Flyt uddannelser ud til mindre byer, eller skær ned på studiepladserne i de store byer. Det er i korte træk meldingen til universiteterne i den aftale om udflytning af uddannelser, som regeringen i går forhandlede på plads sammen med partierne Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne. Liberal Alliance var ikke med i aftalen, og Radikale Venstre forlod i går forhandlingerne.

Dog er kravet, siden regeringen præsenterede sit udspil på et pressemøde på Aarhus Universitet i Foulum, ændret til en målsætning. Og antallet af studiepladser, der skal flyttes ud, er ændret fra 10 procent til 5-10 procent.

LÆS OGSÅ: Flyt uddannelser til mindre byer, eller skær studiepladser væk – sådan lyder nyt udspil fra regeringen, og det vækker bekymring

Bedre muligheder for uddannelse i hele landet

Regeringen og aftalepartierne ønsker med aftalen at skabe bedre muligheder for, at unge kan tage en videregående uddannelse i hele landet. Aftaleparterne ser med bekymring på de faldende ungdomsårgange fra 2030 og frygter, at det vil føre til, at uddannelsessteder i de mindre byer får svært ved at optage nok studerende. Derfor er et mål med aftalen at højne optaget i de mindre byer, mens optaget i de fire store byer København, Aarhus, Odense og Aalborg omvendt skal mindskes, så man dermed kan styrke søgningen til uddannelserne i de mindre byer.

På et pressemøde tidligere i dag forklarede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at ambitionen med aftalen er at sikre gode uddannelsesmuligheder over hele landet.

”Det er vigtigt for dem, der ikke har lyst til at rykke ind til de større byer, og det styrker lokalsamfund og lokale virksomheder,” sagde ministeren.

Aftalepartierne vil blandt andet oprette 1.000 nye studiepladser på velfærdsuddannelser og fem nye universitetsuddannelser uden for de store byer, herunder en ny dyrlægeuddannelse i Foulum. Omvendt skal uddannelsesinstitutioner i de store byer udflytte studiepladser til mindre byer eller skære ned på antallet af studiepladser på campusserne i de store byer.

Universiteterne skal have plan klar i efteråret 

For universiteterne betyder aftalen, at de enkelte institutioner i løbet af efteråret skal udarbejde en plan for, hvordan de kan udflytte studiepladser fra hovedcampusserne i de store byer – eller nedskalere optaget med 5-10 procent. Universiteter uden for de fire store byer skal dog kun reducere optaget med 3-5 procent. 

På baggrund af indmeldingerne fra uddannelsesinstitutionerne skal aftalepartierne i april 2022 drøfte målsætningen om at udflytte eller nedlægge studiepladser. Og her vil sammenkoblingen til øvrige uddannelsesdimensioneringer også blive fremlagt, står der i aftalen.

Rektor: En optrapning af politisk detailstyring

Rektor Brian Bech Nielsen havde fredag ikke mulighed for at kommentere aftalen over for Omnibus. Men han siger  i en nyhed på medarbejdere.au.dk, at han "anser det for usandsynligt, at det politiske mål med at opnå et Danmark i bedre balance opnås med dette tiltag". 

Desuden undrer han sig over den manglende dialog med universiteterne fra politisk side og betragter udspillet og aftalen som en optrapning af politisk detailstyring.

”Det havde været naturligt at gå i en dialog med sektoren og lade sig rådgive, inden man træffer en så vidtrækkende beslutning. I stedet har et overvældende flertal i Folketinget tilsluttet sig udspillet, tilsyneladende uden at skele til konsekvenserne for kvalitet og faglighed”, siger Brian Bech Nielsen.

Arts-dekan: Urealistisk at udflytte 10 procent af uddannelserne 

Dekan ved Arts udtalte sig tidligere på ugen til Akademikerbladet om regeringens udflytningsudspil. Her kaldte han politikernes ambition om at udflytte op til 10 procent af universitetsuddannelserne for urealistisk og henviser til AU’s erfaringer fra campus i Herning, hvor der er ledige studiepladser. Alene på Arts vil aftalen ifølge Akademikerbladet betyde en reduktion på op mod 200 studiepladser i forhold til studieoptaget.

”200 studiepladser er rigtigt mange. Det vil i givet fald være grimt for vores økonomi. Man kan ikke udelukke, at det vil have betydning for antallet af stillinger på fakultetet,” sagde Johnny Laursen. 

Rektorer: Nedskæringer på studiepladser mere realistisk end udflytning

Rektor ved Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, har allerede meldt ud, at KU ikke i stort omfang kommer til at udflytte studiepladser. Derimod kommer universitetet til at nedlægge studiepladser. 

