Hvorfor hitter danske tv-serier i udlandet? Sådan lyder det forskningsspørgsmål, som Anne Marit Waade og hendes forskergruppe har stillet, og som Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation finder så interessant at få besvaret, at rådet har bevilliget Anne Marit Waade 6,1 millioner kroner til et forskningsprojekt over fire år.

”Jeg har været med i fem-seks forskellige større forskningsansøgninger, men det var første gang, jeg stod som hovedansøger på et FKK-projekt (Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation, red.). Jeg har været hovedansøger på en mindre netværksansøgning til midler fra EU. De penge fik vi ikke, men jeg tror, at det er den erfaring, der har givet mig mod til at prøve at formulere mit eget forskningsprojekt,” fortæller Anne Marit Waade.

Hun fortæller videre, at hun lidt hovedkulds blev kastet ind i rollen som hovedansøger på det projekt, som hun nu har haft held til at få midler til.

”Den, der skulle have været hovedansøger, blev nødt til at trække sig. Og så tænkte jeg: Okay, så lad mig prøve det.”

Hvem skal med i projektet?

Anne Marit Waade har især haft mange hovedbrud i forhold til, hvem hun som projektleder skulle invitere med i projektet. Hun var dog fra begyndelsen sikker på tre af deltagerne.

”Fordi de hver især har noget viden, som jeg har behov for, men også fordi jeg vidste, at de vil være ansvarlige på vegne af de teams, som jeg havde planer om, at de skal lede i forbindelse med projektet,” siger Anne Marit Waade.

Vigtigt at mødes

Gruppen, som har været med fra begyndelsen, har i alt haft to heldagsmøder, hvor den har mødtes for at arbejde med projektbeskrivelsen. Også en organisering i tre teams kom forholdsvist tidligt i forløbet. Hvilket har lettet Anne Marit Waages arbejdsbyrde som projektleder.

”Jeg har kunnet uddelegere til teamlederne. Og de har kunnet være med til at beslutte, hvem der skulle med i de forskellige team, hvilke opgaver de skulle have – og identificere, hvilke metodiske udfordringer der ligger inden for deres felt.” Hun siger videre:

”Det har været godt i projektbeskrivelsen og ansøgningsforløbet. Og jeg er ret sikker på, at det kommer til at være rigtig godt fremover, for så er det ikke kun mig, der skal holde sammen på tingene.”

Nyt at skulle forhandle

Selvom Anne Marit Waade følte sig nogenlunde klædt på til at søge efter deltagelse i flere forskningsprojekter, var der også meget i ansøgningsforløbet, som hun ikke havde kendskab til i rollen som hovedansøger. Som for eksempel det at skulle forhandle med institutledere på andre universiteter om medfinansiering i forbindelse med projektet.

”Du kender ikke budgettet, før mange forhandlinger, også i forhold til eventuel samfinansiering, er på plads. Så budgettet revideres helt op til deadline. Jeg ville ikke have kunnet klare den del uden støtte fra Forskningsstøtteenheden. Men langt om længe kunne vi se, at vi havde råd til en postdoc i tillæg til en ph.d. og et par yngre medarbejdere. Men det stod først klart for mig helt til sidst.”

Tre gode råd til (hoved)ansøgere in spe

Med baggrund i sine erfaringer fra ansøgningsforløbet, der resulterede i en bevilling fra Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation, giver Anne Marit Waade her tre råd til kolleger, der overvejer at springe ud som hovedansøgere.

1. Få andre til at kigge på din ansøgning med kritiske briller. Både dem, der er med i projektet, og andre, ikke mindst internationale kolleger.
 

2. Brug tid på at tænke grundigt igennem, hvem der skal være med i forskningsgruppen. Og i den forbindelse på, hvordan du fra begyndelsen sikrer ejerskab til projektet, så I er flere om at tage ansvar for det hele.

3. Overvej, hvilke andre midler du kan søge med udgangspunkt i dit projekt. Hvis vi for eksempel ikke havde fået midlerne fra FKK, havde vi alligevel haft vores gæsteforsker. Hende har vi fået ved at søge Aarhus Universitets Forskningsfond med afsæt i vores forskningsprojekt. På den måde kan du sagtens etablere et forskningsfelt, selv om du ikke får de midler, du stilede efter i begyndelsen. Tænk det som et felt, og tænk på de mange forskellige muligheder, der er for at få finansieret det. Også i små bidder. Fejr dagen, når en ansøgning ender med en bevilling. Og søg videre i morgen.

To hurtige svar fra Anne Marit Waade om arbejdet med ansøgningen til Det Frie Forskningsråd

Hvad har været det mest tilfredsstillende i ansøgningsforløbet?

”Samarbejdet med seniorforskerne, som skal være ledere af de tre teams, der udgør forskningsgruppen. Jeg kan lide de der kreative processer, hvor vi er en gruppe, der diskuterer. Så har det også været meget tilfredsstillende at få et internationalt panels bedømmelse af min idé, mine formuleringer og mit projekt, fordi den er givet af forskere uden for vores egen lille andedam. De har set kritisk på det, jeg har lavet, og givet det en positiv bedømmelse. Og så er det selvsagt at få bevillingen. 

Hvad har du haft det sværest med i forløbet?

Jeg har haft mange spekulationer over, hvem jeg kunne inkludere, og hvem jeg ikke kunne inkludere af yngre kolleger i projektet. En vigtig motivation for mig, i forhold til at lave en ansøgning, er at kunne sikre rekruttering, men også ansættelse, for yngre kolleger. Og så er presset i ugerne op til ansøgningsfristen hårdt. Men jeg har sådan en dejlig tendens til at glemme det lidt bagefter.