Onsdag i denne uge blev medarbejderne på Faculty of Technical Sciences (TECH) første gang orienteret om, hvordan de enkelte institutter hver især planlægger at finde de millionbesparelser, de er blevet pålagt.

Det sker halvanden uge efter, at TECH-dekan Eskild Holm Nielsen på et onlinemøde fortalte medarbejderne, at fakultetet står foran en større sparerunde, hvor der skal spares 70 millioner kroner for at få budgettet i balance i 2022. 50 millioner kroner skal findes inden for myndighedsområdet, mens de resterende 20 millioner kroner skal findes på ingeniørområdet. 

På myndighedsområdet har fakultetsledelsen allerede fundet mulige besparelser svarende til cirka 15 millioner kroner, blandt andet ved at mindske omkostninger til bygninger, fællesomkostninger og administration. Men der skal samlet set findes 34 millioner kroner på myndighedsområdet fordelt på institutterne. 

På ingeniørområdet er der fundet besparelser svarende til cirka 11 millioner kroner ved at skære i udgifter til bygninger, fællesomkostninger, administration og ph.d.-pulje. Her skal der findes yderligere 8 millioner kroner på de fire ingeniørinstitutter. 

LÆS OGSÅ: Faculty of Technical Sciences skal spare 70 millioner kroner – fyringer kan ikke undgås

Institut for Bioscience: Forventer, at 15-20 stillinger ophører

Institutleder Ole Hertel skal på Institut for Bioscience finde besparelser svarende til 8,5 millioner kroner. Instituttet har fundet mindre besparelser på driftsudgifter for en halv million kroner, mens de resterende 8 millioner kroner skal findes på lønbudgettet.

”Jeg meldte i onsdags ud, at vi ser ind i, at 15-20 stillinger ophører. Men vi er jo i en proces, så vi ved endnu ikke, hvor vi ender, eller hvilke typer stillinger det drejer sig om. Nu starter muligheden for forskellige aftaler om nedsat tid og frivillige fratrædelser, og først når den er overstået, ser vi ind i, hvordan vi laver nedskæringerne og fortsat kan varetage både forsknings- og rådgivningsopgaver,” siger Ole Hertel.

Institut for Agroøkologi: Besparelser vil koste mellem 8 og 12 stillinger  

På Institut for Agroøkologi lød sparekravet oprindeligt på 10 millioner kroner, men det er blevet skåret ned til 7,5 millioner kroner som følge af besparelser, som allerede er implementeret. 

Efter en drøftelse i det Lokale Samarbejdsudvalg (LSU) har institutleder Jørgen E. Olesen fundet yderligere en halv million kroner.

”Når vi nedjusterer antallet af ansatte, er det min vurdering, at vi får en besparelse på driften på 200.000 kroner. Derudover vil jeg ved de kommende lønforhandlinger primært prioritere lønstigninger i form af engangsvederlag, og derved opnår vi en besparelse på 300.000 kroner,” siger Jørgen E. Olesen. 

Dermed resterer 7 millioner kroner, som skal findes på lønbudgettet. 

”Præcist hvor mange stillinger det ender med at koste, afhænger af, hvor mange medarbejdere der melder sig til at tage imod en frivillig fratrædelsesordning eller en seniorordning, og det overblik har vi først den 25. marts. Men jeg forventer, at det bliver et sted mellem 8 og 12 stillinger.”

Instituttet har omkring 270 medarbejdere fordelt på afdelinger i Foulum ved Viborg og Flakkebjerg ved Slagelse. 

Institutleder: Det her skal ikke løses af AU. Det skal løses af regeringen

Jørgen E. Olesen lægger ikke skjul på, at besparelserne ærgrer ham, og placerer ansvaret hos politikerne.

”Det her skal ikke løses af Aarhus Universitet. Det skal løses af regeringen,” siger han.

”Besparelserne er en konsekvens af lang tids politisk nedprioritering af jordbrugsforskningen og miljøområdet. Hvilket er ekstremt uhensigtsmæssigt for den grønne omstilling. Vi skal have genoprettet basisbevillingerne til disse områder, hvis vi skal lykkes med at nå målsætningerne inden for klima-, miljø- og naturområdet,” lyder det fra Jørgen E. Olesen.

Han peger i den forbindelse på, at instituttets mulighed for at hente yderligere eksterne bevillinger efter stillingsnedlæggelserne kan blive reduceret.

”Vi risikerer at mangle forskningskapacitet. Mange forskere er allerede bebyrdet med opgaver, og det reducerer vores mulighed for at absorbere eksterne forskningsmidler.”

