RSS feedhttps://omnibus.au.dk/debatdaThu, 28 Mar 2024 15:04:20 +0100Thu, 28 Mar 2024 15:04:20 +0100TYPO3 EXT:newsnews-3560Mon, 25 Mar 2024 21:52:50 +0100REPLIK: Det er ikke personforfølgelse https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/replik-det-er-ikke-personforfoelgelseJørgen Øllgaard går i rette med prodekan Ole Hertel, der i et debatindlæg skrev, at Øllgaard i sin artikel om minkforskningen ved AU går efter manden, ikke bolden. SynspunktJørgen Øllgaard, freelance-journalist ved GYLLE.dk17113999701711399970news-3554Fri, 22 Mar 2024 10:37:01 +0100DEBAT: Prodekan: "Den hårde tone koster – og alle taber ved det"https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/debat-prodekan-den-haarde-tone-koster-og-alle-taber-ved-detUniversitetsavisen Omnibus har den seneste uge lagt spalteplads til en debat om forskningsfrihed. En forsker på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet er blevet urimeligt behandlet i et debatindlæg på Gylle.dk og en opfølgende replik i Omnibus om dette. Debatten bør være startskuddet til en sund debat om tonen. Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne. Vil du deltage i debatten, så send dit indlæg til omnibus@au.dk

Forskningen på Faculty of Technical Sciences er ofte genstand for debat. Det ser vi grundlæggende som et kvalitetsstempel, som viser, at vores forskning er samfundsrelevant og skaber impact. At det omkringliggende samfund har interesse for vores arbejde, er kun positivt.

Som forsker ved man, at man kan blive udsat for kritik. Det er en helt naturlig del af vores arbejdsmetode, at der gives konstruktiv, faglig kritik. Eksempelvis når vores forskningsresultater gennemgår en fagfællebedømmelse. Den konstruktive kritik har det vigtige formål at kvalitetssikre forskningsresultaterne, uden at det er forskerens
person, der står for skud.

Men når kritikken ophører med at være
konstruktiv, har det konsekvenser. Vi har stor forståelse for, at eksempelvis interesseorganisationer har en dagsorden, som de skal forfølge. De har deres plads i samfundet, på samme måde som vi på universiteterne har vores. Med gensidig respekt for faglighed bør dette aldrig være et problem.

Dog har vi på det seneste set eksempler på, at fokus flyttes fra bolden til manden. Man kritiserer forskeren, alene fordi man ikke bryder sig om forskningsresultaterne. Det kan vores kollega på Institut for Ecoscience, Stiig Markager, tale med om. Det kan vores kollega på Husdyr- og Veterinærvidenskab, Steen H. Møller nu også – og de to er desværre ikke de eneste.

Den slags personforfølgelse tager vi stærk afstand fra.

Partsindlæg uden ansvar

Mathilde Walter Clark har skrevet en bog, der tager sit udgangspunkt i nedlæggelsen af minkerhvervet. Bogens emne har utvivlsomt samfundsrelevans, men når anmeldere på etablerede medier bruger ord som 'graverjournalistik', tager selv forfatteren afstand og refererer til sin bog som skønlitteratur. Ved at inddrage forskerens konkrete viden kunne man have undgået nogle af de misforståelser, som er opstået i debatten efterfølgende. I skønlitteraturen behøver man dog ikke forholde sig til de presseetiske regler.

Med udgangspunkt i Mathilde Walter Clarks bog har også andre søgt mod blækhuset. GYLLE.dk er en hjemmeside, der giver plads til en række forskellige skribenter. En af skribenterne har skrevet om minkforskningen i Danmark. Men desværre er fokus her på manden og ikke bolden. Og det bidrager i vores optik ikke til et bedre debatklima.

På Faculty of Technical Sciences hverken kan eller vil vi forholde os konkret til alle partsindlæg i en debat. På samme måde som vi heller ikke kan kommentere på for eksempel blogindlæg eller diskussioner på Facebook. Men vi er altid interesserede at i deltage i debatter, der bliver ført på et sagligt og redeligt grundlag. Det er trods alt gennem diskussioner og udveksling af viden, vi alle bliver klogere.

Debatklima under pres

Vi oplever jævnligt, at den til tider meget hårde tone i debatten påvirker vores kollegaer. Dygtige forskere med en naturlig interesse for at formidle deres resultater takker nej til omtalen. Tonen har ganske enkelt nået et niveau, hvor det sikreste er at holde sig helt ude af debatten. Det er allerede et stort problem, der desværre er i fortsat vækst. Og det er os alle sammen, der taber ved det.

Fællestillidsrepræsentanter fra Faculty of Natural Sciences og Juridisk Institut omtaler ganske præcist problemets omfang her.

