Som det er sædvane vil der blive sagt mindeord over medlemmer, som ikke længere tælles i de levendes rækker efterfulgt af to oplæg om nye forskningsresultater, når medlemmerne af Videnskabernes Selskab i aften sætter hinanden stævne til det første medlemsmøde i efterårssæsonen i domicilet på H. C. Andersens Boulevard i København.

Men lidt usædvanligt i dette selskab, hvor der ikke blot bliver holdt på formerne, men også på traditionerne, er der i aften et punkt på dagsordenen, som afspejler en strid om honorarer til selskabets ledelse, der i øvrigt kaldes præsidiet. Og der er desuden et punkt om nedsættelse af et udvalg, der skal ses som en bestræbelse på at få bilagt striden eller i det mindste sikre, at eventuelle fortsatte uenigheder efter mødet udelukkende bliver et internt anliggende blandt medlemmerne i selskabet. Hvilket skyldes, at striden mellem professorerne er blevet indgående beskrevet i Berlingske gennem de seneste måneder.

Savner hjemmel i vedtægterne

Så vidt Omnibus kan stykke det sammen, tager sagen om honorarer til ledelsen af præsidiet sin begyndelse, da nogle medlemmer bliver opmærksomme på, at ledelsen - som består af en præsident og en generalsekretær - aflønnes for deres hverv. Hvilket er nyt for dem. 

Ditlev Tamm, der er professor i retshistorie ved Københavns Universitet, gør opmærksom på, at den gældende praksis med udbetaling af honorarer til ledelsen efter hans opfattelse savner hjemmel i vedtægterne. Og det bør man se at få rettet op på hurtigst muligt. 

Men da der tilsyneladende ikke sker noget i sagen, rejser Ditlev Tamm spørgsmålet igen på et medlemsmøde i maj, hvor han gør rede for sin opfattelse af de juridiske aspekter i sagen. 

Præsidiet er af en anden opfattelse

Præsidiet er af en anden opfattelse end professor Ditlev Tamm, hvilket det anfører i en redegørelse, som sendes til medlemmerne efter mødet. Her skriver præsidiet, at det ifølge vedtægterne er tillagt beføjelser til at agere på selskabets vegne, dog skal selskabets budget og regnskab godkendes på et medlemsmøde. Samtidig skriver præsidiet, at det ligeledes i henhold til forretningsordenen er tillagt beføjelser til at fastsætte aflønning af præsident, generalsekretær og redaktør.

Inden redegørelsen sendes til medlemmerne, har præsidiet bedt advokatfirmaet Kromann Reumert om at se på sagen, og det fremgår af redegørelsen, at Kromann Reumert støtter præsidiets opfattelse, og dermed når til den modsatte konklusion af professor Ditlev Tamm. 

Hemmelige honorarer

Hvorvidt der er hjemmel eller ej i vedtægterne til honorering af ledelsen, hvor store disse honorarer i givet fald bør være - og hvem der bør have beføjelser til at beslutte det, er ikke det eneste, der er uenighed om i Videnskabernes Selskab.

Det er nemlig kommet bag på mange medlemmer i selskabet, at præsident, generalsekretær og redaktør i det hele taget bliver aflønnet for deres hverv, og at denne praksis har fundet sted siden 2011. Også størrelsen af honorarerne har givet anledning til hovedrysten blandt medlemmerne. Præsidenten og generalsekretæren modtager hver et honorar på 250.000 kroner om året, mens redaktøren får et honorar på 125.000 årligt. Desuden er generalsekretæren og redaktøren frikøbt én dag om ugen til at passe deres hverv i selskabet. 

Præsidiet skriver i sin førnævnte redegørelse til medlemmerne, at blandt andet honorarer til ledelsen blev vedtaget i præsidiet på et møde i marts 2011 og efterfølgende gennemgået på et medlemsmøde en måned senere samme år. 

Hvorvidt det er de menige medlemmer i selskabet, der har taget sig en kollektiv skraber på det omtalte medlemsmøde tilbage i 2011, eller om det forholder sig på en anden måde, end det er fremstillet af præsidiet i redegørelsen, burde være til at finde ud af ved at læse referaterne fra de to møder i 2011. Men så vidt Omnibus erfarer, er det ikke muligt, da disse referater er, hvad der er blevet betegnet som ufyldestgørende.

Styrkelse af selskabet

Summa summarum bliver der nok at tage fat på til medlemsmøde i aften i Gamle Mødesal på H. C. Andersens Boulevard. Hvor også nedsættelsen af et såkaldt vedtægtsudvalg er på tapetet, hvilket sker på initiativ fra en gruppe medlemmer. Udvalget vil med et bredt mandat få i opdrag at komme med forslag til en opdatering af selskabets vedtægter og forretningsorden, og det vil få et år til sit arbejde.

Sideløbende er præsidiet i gang med en diskussion af selskabets konkrete mål og strategi for fremtiden. Og ifølge præsidiet vil disse diskussioner sandsynligvis munde ud i forslag om organisatoriske forandringer, som har til formål at få selskabet til at stå mere handlekraftigt i offentligheden. Hvilket skal ses på den baggrund, at der i formålsparagraffen for Videnskabernes Selskab står, at selskabet skal styrke videnskabens stilling i Danmark.