10 år med de aarhusianske troper – to millioner besøg, prægtige palmer, plantetyve, skoldede kaktusser og ubudne guppyer

I ti år har aarhusianere og turister kunnet søge tilflugt fra skuffende somre, efterårsrusk og vintersjap i Væksthusenes tropehus. Her er luftfugtigheden året rundt i top på måden, der sætter sig som perler på overlæben. Sommerfugle flakser poetisk omkring én, mens man snirkler sig gennem et grønt virvar af tropiske vækster som bananpalmer, vaniljeorkidéer og kokospalmer. Denne dag har en skoleklasse og udenlandske turister indtaget stierne og udkigstårnet i tropehuset. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere var husene kun åbne for offentligheden få timer om ugen.

Birgitte Bergmann er botaniker i Væksthusene og daglig leder af Aarhus Universitets herbarium. Hun fortæller, at mens Væksthusene i dag altovervejende har fokus på formidling af botanik, biologi og natur til den brede befolkning, spillede de tidligere en stor rolle for universitetets forskning og undervisning i botanik. Dengang var det både dyrt og besværligt at tage på ekspeditioner til troperne.

”Væksthusene er tegnet af C.F. Møller og bygget i perioden 1968-70 på foranledning af Kai Larsen, der var professor i botanik på Aarhus Universitet. Når forskerne førhen rejste på feltrejser til blandt andet Thailand og Ecuador, tog de planter med sig hjem, som så blev opbevaret i væksthusene, så man kunne forske i dem og benytte dem i undervisningen,” fortæller Birgitte Bergmann og fortsætter:

”Siden er det blevet billigere at rejse; omvendt er det blevet sværere at få tilladelse til at bringe planter ud og ind af lande, og vi har i dag stærke samarbejder med udenlandske herbarier og botaniske haver om at udveksle frø og planter. Væksthusene spiller derfor ikke længere en central rolle for forskningen.”

Det gamle victoriansk-inspirerede tropehus, som er bygget af træ og jern, kunne heller ikke i længden holde til den høje luftfugtighed, og med støtte fra Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Realdania og Nordea-fonden kunne det nye, moderne tropehus indvies i 2014, mens det gamle blev ombygget til besøgscenter.

Det kræver kyndighed at drive troper under dansk vinter

At fokus nu er på formidling, er tydeligt i måden, væksthusene er inddelt i fire klimazoner. Her begynder besøget i behageligt middelhavsklima, fortsætter med tør ørken efterfulgt af fugtig bjergskov og slutter i tropisk regnskov. Det stiller høje krav til de fire fastansatte gartnere, der står for den daglige pleje af planterne.

En af dem er Bjørn Bjerre Lang. Han tager fat i et sølvtræ i området med planter fra Kapregionen. Træet ser kuet ud.

”Det driller lidt, det er endnu ikke så resistent – og det er klart, at havde det stået i en potte, kunne jeg flytte det til mere optimale forhold, som hurtigere ville gøre det robust, men her indgår det i en samlet udstilling, og så må vi skabe de bedst mulige forhold her.”

Det kræver kyndighed at mime forholdene i en hel region på få kvadratmeter, fortæller Bjørn Bjerre Lang.

”Her i Kapregionen mangler vi foruden lys også havet og en styg vind for at skabe de optimale forhold,” siger han og tilføjer, at de mørke, frostkolde danske vintre ikke gør arbejdet lettere.

Gartnerne nørder derfor med at skabe variation i jordbundsforhold, luftfugtighed og lysforhold inden for få kvadratmeter, fortæller Bjørn Bjerre Lang. Om sommeren kalkes flere af vinduerne til for at skabe skygge, mens kalken i efteråret skal vaskes af for at lade lyset strømme uhindret ind. Her er det også nødvendigt at tynde ud i væksten, så lyset kan nå planterne i gulvhøjde.

Hver eneste dag – også på weekender og helligdage – er der en gartner på arbejde for at se til planterne. For selv om meget er sat i system og styres af en klimacomputer, kan der ske uforudsete hændelser. Som dengang et fjernvarmerør sprang læk og spyede 70 grader varmt vand ud over ørkenregionen. Her måtte Bjørn Bjerre Lang ud i en decideret redningsaktion for at redde de skoldede kaktusser.

Plantetyve og ubudne gubbyer

Nogle af planterne er lige så gamle som det oprindelige væksthus, såsom drageblodstræet, der er indsamlet af professor Kai Larsen. Andre har få dage på bagen såsom krydderurterne timian og salvie, der jævnligt nulres ihjel af besøgende.

”Men det er en del af den sensoriske oplevelse ved et besøg her i Væksthusene, så dem udskifter vi løbende med nye fra supermarkedet, så de ser friske ud,” fortæller Birgitte Bergmann, der også kan fortælle, at nogle planter er købt af planteskoler i den costaricanske regnskov og sejlet hertil i container – mens en anden er købt i Ikea.

Væksthusene har omkring 200.000 besøg om året, og generelt klarer planterne de mange besøg fint, understreger Birgitte Bergmann.

”Vi ser meget få skader.”

Der er dog også planter, som forsvinder på mystisk vis.

”De levende sten erstatter vi løbende, fordi de bliver stjålet,” fortæller Bjørn Bjerre Lang, der for længst har sikret de oprindelige eksemplarer, der var indsamlet af forskere på en feltrejse.

”Der er også sjældne blomstringer, som vi holder for os selv og ikke fortæller om på de sociale medier, fordi vi ikke tør risikere noget,” fortæller Birgitte Bergmann.

Der er også sket andre mystiske hændelser i huset. Af og til har karperne i tropehusets dam nemlig fået selskab af guppyer. Og engang fandt gartnerne en ciklide i en plastikpose ved siden af dammen. Men disse uopfordrede donationer er altså uønskede, understreger Birgitte Bergmann.

Bjørn Bjerre Lang åbner døren til Væksthusenes svar på backstage – her har offentligheden ikke adgang. På store planteborde opformerer gartnerne planter fra frø og stiklinger og sikrer derved backupper af de planter, ”der lever livet på kanten”, eller som er særligt uvurderlige og svære at skaffe igen. Her findes også en samling ingefærplanter, som ikke trives godt i udstillingerne. Så her er Bjørn Bjerre Lang ved at kredse sig ind på, hvilke arter der vil kunne trives i udstillingen.

Og selvom området minder om en planteskole, kommer det ikke på tale at opformere stiklinger til salg i museumsbutikken. Selvom der faktisk er en efterspørgsel på det, forklarer Birgitte Bergmann:

”Det skyldes, at vi har planter fra indsamlinger, fra udvekslinger med andre botaniske haver og fra frøsamarbejder, hvor vi skriver under på, at det ikke er med salg for øje,” fortæller hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel