. Og det syntes jeg var rigtig ubehageligt.”

Det ufarlige er lettest

Margit Møller Fernqvist fortsætter:

”Men det er gået langsomt med at følge op på det efterfølgende ude i sektionerne. Mange sidder med en følelse af, at det her har vi diskuteret før, og vi er også før blevet enige om, at nu skal vi blive bedre til at snakke sammen. Vi skal være mere sociale, og vi skal … og der sker ikke mere. Man sidder og snakker om de ufarlige ting, det nemme, som for eksempel at blive enige om, at vi skal spise sammen, eller at vi skal gå en tur sammen.”

Hvad der ikke bliver taget fat på, er ifølge Margit Møller Fernqvist: 

”Hvorfor er det, at vi trækker os? Hvad er det, der stresser os? Det er svært at tale om, fordi vi også forsøger at tage hensyn til hinanden. Og måske vil man ikke være sårbar ved at blotte sig i en stor gruppe, så det ender med, at vi taler om praktiske ting som for eksempel, hvordan vi bliver bedre til at tilrettelægge laboratoriearbejdet. Men det kan vi sgu godt finde ud af i forvejen.”

Tror på det

Margit Møller Fernqvist gav over for sektionsleder og institutleder til sidst udtryk for, at møderne efter hendes opfattelse ikke nyttede noget. 

”Vi har nu HR inde over, og jeg tror på, at det vil føre til noget. Men vi har stadig en tendens til at holde os til de ufarlige ting, for der er ingen, der har lyst til konflikter, selv om en god diskussion nogle gange er det, der skal til for at komme videre. Men der er ingen, der har lyst til at tage hul på det.”

Trods oplevelsen af manglende konkrete resultater efter den seneste APV stiller Margit Møller Fernqvist op til endnu en runde, når det går løs med Psykisk APV 2015. 

”Jeg bruger så mange timer på mit arbejde, og det er så stor en del af mit liv, at jeg gerne vil have, at det er et godt sted at være. Og det må man gøre en indsats for, så jeg er rimelig motiveret for at tage den en gang til.”

Hun fortsætter:

”Jeg håber så, at den kan blive brugt bedre, for jeg synes, det er brandærgerligt, at de kommentarer, som jeg ved, at mange af mine kolleger har brugt lang tid på at skrive, fordi det var vigtigt for dem, at ledelsen læste dem, ikke blev brugt efter den hensigt.”

Også med på Psykisk APV 2015

Også Steen Gyldenkærne er indstillet på at hæve fingrene over tastaturet for at udfylde Psykisk APV 2015.

”Jeg vil udfylde den så godt, jeg kan ud fra de præmisser, jeg selv har på det tidspunkt, for jeg må også indrømme, at alle de her snakke, vi har haft bagefter, har flyttet nogle ting, så derfor skylder vi egentlig systemet at gøre det.”

Institut for Miljøvidenskab

Cirka 120 medarbejdere.

Yder forskningsbaseret rådgivning til myndigheder, erhvervslivet og offentligheden inden for områderne natur, miljø og energi. Desuden er man på instituttet ved at opbygge en ny tværdisciplinær uddannelse i miljøvidenskab. 

Flytter til Emdrup i 2020

De ansatte fra Institut for Miljøvidenskab, som udfyldte Psykisk APV 2012, så ikke lyst på fremtiden. Kun 45 procent kunne erklære sig enige i udsagnet: ”Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet.”

Hvilket ikke mindst skyldes, at de siden 9. marts 2011 har levet i uvished om, hvorvidt de skulle flytte. Og i givet fald hvornår og hvorhen. Universitetsledelsen har nu truffet beslutning om, at instituttet skal flytte til Emdrup i 2020.

Hvad indeholder psykisk APV-handlingsplanen for hele AU?

Hovedsamarbejdsudvalget og Hovedarbejdsmiljøudvalget vedtog 6. marts den overordnede psykisk APV-handlingsplan for hele Aarhus Universitet.

Du vil blandt andet blive orienteret om de tiltag, der er beskrevet i den samlede handlingsplan for AU, i en nyhed på medarbejdere.au.dk. Desuden vil du kunne finde handlingsplanen på arbejdsmiljøhjemmesiden au.dk/apv

Kilde: Nyhedsbrev om arbejdsmiljø på Aarhus Universitet