500+ forskere trækker sig fra tidsskrift i protest mod forlag

Den 7. marts modtog forlaget Wiley et opsigelsesbrev underskrevet af ikke færre end 345 forskere med tilknytning til tidsskriftet Gender, Work & Organization, som i år kan fejre sit 30- års jubilæum og hører til blandt de toneangivende tidsskrifter inden for den feministiske kønsforskning. Siden har yderligere 200 forskere sluttet sig til masseopsigelsen og vil dermed ikke længere indsende artikler til tidsskriftet eller fagfællebedømme artikler.

I brevet kritiserer forskerne blandt andet, at forlaget Wiley har ansat tre nye redaktører, som kommer fra felter som marketing og entreprenørskab, hvoraf to ikke tidligere har været tilknyttet tidsskriftet hverken som redaktører, bedømmere eller bidragsydere. Og som de dermed ikke mener reflekterer tidsskriftet og dets videnskabelige profil.

Blandt initiativtagerne til masseopsigelsen er Mie Plotnikof, der er lektor i uddannelsesvidenskab ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, og som associate editor indtil masseopsigelsen udgjorde en del af tidsskriftets redaktion. Hun fortæller, at opsigelsen bunder i flere forhold.

”Vi har gennem længere tid oplevet en stigende økonomisk interesse i at tildele tidsskriftet – som igennem mange år er blevet en større og større succes – færre ressourcer samtidig med en stigende interesse i at publicere mere, hvilket genererer større indkomst til forlaget. I dette økonomiske pres udfordres adskillelsen og armslængden mellem forlaget som udgiver og den akademiske ledelse og videnskabelige redaktion af tidsskriftet,” fortæller Mie Plotnikof.

Hun peger også på, at der ikke er fulgt flere midler med presset for at udgive mere, hvilket dermed presser kvalitetssikringen af tidsskriftets udgivelser.

Tre nye chefredaktører blev hentet udefra

Men det, der for alvor blev tungen på vægtskålen, er den rekrutteringsproces, som har ført til ansættelsen af tre nye chefredaktører, forklarer Mie Plotnikof. Ansættelsen af de nye chefredaktører var planlagt, og der var flere interne ansøgere.

”Men rekrutteringsprocessen var fra Wileys side præget af manglende transparens i forhold til vores ret til at få indblik i processen og indflydelse på udvælgelse af kandidater. Og vi reagerer, da forlaget vælger to nye chefredaktører, som er helt udefra og ikke tidligere har haft tilknytning til tidsskriftet, og en, som godt nok tidligere har været i berøring med tidsskriftet, men ikke som en central aktør. At man fravælger de interne ansøgere, som er yderst kvalificerede, ser vi som et tegn på, at man fra forlagets side ønsker at præge retningen og ledelsen af tidsskriftet.”

Fremmedgørende

De nye chefredaktørers manglende kendskab til tidsskriftet og det videnskabelige felt bliver tydeligt for Mie Plotnikof, da hun og de øvrige associate editors blev bedt om at sende nøgleord om sig selv og tidsskriftets nøgleemner til chefredaktørerne, så de kunne tildeles artikler med henblik på at sende dem videre til fagfællebedømmelse.

”Det virkede fremmedgørende og tyder jo på, at de hverken kender egne redaktører eller forskningsfeltet,” siger hun.

Mie Plotnikof fortæller, at de tidligere redaktører forsøgte at gå i dialog med Wiley for at udtrykke deres bekymring, men ikke oplevede at blive taget alvorligt. Derfor så de ingen anden udvej end at forlade tidsskriftet for at sikre forskningsfeltet mod at blive udvandet af kommercielle interesser.  

Mainstreaming

I brevet giver tidsskriftets tidligere redaktion udtryk for, at den betragter Wileys beslutning om at rekruttere eksternt som en uudtalt strategi om at mainstreame tidsskriftets faglige profil.

”Det giver os ikke andet valg end at trække os fra det for at sikre kønsforskningens kvalitet og gennemslag”, skriver de i brevet, hvori de understreger, at kritikken ikke er rettet personligt mod de nye chefredaktører.

Men hvad er problemet med at brede det forskningsfelt, som tidsskriftet dækker, ud?

”Vi er blevet mødt med kritik af, at vores panel af redaktører mangler ekspertise inden for maskulinitet, teknologi og bæredygtighed, men det er en stråmand, som viser, hvor lidt forlaget ved om vores redaktionelle forskningsekspertise. Alle disse aspekter er repræsenteret, men fra et feministisk forskningsperspektiv. Men Wiley synes at ville mainstreame vores profil, måske fordi det derved vil være nemmere at øge tidsskriftets volumen,” siger Mie Plotnikof.  

Men kan det ikke være fint at få suppleret miljøet med nye forskere med andre perspektiver, også for at undgå, at man begynder at bekræfte hinanden inden for et felt?

