I dag læser hun antropologi på 4. semester og er forkvinde for forretningsudvalget i ARTSrådet. Men tilbage i 2014, hvor dimensioneringsreformen blev vedtaget efter en ophedet politisk debat om de humanistiske uddannelser, var Puk Jensen nyudklækket student og skulle vælge studie med politikernes ord i baghovedet.

”Dimensioneringen kom lige efter fremdriftsreformen, og der var en tendens til at formålsrette studierne. Det kom til at handle mere om, hvad man bagefter kunne bruge uddannelsen til på arbejdsmarkedet, end om uddannelsen i sig selv,” siger Puk Jensen.

Dimensioneringen kostede over 5.000 studiepladser på landets universiteter. Især på de humanistiske uddannelser. Og sendte Puk Jensen selv på en uddannelsesomvej omkring ingeniøruddannelsen, inden hun senere valgte at grave sig ned i antropologistudierne.

LÆS OGSÅ: Fem år med dimensionering: På Arts er de nødtvungent blevet gode til at regne

Når hun i dag gør status over fem år med dimensionering set fra de studerendes side af forelæsningssalen, står erhvervsretningen af Arts’ uddannelser som den klareste konsekvens.

Mere generalister end specialister

Fokusset på at gøre uddannelserne relevante for arbejdsmarkedet kan ifølge Puk Jensen ikke kun aflæses i det mindre antal studiepladser på AU’s humanistiske fakultet. Det afspejles også i uddannelsernes opbygning, hvor fag i eksempelvis organisationsudvikling og digitalisering fylder mere.

”Det store fokus på erhvervsrettede kompetencer æder de ECTS-point, som kunne bruges til specialisering, og som i min optik er det, der skulle give os værdi på arbejdsmarkedet,” siger Puk Jensen.

Hun er bange for, at humanisterne kommer til at sætte sig mellem to stole, fordi de ikke er fuldt ud specialiserede, men heller ikke kan lige så meget inden for eksempelvis administration og organisationsudvikling som kandidater fra Aarhus BSS.

”Jeg frygter, at studerende fra Arts ender med et ben i hver lejr, hvor vi bliver mere generalister end specialister,” siger Puk Jensen og spørger retorisk:

”Er det værdifuldt, at man kan lidt af det hele, eller er det mere værd at have eksperter fra hver sit fag, der kan arbejde sammen om at løse specialiserede opgaver? Jeg tror på eksperterne.”

Fagidentiteten forsvinder

Dimensioneringen har ikke kun haft indflydelse på uddannelsernes indhold. De færre studiepladser har ifølge Puk Jensen også gjort studiemiljøet mere skrøbeligt.

”Hvis bare en eller to studerende dropper ud, står man pludselig med en årgang på ti studerende. På Brasilianske studier har vi en årgang helt uden studerende, fordi de alle sammen er droppet ud,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Forsker på Arts: Kvaliteten af forskningen og undervisningen er den samme som før dimensioneringen – men kvaliteten af arbejdsmiljøet er faldet

Det drejer sig om årgang 2018, hvor kun syv studerende blev optaget. Alle syv er i dag droppet ud, bekræfter AU’s enhed for analyse og indberetning.

På nogle af kandidatfagene har man derfor taget konsekvensen af de små årgange og lagt flere uddannelser sammen. Blandt andet er områdestudierne Brasilianske studier, Indien- og sydasienstudier, Japanstudier, Kinastudier og Rusland- og balkanstudier blevet til den fælles uddannelse Globale områdestudier, imens andre uddannelser, også på bachelorniveau, har fælles forelæsninger og pensum i nogle fag.

”Idéen bag samlæsning er selvfølgelig, at man skal få et bedre studiemiljø ud af det, fordi man bliver flere studerende. Men det gør også fagidentiteten mindre stærk,” siger Puk Jensen.

Ingen uddanner sig for at blive arbejdsløs

Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal viser, at de studerende fra mange af Arts’ uddannelser 12-21 måneder efter dimission havde en arbejdsløshed på over 20 procent, da dimensioneringen blev vedtaget.

Er der ikke noget positivt i, at politikerne og universitetet forsøger at nedbringe ledigheden blandt unge akademikere?

”Bestemt. Jeg tror ikke, der er nogen, som tager en uddannelse og håber på, at de ikke bliver en del af arbejdsmarkedet,” siger Puk Jensen.

Når det er sagt, er hun imidlertid skeptisk over for måden, man opgør ledighedstallene på.

”Mange humanister lander et første job, som er en projektstilling eller en midlertidig ansættelse i et vikariat. Det er ikke nødvendigvis noget, der tages højde for i statistikkerne.”

Hvis du havde en ven, der stod og skulle søge uddannelse, ville du så anbefale humaniora, selvom det er dimensioneret?

”Ja. Jeg tror stadig på, at vi har et af de bedste fakulteter i Danmark. Og man bliver nødt til at læse det, man brænder for.”

Korrektur: Charlotte Boel