Institut for Miljøvidenskab: Har fundet besparelser for 2,5 millioner, men skal nedlægge 6-10 stillinger

På Institut for Miljøvidenskab har institutleder Carsten Suhr Jacobsen fundet besparelser for 2,5 millioner kroner blandt andet ved ikke at genopslå stillinger. Dermed resterer 5 millioner kroner af sparekravet til instituttet, som lyder på 7,5 millioner kroner. 

”Vi kigger desuden på, om nogle af vores eksterne midler kan konverteres til at dække fastansatte forskere og laboranter i højere grad, end det er tilfældet nu. Men derudover skal resten findes på lønbudgettet via den proces, der lige nu kører i det lokale samarbejdsudvalg,” siger han og refererer til medarbejdernes mulighed for at tage imod en frivillig fratrædelse eller en seniorordning. 

”Vi skal nedlægge i omegnen af 6-10 stillinger,” siger Carsten Suhr Jacobsen. 

Der er cirka 150 medarbejdere ved Institut for Miljøvidenskab.

Træls situation, men godt at få en mere gennemskuelig økonomi 

Han understreger, at det er en træls situation, instituttet nu befinder sig i, men at han er tilfreds med udsigten til at få en mere gennemskuelig økonomimodel. Carsten Suhr Jacobsen er desuden enig i udmeldingen fra universitetsledelsen og bestyrelsen om, at myndighedsområdet skal hvile i sig selv. 

Ligesom sin kollega på Institut for Agroøkologi retter Carsten Suhr Jacobsen sin kritik mod det politiske niveau, herunder de årlige toprocentsbesparelser, som myndighedsområdet har været underlagt siden 2009. 

”Jeg er glad for, at blandt andre medarbejderne her på instituttet sætter spørgsmålstegn ved, om man kan blive ved med at levere samme ydelse for en faldende indtægt. Alene siden jeg tiltrådte som institutleder i 2015, har vi mistet 7 millioner kroner som følge af besparelserne fra politisk side,” siger Carsten Suhr Jacobsen. 

Han peger som sin kollega ved Institut for Agroøkologi på, at besparelsen – foruden de berørte medarbejdere – vil gå ud over den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: Sparerunde på TECH: Tillidsrepræsentanter er overraskede og kritiserer ledelsen for at have svigtet

Institut for Husdyrvidenskab: Stillinger genbesættes ikke, og 7-8 stillinger skæres væk

På Institut for Husdyrvidenskab i Foulum har institutleder Klaus Lønne Ingvartsen ligesom sine kolleger finkæmmet budgettet for at finde mulige besparelser. Instituttet er arbejdssted for cirka 200 ansatte og skal spare 5 millioner kroner. 

”Vi har kigget på den fremtidige rekrutteringsplan og fundet fem stillinger, som ikke skal genbesættes, før økonomien ser bedre ud,” siger Klaus Lønne Ingvartsen. 

Det drejer sig om to VIP-stillinger; en postdoc-stilling på minkområdet og en tenure track-stilling.

De resterende tre stillinger er to elevstillinger og en stilling i markdrift. 

”Men det er ikke helt nok. Vi har sagt alle vores minkfaciliteter op, men fordi det er bygninger, går pengene i fakultetskassen, hvor de bidrager til at afværge opsigelser gennem de 15 millioner kroner, som TECH har fundet besparelser for. På driftssiden har vi derfor kun fundet en sølle besparelse på 20.000 kroner,” siger Klaus Lønne Ingvartsen. 

Efter kig på genbesættelser og driftsomkostninger mangler Institut for Husdyrvidenskab stadig at finde cirka 3,3 millioner kroner, som skal findes i lønbudgettet.

”Jeg har fortalt mine medarbejdere, at som jeg ser det, er det 7-8 stillinger, vi skal skære. Men jeg har fokus på afværgeforanstaltningerne og har sat plads af i min kalender, så alle med overvejelser kan komme til mig,” siger institutlederen og tilføjer:

”Men jeg har også været nødt til at sige, at det ikke kan lade sig gøre i alle situationer. For eksempel hvis en forsker er booket op med myndighedsbetjening de næste tre år, for så er vi jo nødt til at ansætte en anden til at løse de opgaver.” 

Institutleder: 'Yderst uheldigt' tidspunkt at skære i forskningskapaciteten

Klaus Lønne Ingvartsen kalder det 'yderst uheldigt', at Institut for Husdyrvidenskab skal skære i forskningskapaciteten på et tidspunkt, hvor der skal bruges mange kræfter på den grønne omstilling af landbruget for at nå målene for forbedring af blandt andet klima, miljø og natur.

