Forskergruppe på biomedicin med fokus på kollektivet modtager pris for årets forskningsmiljø
The Davis Lab på Institut for Biomedicin har modtaget Det Unge Akademis pris Årets Forskningsmiljø. Forskergruppen har fokus på at skabe en inkluderende, imødekommende og sammenhængende gruppe, forklarer to af forskerne.

Næste gang forskergruppen The Davis Lab fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet skal på ekskursion eller holde et arrangement, er der ekstra penge at gøre godt med. Den unge forskergruppe har nemlig netop modtaget Det Unge Akademis pris Årets Forskningsmiljø 2025 og 10.000 kroner.
To af gruppens forskere, ph.d.-studerende Laura Bruus Bjerre og postdoc Silke Chalmers, hørte om prisen til AU-workshoppen ”Fostering an inclusive culture at Aarhus University” og besluttede at indstille gruppen. Prisen er indstiftet i 2022 og giver juniorforskere mulighed for at indstille deres eget forskningsmiljø. Det er første gang, prisen går til en gruppe på AU.
”Vi var interesseret, fordi prisen har en anderledes tilgang. Den handler mere om forskningsmiljøet som en helhed og mindre om individuelle præstationer,” siger Laura Bruus Bjerre.
Samarbejde og selvstændighed
The Davis Lab – også kendt som The Calcium (Ca2+) Signalling Group – forsker i calciumsignalering i biologiske systemer. Det består af ni forskere, en museumskoordinator og en administrativ assistent og er en relativt ny gruppe på AU med en ung forskningsleder og forskere, der er i begyndelsen af deres karriere.
”I vores ansøgning pegede vi blandt andet på, hvordan vi prøver at skabe et fællesskab, hvor alles stemme er værdifuld og bliver hørt. Vi stiler mod samarbejde og venlighed over intern konkurrence. Denne tilgang var særligt nyttig, da vores forskningsleder Felicity Davis, som er fantastisk, sidste år gik på barselsorlov. Fordi vi var så vant til at støtte hinandens projekter, betød det, at vi kunne fortsætte med vores laboratorie-møder og samarbejde med hinanden og dermed fortsætte vores projekter,” siger Silke Chalmers.
Laura Bruus Bjerre uddyber, at det var en lærerig tid, der blev succesfuld, fordi gruppen allerede havde etableret et fundament af tillid og samarbejde, inden de for en kort stund stod uden forskningsleder.
Gruppen har også et dokument over sine værdier, som ifølge dem er hjælpsomt for sammenholdet.
”Vi har et lab ethos document – et værdidokument – som beskriver vores forventninger, ikke bare om arbejdsmængde men også om, hvordan vores forskningsmiljø fungerer. Alle tilskyndes at læse det, inden de bliver ansat i gruppen, så alle har de samme forventninger til miljøet og gruppen. Inden nye medlemmer accepterer et jobtilbud, inviteres de til en samtale med resten af gruppen uden forskningslederen, og her opfordrer vi dem til at stille de nitty-gritty spørgsmål, de kunne have. På den måde får de et godt billede af vores miljø på forhånd,” siger Silke Chalmers.
Gruppen forsøger hele tiden at udvikle sig og reevaluere dynamikken, når nye forskere kommer om bord, fortæller de to forskere.
Det er ikke givet, at alle forskningsmiljøer er lige inkluderende, forklarer de.
”Det varierer. Tingene er ofte ikke skrevet ned på universitetsniveau, så ansvaret for at putte struktur ind hviler på de folk, der leder forskningsmiljøet, og så er det op til gruppen at omfavne det,” siger Silke Chalmers og Laura Bruus Bjerre tilføjer:
”Når jeg taler med venner og kollegaer om det, er de altid positivt overrasket over måden, vi gør det på. Jobinterview kan ofte virke som en envejs-vurdering, men vi prøver at vende det om og give kandidater et indblik i vores dynamikker. Jeg tror, det har hjulpet os med at få et arbejdsmiljø med plads til diversitet i gruppedynamikker,” siger Laura Bruus Bjerre.
Fælles identitet
Ifølge Det Unge Akademi, som hører under Videnskabernes Selskab, har et godt forskningsmiljø blandt andet fokus på ”en fælles identitet og mission samt et tydeligt formuleret værdisæt,” at ”sikre diversitet blandt forskere og forskningsmetoder,” og ”være sammen om at fejre succeser og sammen om at tage ejerskab over og lære af fejl og nederlag”.
”Vi synes, det er en rigtig god idé med den her pris, og vi håber at flere vil få øjnene op for den,” siger Silke Chalmers:
”Vi blev selv meget inspireret, da vi læste om forrige års modtagere, og vi håber, vores tiltag og idéer vækker inspiration i andre forskningsmiljø,” siger hun.
De 10.000 kroner overvejer de blandt andet at bruge på en ekskursion for at besøge et andet forskningsmiljø, arrangere et foredrag eller paneldebat med fokus på diversitet og inklusion, eller holde et socialt arrangement for gruppen i forbindelse med ansættelse af nye forskere.