Jeg må bruge GAI i mit studiearbejde og til eksamen – men bør jeg?

Siden starten på efterårssemestret i 2024 har brugen af GAI som udgangspunkt været tilladt på Aarhus Universitet som et hjælpemiddel til studiearbejdet - og til eksaminer, bacheloropgaver og specialer. 

På Aarhus Universitets faglige opslagsværk til studielivet, Studypedia, har GAI fået sin egen plads under fanen ”Læringsteknologier”. Lige ved siden af Brightspace. 

Her kan man finde gode råd om brugen af GAI og læse om chatbots og deres forskellige egenskaber.

Men bare fordi GAI er tilladt, er det så en god idé? Det spørgsmål har Omnibus stillet en række AU-forskere med indsigt i samspillet mellem læring og GAI. 

Spørger man Carsten Bergenholtz, lektor på Institut for Virksomhedsledelse, kan chatbots være et brugbart hjælpemiddel. 

Carsten Bergenholtz underviser erhvervsøkonomistuderende på sjette semester i faget Videnskabelig metode på Aarhus BSS og er også med i den arbejdsgruppe, der bidraget til udviklingen af AU’s officielle retningslinjer for brug af GAI. I sin egen undervisning har han lavet en chatbot til det pågældende fag, der svarer ud fra pensum og disker op med henvisninger til pensum i samme ombæring. 

”Jeg har lavet en chatbot til mine studerende, fordi den giver svar fra fagets pensum og hjælper til at forstå, det man ikke forstår,” siger han. 

”En chatbot kan også være god til at give feedback inden mundtlige eksaminer. Der er ikke så meget feedback fra en underviser på uddannelser med store hold, så den er god til at stille dig eksamensspørgsmål og give feedback på dit svar,” siger han. 

Carsten Bergenholtz kan godt sætte sig ind, hvorfor nogle studerende bruger GAI til at spare tid på at læse og løse cases.

Men det lærer den studerende bare ikke noget af, mener han. 

”Hvis du får den til at læse forskningsartikler, løse cases og skrive halvdelen af din opgave, så får du måske et diplom på, at du har bestået faget, men du skyder dig selv i foden,” siger Carsten Bergenholtz. 

”Læring kan være træls, læring er svær, læring kræver friktion. Det er svært at anerkende, at der skal blod, sved og tårer til at forstå noget,” siger han. 

”Når du bliver præsenteret for noget pensum, du ikke forstår, så må du læse det igen og kæmpe mere for at få informationen til at sidde i hovedet på den rigtige måde. I bund og grund er det neuroner i hjernen, der skal flyttes rundt,” siger han.

”De studerende ved jo ikke alt. Ellers var der ingen grund til at studere. Derfor er det utroligt nemt at falde ned i hullet, hvor chatbotten giver dig letlæselige svar,” siger Carsten Bergenholtz.  

Cathrine Hasse, professor i pædagogisk antropologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på AU i Emdrup, kan også godt forstå dilemmaet. 

Sammen med forskerkollegaerne Maja Hojer Bruun og Jakob Krause Jensen har hun forsket i de studerendes brug af GAI i studiearbejdet på de humanistiske uddannelser. 

”De studerende bruger det meget forskelligt. Dem, der bruger det på en god måde, holder fast i en faglig tankegang. De forstår at spørge chatbotten på rigtige måder, så den kan supplere fagligheden,” fortæller hun. 

”Dem, der er knap så fagligt stærke, risikerer at komme endnu længere bagud, fordi deres faglighed bliver sløv. De er simpelthen ikke lige så gode til at prompte den ordentligt og tager det, den siger, for pålydende” siger Cathrine Hasse. 

Den store forskel i brugen af chatbots stiller de studerende meget ulige og forstærker eksisterende faglige kløfter, mener Cathrine Hasse.

”GAI er jo faktisk ret dårligt til masseundervisning, som man har på universiteterne, fordi de stærke får et løft, mens de svage bliver overhalet,” siger hun. 

”Det er vigtigt, at man ved, hvordan man bruger den,” siger Cathrine Hasse. 

Netop dette er også ph.d.-studerende i psykologi Madeline Marie Marellos udgangspunkt. I sit kursus Applied Gerontology: Health and Well-being in Older Adulthood introducerede hun sidste efterår sine studerende til diverse chatbots for at demonstrere chatbotternes fejl og mangler. 

Som Cathrine Hasse peger på, var der også blandt Madeline Marie Marellos studerende meget stor forskel på, hvordan de brugte GAI. 

”Derfor ville jeg sørge for, at alle havde samme udgangspunkt,” siger Madeline Marie Marello.

”Jeg ville demonstrere chatbottens mangler og introducere teknologien for de studerende, og understrege at den ikke kan skrive din opgave for dig,” siger hun.

Hver studerende brugte forskellige chatbots og sammenlignede resultaterne. 

Ingen af resultaterne var særligt gode ifølge Madeline Marie Marello. 

Det var en workshop på AU Library, der inspirerede Madeline Marie Marello til at introducere sine studerende til GAI i undervisningen. 

”Specifikt ChatGPT er god til at opsummere, men den kommer ikke til at lave noget kritisk tænkning for dig,” siger hun. 

”Det et godt værktøj til at pege dig i en retning, men den er ikke 100 procent præcis,” siger hun.

Som nævnt er GAI og alle dets funktioner som udgangspunkt tilladt, medmindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen. 

