Som studerende har vi nok at brokke os over i en studiestartstid under coronarestriktioner. Aflyste fredagsbarer, amputerede rusuger og nisserne foran tavlen, der på bemærkelsesværdig vis formår at mislykkes med mikrofonerne til samtlige lektioner. Til gengæld har universitetet kæmpet hårdt for, at nogle kan møde fysisk op, og samtidig er al undervisning tilgængelig fra sofaen derhjemme – lidt godt er der heldigvis kommet ud af COVID-19.

På trods af universitetets store arbejde med at oprette onlineundervisning følger nogle af mine medstuderende ikke 'be nice – not træls'-kampagnen. De burde ellers have hovedet skruet ordentligt på. Men der er åbenbart nogle, hvor den rationelle tanke hæmmes af deres snottede kranier.

Hvis man er syg, bliver man hjemme. Punktum.

Og du behøver ikke at studere formel logik med filosofferne for at se det åbenlyse i det følgende argument:

Hvis man er syg, skal man blive hjemme, indtil man er rask. Også selvom man har en negativ coronatest. Dem, du smitter med sygdomme, skal stadig testes på Skejby Sygehus.

Dette burde ikke bare være almen høflighed og god stil, men også en selvfølgelig retningslinje fra universitetsledelsen. Det viser sig dog ikke at være tilfældet.

Reglerne er ikke klare nok

En studieleder har i sin fortolkning af AU's retningslinjer givet følgende udsagn videre:

"Der er ikke et regelsæt, som klart definerer, hvornår man må møde op til undervisning med sygdom/symptomer, ud over den oplagte, at man ikke må udsætte andre for fare ved sin adfærd. Ved en negativ coronatest og lettere forkølelsessymptomer er der ikke tale om denne type risikoadfærd." 

Det er korrekt, at man med en negativ coronatest ikke udsætter andre for 'fare ved sin adfærd'. Man er dog et usympatisk individ, hvis individualistiske verdenssyn grænser sig til det solipsistiske (af den opfattelse, at man selv er det eneste individ, der eksisterer, red.). Hvem, ud over de medicinstuderende, kan vurdere, hvornår deres sygdomssymptomer ikke længere smitter? Let hoste? Lettere snottet og bare lidt kriller i halsen?

Ikke i stand til at se ud over egen snottede næsetip

På baggrund af min erfaring de seneste to uger hævder jeg følgende:

Nogle af mine medstuderende er ikke i stand til at se ud over deres egen snottede næsetip.  

Dig, der har haft coronasymptomer og har fået taget en test, der var negativ, og møder op til undervisning, selvom du stadig er snottet og har ondt i halsen. Du tænker: Jeg har jo en negativ coronatest, no problemo. Du spiser i kantinen, du tager i dørhåndtagene, og du småsnakker med dine venner på dit stamhold. Du smitter måske et par af dine medstuderende med en almen influenza eller forkølelse – men det ved vi jo ikke. Og vi smitter måske venner, familie og kolleger. Nu skal vi alle isoleres og igennem corona-testmøllen. Alt det påstyr, bare fordi du ikke kunne tage en dag på sofaen for holdet. 

Det er ikke en smal sag at blive smittet og få corona-lignende symptomer

Bevares, det koster staten nogle penge at sætte corona-testmøllen i gang, men for nogle af os andre er en sygdom med corona-lignende symptomer ikke så smal en sag. 

Isolation er muligvis nemt i en etværelses, men det er mere kompliceret med samboende, på kollegiet med fælleskøkken, eller hvis man har udsatte pårørende. Der skal bøvles med at finde en afløser til dine arbejdsvagter. Smittede børn skal i isolation i hjemmet, og deres raske forældre må tage fri fra studie og arbejde. Arbejdsgiveren tager deres feriedage, som de ikke får tilbage til sommer. For de mange timelønnede betyder dette også en lavere indkomst og regninger, der bliver svære at betale. 

Tag en ekstra forkølet dag på sofaen 

Vi er privilegerede studerende på AU. På mange studier har vi mulighed for selv at vælge mellem at møde op til undervisning eller deltage online. Det skal vi prise os lykkelige for. På andre uddannelsesinstitutioner, og på arbejdsmarkedet, er det ikke muligt at blive hjemme og få fuldt udbytte uden fraværsprocenter. Udnyt dit privilegium, studerende, og tag en ekstra forkølet dag på sofaen!