Aarhus Universitet overtager den specialpædagogiske støtte-ordning, men kritiserer vilkårene: ”Vi føler os kørt over”

Opdateret 4/12 kl. 11.55 med svar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Universiteterne har i længere tid ønsket at hjemtage SPS-ordningen (specialpædagogisk støtte), som sikrer hjælp til studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Hidtil har opgaven været i udbud og er for de fleste universiteter blevet leveret af eksterne leverandører. Det har ifølge universiteterne været en svaghed, blandt andet fordi ressourcerne er blevet brugt på at gennemføre udbudsprocesser, og fordi universiteterne mener, de kan levere en bedre støtte, end eksterne aktører. 

Nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet tilsyneladende lyttet. Fra 2027 skal universiteterne i høj grad selv stå for at levere SPS. Men ministeriet har kun lyttet delvist, hvis man spørger Aarhus Universitet. Universiteterne overtager nemlig opgaven under nogle vilkår, der ligger meget langt fra, hvad deres ønske og behov er. Det forklarer Anna Bak Maigaard, der er vicedirektør for AU Uddannelse. AU modtog inden sommerferien et brev fra ministeriet med meddelelsen om, at universiteterne overtager SPS-vejledningen fra 1. januar 2027. Brevet blev gransket med stor interesse, for nok vil AU gerne hjemtage opgaven, men ikke uanset vilkårene, understreger Anna Bak Maigaard.

”Vi er nu blevet bekendt med vilkårene, og det er langt fra optimalt. Vi er slet og ret bekymrede for den kvalitet, vi kan levere til vores studerende,” siger hun. 

Ministeriet skærer i økonomien

Anna Bak Maigaard uddyber, at universiteterne har ønsket at hjemtage opgaven og blive frisat. Ifølge hende lader ministeriet nu universiteterne hjemtage opgaven delvist, men til en lavere økonomisk ramme og uden at blive frisat. 

”I den nye model bevarer man det stramme bureaukrati. Vi bliver ikke frisat i formaterne. Vi skal stadig rapportere på meget detaljeret niveau og er begrænsede i, hvilke støtteformer vi må give. Ydermere skærer ministeriet væsentligt på pengene. Det er ikke vores ønske, at man sparer penge her. Når det nu alligevel sker, ønsker vi i det mindste, at vi kan bruge pengene klogt på en måde, som kommer de studerende bedst muligt til gode,” siger Anna Bak Maigaard. 

Økonomisk kan Anna Bak Maigaard ikke sætte tal på, men hun understreger, at der er tale om en ”forringelse”.

Aarhus Universitet ønsker selv at kunne tildele og administrere støtten og selv for eksempel kunne ansætte og organisere studiementorer, i stedet for at skulle gøre det via eksterne leverandører. 

”Vores drøm er, at vi kan tilbyde et samlet støtteforløb på universitetet, som er integreret i den studerendes uddannelsesmiljø og øvrige vejledningstilbud,” siger Anna Bak Maigaard.

Hun tilføjer, at AU som det eneste universitet tidligere har vundet SPS-udbuddet. På alle andre universiteter, skal de studerende, der skal have SPS, i øjeblikket modtage vejledning ved en ekstern leverandør uden for universitetet.

”Så vi har et godt udgangspunkt på AU, som vi kan bruge som afsæt for at udvikle SPS-støtten. Men det kræver, vi bliver frigjort fra de meget snævre bindinger, der er,” siger hun.

AU skal have ekstern hjælp til at finde studiementorer på eget universitet

Der er en række problemer i det, der ifølge AU er lagt op til fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, forklarer Anna Bak Maigaard. Ministeriet vil lægge tre former for støtte – afklaring, studiestøtte, faglig støtte – sammen til én, som udløser samme takst. Det vil ifølge AU betyde færre ressourcer til hver SPS-studerende og dermed gå ud over kvaliteten. Desuden er der begrænsninger på, hvordan støtten må bruges. For eksempel ville kollektive støtteaktiviteter i mange tilfælde være fagligt hensigtsmæssige og samtidig gøre det muligt at få pengene til at række længere, men midlerne må kun bruges på individuelle tilbud. Det er AU imod.

Dernæst er det fortsat Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der skal behandle de studerendes ansøgninger om SPS, når AU har visiteret den studerende. Det forsinker og fordyrer processen, hvilket betyder, at mange ansøgere ikke får tildelt støtte før et godt stykke inde i semestret, oplyser Anna Bak Maigaard. Stod det til AU, får universitetet selv lov til at behandle ansøgningerne og bevilge støtten. AU underbygger det med, at 98 procent af de ansøgere, som universitetet visiterer til støtte, også får tildelt støtten af STUK. 

Endnu et problem er, at ministeriet kun lader universiteterne hjemtage opgaven delvist. Dysleksiområdet, som AU gerne vil hjemtage, er ikke omfattet. AU må heller ikke selv finde de studiementorer, der ansættes for at hjælpe SPS-studerende. Studiementorerne, der vel at mærke er studerende på AU, skal ansættes via en ekstern leverandør. De eksterne kan tilbyde ringere lønvilkår end universiteterne, og der skal bruges administrative ressourcer på udbud, ligesom de studerende, der modtager hjælpen, skal forholde sig til en ekstern leverandør og de ændringer, et skift i leverandøren kan medføre. 