Institut for Fødevarer: Fyringer bliver ikke nødvendigt 

På Institut for Fødevarer skal man finde 1 million kroner. Her fortæller institutleder Michelle Williams, at der skal findes besparelser på både lønudgifter og driftsomkostninger. 

”Lønudgifterne finder vi ved ikke at genbesætte to stillinger, som er blevet fratrådt for nylig. På instituttet vil vi ikke køre frivillige fratrædelser eller seniorordninger, da vi ikke kommer til at fyre personale,” skriver Michelle Williams i et skriftligt svar. 

DCA: Direktørs håb, at personaletilpasning kan ske via frivillig fratrædelse

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) skal finde 0,5 millioner kroner. 

Direktør Niels Halberg fortæller, at medarbejderne har givet forslag om at spare på driftsudgifter, for eksempel trykning af pjecer til uddeling på rejser, samt i det hele taget at spare på rejser og fysisk mødedeltagelse for i stedet at holde flere webinarer og kræve deltagerbidrag ved fysiske møder. 

”Efter en nøje granskning af vores driftsudgifter – både i 2019 og 2020, som er meget forskellige – har jeg besluttet, at vi sætter et sparemål på 300.000 kroner på tværs af vores budgetposter til drift,” skriver Niels Halberg i en mail og tilføjer: 

”Der resterer således 200.000 kroner, inden vi når sparemålet, og de skal findes ved personaletilpasning. Det er naturligvis mit håb, at dette kan findes ved frivillige ordninger.” 

DCE: Besparelser findes på driftsbudgettet

På DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi oplyser direktør Hanne Bach i en mail, hvordan hun har tænkt at indfri sparekravet på 0,5 million kroner:

”Vi finder besparelser på driftsbudgettet ved at foretage prioriteringer i medlemskaber af foreninger/netværk og formidlingsaktiviteter. Præcist hvordan diskuteres i den kommende tid.”

Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning: Ingen fyringer forude

Louise Fischer Koue, der er ledende sekretær ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, kunne på mødet i onsdags fortælle centrets medarbejdere, at sparekravet på 1 million kroner ikke indfries gennem fyringer, men ved at to ubesatte stillinger ikke vil blive genbesat. 

De fire ingeniørinstitutter skal samlet spare 8 millioner kroner 

På ingeniørområdet skal de fire nye institutter tilsammen finde besparelser for 8 millioner kroner. Heraf skal de 3 millioner findes på Institut for Elektro- og Computerteknologi. Men hvordan det skal ske, er endnu uklart, lyder det fra Mikael Bergholz Knudsen, der er institutleder: 

”Vi er stadig i gang med en proces omkring, hvordan vi finder besparelsen på de 3 millioner kroner, så det er for tidligt at svare på.”

Samme melding kommer fra Anders Brandt, der er institutleder ved Institut for Mekanik og Produktion, hvor man skal spare 1 million kroner. 

”Vi er desværre ikke klar til at svare i den her sag endnu, fordi vi – af respekt for processen – vil lade alle institutter falde på plads, og der er stadigvæk en del tilbage,” skriver Anders Brandt i en mail. 

Lars Ditlev Mørck Ottosen, der er institutleder på Institut for Bio- og Kemiteknologi, kan dog fortælle, at de 2,5 millioner kroner, instituttet skal spare, skal findes på både drift og lønbudgetter. Men institutlederen håber også, at instituttet kan arbejde sig ud af besparelserne med øget eksternt finansieret forskning.  

”Der er en dialog og forhandlingsproces i gang. Vi arbejder med en kombination af driftsbesparelser – hvor vi håber at kunne finde en god halv million – samt besparelser på lønudgifter. Her håber jeg, at vi kan finde besparelser via de frivillige fratrædelser eller seniorordninger, som vi allerede har en af,” siger Lars Ditlev Mørck Ottosen og fortsætter:

”Samtidig håber jeg, vi kan arbejde os ud af det med øget eksternt finansieret forskning. Men det også en balance, da det lægger pres på forskerne, og de skal ikke stilles dårligere eller have en større byrde.”

På Institut for Byggeri og Bygningsdesign, der skal spare 1,5 million kroner, fortæller institutleder Mikkel Kragh, at de har ledt efter besparelser i driften, men at det ikke har været muligt at finde besparelser den vej.

”Vi følger en nøje tilrettelagt proces, hvor vi nu går ind i fasen med mulighed for fratrædelsesaftaler eller seniorordninger. Når fristen er udløbet, vil jeg tage stilling til det videre forløb,” siger Mikkel Kragh. 

Fristen for at indgå en frivillig fratrædelsesaftale eller senioraftale udløber 25. marts.