Der må og skal være plads til begge sider i enhver debat. Det er, som tidligere nævnt, en helt naturlig præmis for arbejdet som forsker. Men når tonen bliver unødvendigt hård, når uanstændige udsagn fremføres, og når forskerens person er omdrejningspunktet i stedet for forskningen, så har vi alle en forpligtelse til at sige klart og tydeligt fra.

I et samfund som vores bliver vi heldigvis aldrig enige om alting. Men vi kan vel i det mindste tale pænt til og om hinanden?

Korrekturlæst af Charlotte Boel

]]>
SynspunktOle Hertel, prodekan for myndighedsbetjeningen ved Faculty of Technical Sciences17111002211711100221
news-3546Thu, 21 Mar 2024 08:44:00 +0100DEBAT: Hvorfor DANSer vi om den varme grød? STADS skulle have været pensioneret for længst!https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/debat-hvorfor-danser-vi-om-den-varme-groed-stads-skulle-have-vaeret-pensioneret-for-laengstDet studieadministrative system STADS er råddent helt ind i koden – på måden, der sender ens blodtryk gennem taget. Det samme gælder ansøgningssystemet DANS, der er mindst lige så tungt at danse med. AU må pensionere de to tunge damer, lyder det fra studerende Freja Kjærby. SynspunktFreja Kjærby, retorikstuderende ved Aarhus Universitet17110070401711007040news-3540Tue, 19 Mar 2024 11:47:42 +0100REPLIK: Kritik fremstår som "beskidt afledningsmanøvre"https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/replik-kritik-fremstaar-som-beskidt-afledningsmanoevreSkribenterne viger udenom centrale spørgsmål rettet mod AU’s minkforskning i deres indlæg. Deres kritik af undertegnede og ikke mindst professor Heine Andersen fremstår derfor som en beskidt afledningsmanøvre, skriver journalist Jørgen Øllgaard i sin replik til tre AU-forskeres debatindlæg. SynspunktJørgen Øllgaard, freelance journalist ved GYLLE.dk17108452621710845262news-3538Mon, 18 Mar 2024 16:05:24 +0100REPLIK: Professor emeritus affejer kritik: ”Det er en stråmand”https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/replik-professor-emeritus-affejer-kritik-det-er-en-straamandHeine Andersen, der er professor emeritus ved KU, går i rette med kritik fra tre AU-forskere, der beskylder ham for at ville begrænse forskningsfriheden inden for minkforskning. Det er under lavmålet, lyder det fra professoren, som står fast på, at offentligheden bør holde et vågent øje med minkforskningen på AU og den rolle, feltet spiller for minkbranchen. SynspunktHeine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet17107743241710774324news-3534Fri, 15 Mar 2024 10:26:26 +0100Prodekan: Vi skal fortsat stå vagt om forskningens fri bevægelighedhttps://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/prodekan-vi-skal-arbejde-saa-aabent-saa-muligt-saa-sikkert-som-noedvendigtDen omdiskuterede PET-kampagne ændrer ikke ved, at vi på universiteterne fortsat står vagt om forskningens fri bevægelighed. Men den ny geopolitiske virkelighed, vi befinder os i, fører nye opgaver – og dilemmaer – med sig. Det slår prodekan for forskning, Brian Vinter, fast i en replik til et debatindlæg bragt i Omnibus i sidste uge. SynspunktBrian Vinter, prodekan for forskning, Faculty of Technical Sciences17104947861710494786news-3530Fri, 15 Mar 2024 09:46:00 +0100DEBAT: Forskningsfriheden må gælde for alle forskere – også minkforskerehttps://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/debat-forskningsfriheden-maa-gaelde-for-alle-forskere-ogsaa-minkforskereDet er ærgerligt, når Heine Andersen – som ellers har været en ihærdig forkæmper for forskningsfriheden – tilsyneladende ikke mener, at alle forskere skal have forskningsfrihed. Især når det sker på baggrund af en ikke-faglig kritik. Sådan lyder det fra tre AU-forskere og fællestillidsrepræsentanter, der går i rette med kritik af deres AU-kollega.SynspunktOlav W. Bertelsen, lektor og fællestillidsrepræsentant, Caroline Adolphsen, lektor og fællestillidsrepræsentant & Simon Kristensen, professor17104923601710492360news-3516Fri, 08 Mar 2024 08:30:00 +0100OPINION: PET campaign is troubling – Research should be freely disseminated, not protectedhttps://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/opinion-pet-campaign-is-troubling-research-should-be-freely-disseminated-not-protectedThree AU researchers find the latest campaign by PET on “research security” quite troubling, and are also disappointed in seeing that it has received significant support among those with a position of leadership at Danish universities. SynspunktAssociate Professor Diego Aranha, Professor Ivan Bjerre Damgård and Professor Claudio Orlandi17098830001709883000news-3502Wed, 06 Mar 2024 12:10:00 +0100KLUMME: Det Lærde Selskab – hemmelig klub, debatforening eller the deep university?https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/klumme-det-laerde-selskab-hemmeligt-klub-debatforening-eller-the-deep-universityDe kalder sig Det Lærde Selskab og mødes en gang om måneden på Aarhus Universitet. Men hvem er de – og er de egentlig godt selskab? Ja, forsikrer Peter Bakker, der selv er medlem af den eksklusive klub. Faktisk så godt og dynamisk et selskab, at medlemmerne dyrker deres medlemskab også som emeriti. Derfor er der brug for at få tilført nyt, friskt, men dog stadig velmeriteret forskerblod til det tværvidenskabelige netværk. En gang om måneden mødes en gruppe lærde kvinder og mænd i et lokale på Aarhus Universitet. De kommer for at lytte til en anden lærd person, og de diskuterer ivrigt aftenens foredrag i en hel time.

