To studerende oplever et meget rigidt studienævn

Fagstudienævnet på Psykologi har afslået to psykologistuderendes ønske om at bytte hold med hinanden. Den ene har mistet sin datter i maj og har af sin læge fået besked på at tage den med ro og ville derfor gerne skyde faget til januar. Den anden skal flytte til København til januar og vil derfor gerne tage faget i december.

Margrethe Puggaard Strand (tv.) og Inge Holm troede det ville være en smal sag at bytte hold i faget Interventionsmetode på Psykologi. Men begge fik afslag. Foto: Marie Groth Andersen

De to psykologistuderende Margrethe Puggaard Strand og Inge Holm troede, at det ville være en smal sag at få lov at bytte hold i faget Interventionsmetode på kandidatuddannelsen på Psykologi. Men de blev klogere. 

I maj mistede Margrethe Puggaard Strand sin helt spæde datter. Hun håbede, at hun efter sommerferien ville være i stand til at følge sit studie på normal vis. Men i oktober konstaterede hendes læge, at hun havde en akut belastningstilstand og som følge deraf havde brug for færre fremmødetimer og mere selvstudie.

Margrethe Puggaard Strand havde tilmeldt sig faget Interventionsmetode med holdstart i december, men på grund af lægens anbefaling skrev hun i oktober til studieadministrationen og bad om lov til at skifte til et hold i januar.

”Det ville betyde, at jeg fik mere ro til at gøre mine andre fag færdige i år og til at tage mig af mig selv,” siger Margrethe Puggaard Strand. 

For at forhindre administrativt bøvl ved holdbyttet allierede Margrethe Puggaard Strand sig med sin medstuderende Inge Holm, der gerne ville skifte fra januarholdet til decemberholdet.

Inge Holm skal flytte til København mellem jul og nytår. En beslutning, hun har truffet, siden hun for flere måneder siden tilmeldte sig januarholdet. Hun har selv skaffet sig en praktikplads, og praktikstedet vil gerne have, at hun begynder til januar. Derfor ville hun gerne følge faget Interventionsmetode i december.

Fik afslag 

Men både Margrethe Puggaard Strand og Inge Holm fik afslag på deres ansøgning fra Fagstudienævnet på Psykologi. 

I afslaget til Margrethe Puggaard Strand anerkender fagstudienævnet, at der er dokumenteret usædvanlige forhold. Men nævnet skriver videre i afslaget: ”De usædvanlige forhold har dog ikke en tidsmæssig placering, som ligger i specifik tilknytning til undervisningen i Interventionsmetode, hvorfor studienævnet ikke finder, at der er grundlag for at tildele dig dispensation til at skifte hold.”

Margrethe Puggaard Strand fortæller, at afslaget kom meget bag på hende.

”Sorg og krise er jo ikke noget, der går væk hurtigt. Og jeg havde fundet en medstuderende at bytte med, så der ikke skulle være noget bøvl i forhold til holdskiftet. Jeg synes heller ikke, at jeg bad om noget særligt stort. Det var en rimelig forespørgsel.”

Nyt forslag fra fagstudienævnet

Fagstudienævnet opfordrer i sit afslag Margrethe Puggaard Strand til at søge om dispensation til en særlig tilrettelagt studieplan for at få nedsat arbejdsbelastning og få udsat sin maksimale studietid og blive fritaget fra aktivitetskravet.

Det forslag har Margrethe Puggaard Strand valgt at følge. Men hun undrer sig over, at hun får afslag på en enkel manøvre som et holdbytte, når hun samtidig bliver stillet i udsigt, at hun kan få nedsat sit aktivitetskrav.

En uventet drejning

Men så opdagede studieadministrationen på Aarhus BSS, at de nu stod med et problem. Det viste sig nemlig, at decemberholdet var overbooket. Studieadministrationen skrev derefter en mail til de studerende og bad interesserede om at melde sig til at blive flyttet til januarholdet. 

Margrethe Puggaard Strand var vaks ved tasterne og fik dermed sikret sig en af pladserne på januarholdet. Men hun undrer sig over, at hun ikke automatisk blev tilbudt en plads. 

Samtidig har hun besluttet at klage til Styrelsen for Forskning og Uddannelse over fagstudienævnets afgørelse i sagen. 

”Det gør jeg af principielle grunde,” forklarer hun. 

I sin klage undrer hun sig blandt andet over, hvordan Fagstudienævnet for Psykologi tidssætter hendes sorg over at have mistet sin datter. Og som nævnt undrer hun sig også over, at hun bliver opfordret til at udsætte sine studier på en måde, der vil føre til studietidsforsinkelser, når det ikke var det, hun ønskede i første omgang.

"Du havde mulighed for at planlægge anderledes" 

I afslaget til Inge Holm lægger fagstudienævnet vægt på, at det ikke har praksis for at tillade holdskifte. Samtidig gør det opmærksom på, at Inge Holm kunne have tilrettelagt sit forløb anderledes, så der ikke ville opstå overlap mellem undervisning, flytning og praktik. 

Inge Holm anerkender, at hun i princippet godt kunne vente med at flytte. Men da hun for måneder siden tog beslutningen om at flytte til København ved årsskiftet, havde hun ikke forestillet sig, at det ville være et problem at flytte hold.

”Jeg havde en at bytte med, og det var ikke det store problem på bachelordelen.”

Løsningen for Inge Holm bliver nu at skaffe sig plads på sofaen hos en medstuderende i Aarhus i de to uger, hun skal følge faget Interventionsmetode i begyndelsen af det nye år. 

”Og mit praktiksted er heldigvis også gået med til at lade mig starte senere i januar,” fortæller hun.

Begge studerende står tilbage med oplevelsen af et meget rigidt studienævn.

Stramning i praksis

Lone Wraa er leder af afdelingen for uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening ved Administrationscenter Aarhus BSS. Afdelingen står for sagsbehandlingen på vegne af studienævnet, som dog træffer afgørelserne. Hun bekræfter, at der inden for de senere år er sket en stramning af praksis, som betyder, at det er blevet sværere at skifte hold, end det hidtil har været.

”Det skyldes, at vi som samlet fakultet har et meget stort pres på lokaler og har et stort puslespil, der skal gå op i forhold til planlægning af eksamener og undervisning. Derfor har vi generelt indført en praksis om, at man ikke længere kan få lov til at bytte hold, hvor vi førhen på nogle uddannelser har haft nemmere ved at have en mere fleksibel holdning,” fortæller hun. 

Lone Wraa understreger, at sager i studienævnet behandles i fortrolighed. Hun udtaler sig om de konkrete sager ud fra de oplysninger, Omnibus lægger frem, hvilket sker i overensstemmelse med de to studerende. Omnibus har set begge afslag fra fagstudienævnet samt lægeerklæring fra Margrethe Puggaard Strands læge.

I Margrethe Puggaard Strands tilfælde anerkender fagstudienævnet jo, at der er dokumenteret usædvanlige forhold. Men hun får alligevel afslag, fordi studienævnet ikke finder, at der tidsmæssigt er belæg for at lade hende skifte hold. Hvad ligger til grund for den afgørelse?

”I lægeerklæringen er der ikke noget, der taler for, at den studerende vil være bedre stillet på det ene hold frem for det andet.”

Lægen skriver, at hun har en akut belastningstilstand, at hun gerne vil gennemføre det igangværende semester, men har behov for færre fremmødetimer og dermed mereselvstudie. Er det er ikke nok?

”Nej, for det er ikke dokumenteret, at én fremmødedato vil være bedre frem for en anden. Hvis der derimod havde stået noget i retning af: ’Hun er ikke i stand til at blive eksamineret på dette tidspunkt’, ville sagen have været en anden,” forklarer Lone Wraa.

Tolker ikke 

Lone Wraa understreger, at hverken studienævnet eller studieadministrationen har en holdning til den studerendes sorgperiode, ud over hvad der er lægefagligt dokumenteret. 

”Vi tolker ikke på lægens erklæring eller siger, at noget ligger implicit i lægens erklæring. Vi vil ikke gætte. Det skal dokumenteres.”

Forvaltningsvirksomhed og følelser

Hvad med sådan noget som at udvise konduite over for en studerende i en særligt vanskelig situation?

”Den er svær, for det handler om følelser, men vi bedriver forvaltningsvirksomhed. Vi skal følge forvaltningsloven, regler i bekendtgørelser, studieordninger. Og vi skal sikre, at alle 15.000 studerende på Aarhus BSS stilles lige. Der er ingen, der ikke anerkender, at hun står i en meget svær situation. Vi er mennesker. Men vi tager ikke stilling til den del af sagen. Vi ser alene på dokumentationen. Og vi kan ikke lave særregler eller håndtere det med konduite, for vi skal stille alle studerende lige,” siger Lone Wraa.

Det lykkedes Margrethe Puggaard Strand at blive flyttet til januarholdet, men det skyldes overbookning, og at hun selv er vaks ved tasterne. Hvorfor giver I hende ikke den plads, når nu I kan se, at muligheden er der?

”Det er i en anden afdeling, man registrerer, at der er sket en overbooking på holdet. Men vi er også stadig nødt til at fastholde, at vi ikke kan give studerende særlige vilkår på udokumenteret grundlag, for vi skal sikre, at studerende samlet set bliver behandlet ens,” siger Lone Wraa og fortsætter:

”Når vi får en ansøgning om for eksempel et holdskifte, er vi forpligtet til at forholde os konkret til, om det kan give grundlag for dispensation. Hvis vi vurderer, at der ikke er grundlag for dispensation, skal det begrundes, så den studerende kan vurdere, om det er en saglig vurdering, der ligger til grund for afslaget. Desuden indeholder dispensationssager fortrolige og personlige oplysninger, derfor spreder vi ikke bredt i afdelingerne, hvad de handler om.”

I forhold til Inge Holms sag falder den på, at studienævnet kun giver dispensation i tilfælde, hvor den studerende ikke har haft mulighed for at indrette sig efter de usædvanlige forhold. Og det mener man fra studieadministrationens side, at Inge Holm har haft mulighed for. 

Hvordan har I kommunikeret stramningen af praksis til de studerende?

”Vi har ikke skrevet ud til de studerende, at nu bliver det sværere at skifte hold. Og det er jo også fortsat muligt ud fra en individuel vurdering. Vi kommunikerer generelt, hvad der kan give grundlag for dispensationer, herunder også holdskifte.” siger Lone Wraa.

Hun fortæller, at studieadministrationen de senere år også har arbejdet meget på at sikre, at lægeerklæringerne indeholder de lægefaglige informationer, der har direkte relation til det, der søges om.

”Er man som studerende i tvivl om, hvad der kræves, vejleder studievejledningen gerne om, hvilke behov studieadministrationen har i forhold til lægeerklæringer. For vi ser desværre ofte, at studerende får lægeerklæringer, som ikke er anvendelige i studienævnets skøn.”

Fagstudienævnet tager årligt stilling til 3.000 dispensationsansøgninger, hvor studerende har behov for at blive undtaget fra de gældende regler på baggrund af særlige forhold. Tallet omfatter ikke meritansøgninger.