At AU skal have ekstern hjælp til at finde mentorstuderende på sit eget universitet er ”en underlig og ineffektiv løsning på noget, vi selv kan gøre bedre,” mener Anna Bak Maigaard. 

Håber på bedre løsning

Vicedirektør Anna Bak Maigaard er overrasket over ministeriets ageren. 

”Fagligt har det for mig virkelig været en øjenåbner. Vi har været til mange møder med ministeriet og styrelsen og har virkelig søgt dialogen. Vi har siddet til møder, hvor vi følte, de lyttede. Og så kommer det her ud på en måde, hvor vi ikke har haft indflydelse. Der er et element af, at vi føler os kørt over. Men allermest handler det om de studerende. Det er dem, vi taler på vegne af,” siger hun og tilføjer:

”Ministeriet agerer som om, det er besluttet, og de er i gang med udbud. Vi mener fra AU stadig, at det her er en helt forkert vej at gå. Vi håber, at vi kan finde en bedre løsning sammen med ministeriet,” siger vicedirektøren. 

Anna Bak Maigaard kan ikke garantere, at de studerende, der har behov for SPS, kan få samme hjælp som hidtil, hvis ændringerne bliver en realitet. 

”Uanset rammerne vil vi på AU bestræbe os på at give den bedst mulige støtte til alle vores studerende. Vi er ikke ude på at forringe. Men når vi får færre midler til støtten, skal vi finde ud af, hvordan vi kan give den fremadrettet,” siger hun. 

Det ligner en besparelsesdagsorden fra politisk side, mener Anna Bak Maigaard. 

”Vi får en lavere økonomisk ramme til at løfte SPS-opgaven. Så der er ingen tvivl om, at der også er en besparelsesdagsorden på spil,” siger hun.

På blot fire år er antallet af studerende, der modtager SPS på landets universiteter, næsten fordoblet. I 2020 modtog 5.103 studerende SPS, mens det i 2024 var 10.109 studerende. På AU’s Rådgivnings- og Støttecenter, der leverer personbåren støtte, er antallet af studerende vokset med 94 procent fra 2019 til 2024 for psykisk/neurologiske funktionsnedsættelser og med 60 procent fra 2019 til 2024 for dysleksi.

Samme kritik fra KU

Stort set enslydende kritik af ændringerne af SPS-ordningen kommer fra Københavns Universitet. Rie Snekkerup, der er vicedirektør for uddannelse på KU, siger til Uniavisen, at aftalen er en ”gave, vi ikke helt ønskede os.” Til avisen oplyser KU, at universitetet fremover vil få 500 kroner per støttetime, hvilket næsten er en halvering af det oprindelige beløb.

”Det er ikke en spareøvelse for os. Men det er jeg bange for, at det er for ministeriet. De flytter opgaven over til os – og halverer betalingen,” siger Rikke Snekkerup til Uniavisen.

Studenterrådet på Aarhus Universitet er ligeledes skeptiske. Forperson Daniel Hjort synes, det tyder på, at regeringen ønsker at spare penge på området. Det er ufint, mener han.  

”Af alle steder, man kan spare penge – som man gør – er SPS et af de steder, man overhovedet ikke bør gøre det. Der kommer flere studerende, der virkelig ikke har brug for at blive tabt her. De skal have mulighed for at gennemføre uddannelsen, ligesom de andre studerende,” siger Daniel Hjort. 

Han efterlyser større inddragelse af universiteterne og de faglige organisationer. 

”Planen virker skør og ikke gennemtænkt. Rammen er ikke god nok. Den bedste løsning må være at indrømme, man har lavet en fejl, og så åbne den op igen og inddrage universiteterne og de danske studerende, som en erkendelse af, at man har fejlet,” siger Studenterrådets forperson. 

Ministerie: “Ensretning på tværs af de videregående uddannelser”

Uddannelses- og Forskningsministeriet bekræfter, at universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra 2027 overtager SPS-opgaven i forhold til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser, mens at studiementortimer fortsat vil blive leveret af den leverandør, der har indgået kontrakt med STUK på baggrund af udbud. 

“Med ændringen kommer ydelserne til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser på universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelser til at blive leveret efter den samme model, som det i dag allerede sker på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner. Dermed kommer der til at være en ensretning på tværs af hele det videregående uddannelsesområde," oplyser ministeriet i et skriftligt svar. 

Ifølge ministeriet vil der med ændringen være samme mulighed som hidtil for at levere kollektiv støtte. Desuden ændrer omlægningen ikke på den studerendes mulighed for støtte, lyder det.

“De offentlige institutioner, der har de nuværende rammeaftaler, har budt på opgaven efter daværende betingelser og konkurrencevilkår, herunder de regler om indtægtsdækket virksomhed, som gælder for offentlige institutioner for at deltage i en udbudsrunde uden konkurrenceforvridning overfor private leverandører, der skal kunne genere et overskud på levering af ydelsen. Den fremadrettede timepris og den timepris, som er opnået ved udbudsrunde, er derfor ikke direkte sammenlignelige,” skriver ministeriet. 

Ministeriet er i løbende dialog med uddannelsesinstitutionerne om, hvordan “der skabes de bedst mulige rammer for studerende med funktionsnedsættelser," forklarer ministeriet.