Samme melding lyder i dag fra Anders Bjarklev, der er rektor ved DTU og formand for Danske Universiteter, som også kritiserer aftalepartierne for ikke at have sikret den fornødne finansiering.

"Den finansiering, der er lagt op til i aftalen, er utilstrækkelig i forhold til ambitionerne om nye decentrale uddannelser. Og når man så oven i købet påfører universiteterne nye grønthøsterbesparelser, bliver det ikke lettere at opfylde ambitionen. Derfor er min vurdering, at vi i stort omfang kommer til at lukke uddannelser – ikke udflytte dem,” siger Anders Bjarklev i en pressemeddelelse.  

Han kritiserer desuden, at politikerne ikke i større omfang har inddraget universitetet i planerne.

”Det ærgrer os, at man udarbejder en så stor reform med så langtrækkende konsekvenser på så kort tid og med så lille inddragelse af uddannelserne og virksomhederne,” siger Anders Bjarklev.

Også rektor ved Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, har til Akademikerbladet udtalt, at det vil være en udfordring for universitetet at udflytte op mod 10 procent at uddannelserne, og refererer til, at Region Nordjylland er tyndt befolket.

”Du kan jo spørge dig selv, hvor vi i givet fald skal slå os ned. Så umiddelbart tror jeg, vi står overfor at skulle lukke uddannelser,” siger han.

Studerende: Vi er ikke blevet inddraget

Blandt de studerende er der heller ikke den store begejstring at spore over aftalen. Danske Studerendes Fællesråd ser flere problemer ved aftalen om udflytning af uddannelser. For det første peger rådet på utilstrækkelig finansiering af udflytningen, som man frygter vil resultere i nedskæringer og kvalitetsforringelser på uddannelserne. 

For det andet frygter rådet, at nedskæringerne på studiepladserne i de større byer vil gøre det sværere for unge at komme ind på deres drømmestudie, og at det vil medføre øget karakterræs med mistrivsel. 

Endelig kritiserer forperson Mike Guldbrandsen politikerne for ikke at have inddraget de studerende i udarbejdelsen af reformen.

”Vi er ikke blevet hørt, vores undervisere er ikke blevet hørt, og vores fremtidige arbejdsgivere er ikke blevet hørt. Aftalen er blevet hastet igennem uden nogen former for inddragelse.”

DM og Akademikerne er bekymret for økonomien i aftalen

Også i fagbevægelsen vækker aftalen bekymring. Camilla Gregersen, der er formand for DM (Dansk Magisterforening), er bekymret over økonomien i aftalen.

”Der er kommet lidt flere penge på bordet under forhandlingerne, men det er fortsat alt for få midler, der er afsat til et etablere og drive uddannelser nye steder,” siger hun og fortsætter:

”Når aftalen er underfinansieret, kommer det til at gå ud over uddannelsernes kvalitet, og på universitetsområdet vil det få den konsekvens, at en række vigtige uddannelser bliver enten udhulet eller må lukke,” siger hun og appellerer til, at uddannelsesinstitutionerne inddrages i den videre proces.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, kalder aftalen for ”et farligt politisk eksperiment” og kritiserer også aftalen for at være underfinansieret.

”Jeg frygter helt oprigtigt, at vi om nogle år vil se en uddannelsesminister beklage, at udflytningen af uddannelser tilbage i 2021 var en stor fejl med menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvor de unge blev skubbet rundt som små brikker i et politisk spil forud for kommunalvalget, hvor uddannelserne blev beskåret og forringet, og hvor de danske forskningsmiljøer blev alvorligt svækket,” udtaler Lars Qvistgaard i en pressemeddelelse.

Politikere: Vigtig aftale

Blandt aftalepartierne var der ikke overraskende ros til aftalen. Venstres uddannelsesordfører Ulla Tørnæs kaldte aftalen for en vigtig milepæl i forhold til at sikre, at unge uden for de store byer også kan uddanne sig uden for de store byer.

"Det gik vi ind i forhandlingerne for at sikre. Vi havde gerne investeret flere penge i denne opgave, men det ønskede regeringen og dens støttepartier ikke".

SF's uddannelsesordfører Astrid Carøe hæftede sig ved, at de regionale taxametertakster, der tildeles uddannelser uden for de større byer, er endt med at være højere end i udspillet, og at kravet om nedskæringer på studiepladser er endt med at være mindre rigidt.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl kaldte aftalen et vigtigt opgør med centraliseringen på uddannelsesområdet.