Det betyder, at det er op til de studerende, hvordan og i hvilket omfang de benytter sig af GAI. Så længe brugen deklareres, og brugen af GAI ikke indgår eksplicit i eksamensopgavens metodeafsnit, bliver den studerendes skriftlige produkt ikke bedømt på sin brug af GAI. 

Med det sagt er det naturligvis ikke tilladt at plagiere eller lade være med at henvise til tekst generet af GAI, blot fordi man deklarerer det. 

Carsten Bergenholtz mener, at det kan stille de studerende forskelligt.

”Der er de pligtopfyldende studerende, der gerne vil gøre tingene selv, og så har vi dem, der tager en smutvej gennem en chatbot, og det er fuldt lovligt. Det må være frustrerende,” siger Carsten Bergenholtz.

”Det er ikke for et højere spirituelt formål, at de studerende skal tænke selv. Det er fordi, det er sådan, man lærer,” siger han. 

”Hvis jeg som studerende deklarerer, at jeg har brugt chatbotten til de helt centrale læringsmål i et fag, så påvirker det vel, hvad jeg har lært? Bør det så ikke også påvirke karakteren? Det kan jeg godt forstå, at de studerende er usikre omkring,” siger Carsten Bergenholtz. 

Cathrine Hasse forstår dilemmaet og forvirringen.

”De studerende er meget overladt til sig selv. Meget få undervisere ved noget om det her. Det bliver en færdighed, som arbejdsgivere vil efterspørge,” siger Cathrine Hasse. 

Dog understreger Catrine Hasse, at de studerende kan risikere at snyde sig selv, hvis de anser chatbotten som tidsbesparende i deres studiearbejde. 

”De studerende skal faktisk i endnu højere grad holde fast i en faglighed,” siger hun. 

Også for uddannelsesinstitutionerne forudser hun, at brugen af GAI vil udgøre en øget udgift: ”Det her kan aldrig blive en spareøvelse – tværtimod. Vi skal have flere ressourcer til at opkvalificere de studerende,” siger hun. 

”Vi skal have flere ressourcer til at have genindført dobbeltprøvning, hvor man forsvarer en skriftlig eksamen mundtligt,” siger hun. 

Men ressourcer til flere mundtlige eksaminer er svære at finde, mener Carsten Bergenholtz.

”De eksaminer, hvor der er meget vejledning eller de mundtlige eksaminer, er meget dyre. Alle har ikke altid ressourcerne til det,” uddyber han.

Cathrine Hasse er med sine kolleger i gang med at udarbejde nogle retningslinjer til de studerende på pædagogisk antropologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Retningslinjerne er endnu ikke vedtaget. 

Her opfordres der til, at de studerende læser eller skriver selv, inden de spørger chatbotten. Dertil bør de studerende være opmærksomme på nemme smutveje, lyder det. 

Derudover nævner de ufærdige retningslinjer, at en GAI-genereret opsummering af en tekst ikke kan give den studerende andet end overfladisk viden. 

Men GAI kan være en behjælpelig oversætter, lyder det både i udkastet til retningslinjerne og fra Cathrine Hasse selv.

”De er meget gode til oversættelser. Sådan synes jeg selv, at jeg har fået noget ud af det,” siger hun. 

Carsten Bergenholtz lægger også vægt på, at en chatbot kan bruges i studieprocessen, men det kræver, at de studerende ved hvordan.

”Jeg er stærk tilhænger af, at alle studerende får en indsigt i, hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil bruge AI hensigtsmæssigt,” siger han. 

”Det bør være centraliseret og bør være et modul, de studerende har på første semester, ”siger Carsten Bergenholtz. 

”Vi skal ikke skabe nogle studerende, der er afhængige af en chatbot, men vi skal skabe nogle, der ved, hvad de kan med en chatbot,” siger han. 

Omnibus har også bedt Microsoft Copilot forholde sig til dilemmaet. Og hey, det er helt tilladt: GAI er som udgangspunkt tilladt at bruge som studerende på mit universitet, men bør man bruge det? Snyder man sig selv? Hvad mener du om det dilemma?

Det tog omtrent ti sekunder for den at opstille fordele og ulemper ved GAI i studiearbejdet. 

”Du snyder ikke nødvendigvis dig selv – men det afhænger af, hvordan du bruger GAI,” spytter den ud. 

Fordelene ved at bruge GAI i sit studiearbejde er ifølge Copilot støtte til forståelse, skrivehjælp og tidsoptimering med argumentet om, at hvis GAI opsummerer teksterne og genererer ideer, har den studerende mere tid til refleksion og kritisk tænkning. 

Her ville Cathrine Hasse og Carsten Bergenholtz begge erklære sig uenige.

De giver begge udtryk for, at den studerende ikke lærer noget, hvis de blot får en GAI-genereret opsummering af pensum. 

Chatbotten nævner også en række risici ved brugen af GAI. Blandt andet risiko for overfladisk læring, afhængighed og at bevæge sig ud i en etisk gråzone samt plagiat og manglen på akademiske integritet. 

Derfor handler det, ifølge Microsoft Copilot, ikke om enten eller, men hvordan GAI bruges. Den foreslår, at de studerende kan bruge GAI som en sparringspartner, og opfordrer til, at man reflekterer over det output, man får stukket i hånden. Derudover opfordrer Copilot til, at den studerende tjekker universitetets retningslinjer for brug af GAI.