Det er Det Lærde Selskabs medlemmer, der samles. Forskere med tilknytning til Aarhus Universitet, som mødes på tværs af fakulteterne i en uformel setting med et par stykker smørrebrød og et glas vin i pausen. Det er ikke et hemmeligt selskab, der er en offentlig hjemmeside. Alligevel møder jeg regelmæssigt fastansatte ved AU, der ikke har den fjerneste anelse om eksistensen af denne eksklusive klub.

Selskabet blev oprettet i 1945, lige efter Anden Verdenskrig.

Historisk og fremsynet selskab

Den sidste tirsdag i hver måned mødes medlemmerne om temaer, som er oppe i tiden. Et par tidligere eksempler, som illustrerer fremsynetheden:

1949: Den videnskabelige produktions retsbeskyttelse
1959: Elektron-’hjerner’ og deres betydning for videnskaben
1961: Hospitalsinfektioner

Af nyere dato holdt Selskabet for eksempel foredrag om biodiversitet og Kinas geopolitiske ambitioner, igen begge emner af betydelig aktualitet og interesse, også langt uden for kredsen af eksperter.

En gang om året tager medlemmerne på sommerudflugt, hvor en af kollegerne er ekspert. Måske en geologitur gennem Aarhus midtby, en rundgang mellem byens trossamfund eller besøg på et museum. Så lærer man eksempelvis, at der findes et trossamfund med kun to medlemmer i behold, og at der er et fodaftryk af en dinosaur på Bispetorvet.

Nu også for adjunkter

Og der er nu en ny tradition under opbygning. Sidste år gennemførte Det Lærde Selskab for første gang en Adjunkt-Aften, hvor tre adjunkter fra forskellige fakulteter holdt et kortere foredrag under det fælles tema ’Evolution’, efterfulgt af den traditionelle dybtgående diskussion. På denne første aften var der sågar en rapper som special guest; Fætter Anders, der ikke kun rappede en sang om evolution, men også til sidst leverede et improviseret rap-sumé af alle foredrag! Også de gråhårede morede sig kosteligt over de unges stil.  

Den næste Adjunkt-Aften ved Det Lærde Selskab finder sted den 19. marts 2024, hvor alle adjunkter fra AU ekstraordinært også bliver inviteret til at deltage som tilhørere. Temaet denne gang er ’Tid’ med en geolog, en hjerneforsker og en historiker.

Nye forstærkninger

Hvordan bliver man så medlem af Det Lærde Selskab? Selskabets statutter foreskriver lidt formalistisk, at ”velmeriterede forskere med tilknytning til Aarhus Universitet” kan indstilles og eventuelt optages ved den årlige generalforsamling i november. Kvalifikationskravet tolkes i vore dage elastisk som ”lektor, professor eller lignende anciennitet”. Da medlemmerne dyrker deres medlemskab i fulde drag også som emeriti, hvilket har konsekvenser for gennemsnitsalderen, er der derfor brug for nye og yngre fastansatte til at forstærke medlemsskaren.

Så derfor denne opfordring: Hvis du kunne tænke dig at nyde en aften om måneden i en afslappet, men fagligt dynamisk og tværvidenskabelig atmosfære, så hold dig ikke tilbage. Nok er vi lærde, men vi er også tilgængelige

Hos Aarhus Universitetshistorie kan man læse mere om Det Lærde Selskab.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

]]>
SynspunktPeter Bakker, lektor i lingvistik og medlem af Det Lærde Selskabs præsidium17097234001709723400
news-3514Tue, 05 Mar 2024 20:06:19 +0100KLUMME: Vejen til evalueringshelvede er brolagt med gode intentionerhttps://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/klumme-vejen-til-evalueringshelvede-er-brolagt-med-gode-intentionerSelvom evalueringer er et stærkt redskab til at forbedre kvaliteten af uddannelserne, appellerer prorektor Berit Eika til, at vi tøjler trangen til at evaluere. For noget tyder på, at de studerende er ramt af evalueringstræthed. I hvert fald har de seneste tre studieundersøgelser haft en svarprocent på 30-35.SynspunktBerit Eika, prorektor17096655791709665579