”Alle videnskabelige felter arbejder mellem reproduktion og nyproduktion – det er jo netop en del af den videnskabelige debat og kritik at sikre, at der er respekt for den etablerede viden, men også fokus på bevægelse og nybrud. Og der kommer jo løbende nye kræfter og nye øjne til dette felt, ligesom vi har klare kvalitetssikringssystemer for at sikre den videnskabelige kvalitet. Det her er helt ved siden af – et økonomisk, juridisk eller medicinsk tidsskrift ville jo heller ikke acceptere, at jeg blev redaktør for det,” siger Mie Plotnikof.

Ikke let at vende ryggen til et tidsskrift

Mie Plotnikof fortæller, at hun faktisk blev positivt overrasket over den store tilslutning til masseopsigelsen. For det er ikke nogen let beslutning som forsker at vende ryggen til et tidsskrift. Slet ikke for forskere, som endnu ikke har nået lektor- og professorstadiet og nøje må overveje, hvad der giver merit i forhold til en eventuel forfremmelse.

”Akademia er et meritokrati; det at have redaktionelt ansvar for et tidsskrift afføder en magt, som nogle kan have brug for. Og yngre forskere har brug for både at blive tildelt ansvar som bedømmere og for at publicere papers. Så det er ikke gratis at sige op. Og det gør mig stolt, hvor mange der har valgt integritet, støtte og solidaritet frem for egne interesser her.”

Lige nu er de tidligere redaktører fra Gender, Work & Organization ved at drøfte, hvordan man kan skabe en ny platform for forskningsfeltet og ikke mindst det forskningsfælleskab, som ligger til grund for det.

Det er ikke første gang, der er masseopsigelse på et af Wileys tidsskrifter. Tilbage i 2020 forlod 20 forskere tidsskriftet European Law Journal ifølge en artikel i mediet Times Higher Education. Også her var årsagen en tvist om akademisk frihed over for kommercielle interesser.

Wiley: Vi har ikke ændret tidsskriftets mål eller kvalitet

Forlaget Wileys vicepræsident for publishing development, Allyn Molina, skriver i et skriftligt svar, at Wiley er "skuffet over, at afgående medlemmer af redaktionen har sagt op i stedet for at samarbejde med os". 

"Dette tidsskrift har været ejet og administreret af Wiley i mange år, og vores mål er at levere viden, som repræsenterer interesserne og fremmer behovene i det fællesskab, som det betjener. Det betyder for eksempel, at vi reagerer på nye og forskelligartede forskningsområder, som afspejler det stigende udvalg af indlæg til tidsskriftet. Vi har ikke implementeret nogen ændringer i vores formål, omfang, kvalitet eller antallet af artikler publiceret i tidsskriftet. Vi er skuffede over, at afgående medlemmer af redaktionen har sagt op i stedet for at samarbejde med os for at sikre fortsat succes for dette afgørende vigtige tidsskrift. Vi er dog fortsat sikre på tidsskriftets fremtid og visionen for den nye redaktion, som vil bygge videre på tidsskriftets stærke fundament", skriver Allyn Molina. 

Hun afviser de afgående medlemmers kritik af, at der ifølge dem manglede transparens i ansættelsesprocessen af de nye redaktører.

"Tidsskriftets nye redaktører blev valgt efter en grundig og inkluderende proces med en åben opfordring til ansøgninger og flere runder med samtaler, som involverede en afgående redaktør, repræsentanter fra redaktionen og et tilknyttet redaktørhold. Baseret på den samlede feedback fra processen valgte vi det hold af redaktører, som var bedst rustet til at lede tidsskriftet fremad", skriver Allyn Molina. 

Wiley: Søgte bredt for at undgå at skabe et ensidigt hold

Hvad var grunden til, at I udelukkende rekrutterede redaktører eksternt? Det bliver af de afgående medlemmer set som en strategi for at ændre tidsskriftets profil og gøre det mere mainstream.

"Når vi ansætter nye redaktører til Wiley-ejede og -administrerede tidsskrifter, gennemgår vi omhyggeligt ansøgernes akademiske meritter og inkluderer nuværende medlemmer af redaktionen i processen. I dette tilfælde søgte vi kandidater fra det tidligere redaktionelle hold og fra udenfor det hold. Vi overvejede kraftigt flere kandidater fra redaktionsholdet, og vi var skuffede, da de fratrådte", skriver Allyn Molina og fortsætter:

"Ved at overveje en bred vifte af ansøgere sigter vi mod at undgå at skabe et ensidigt hold og undgå at begrænse mulighederne for et bredere udvalg af forskere. Vi har ikke haft til hensigt at mainstreame tidsskriftet, og vi har – som tidligere nævnt – ikke ændret vores mål eller omfang", skriver hun. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel