Rune Hartmann er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og ekspert i immunforsvar og virus. I den forbindelse har han det seneste år hyppigt optrådt i medierne, hvor han blandt andet har udtalt sig om coronavacciner.  

Det har ført til, at han har modtaget flere hadefulde og ubehagelige henvendelser i sin mailboks. Normalt arkiverer han disse henvendelser i den digitale papirkurv – og det havde han sådan set også gjort med den pågældende henvendelse. Men han sendte den også til universitetsledelsen, fordi den beklikkede hans integritet som forsker og dermed også AU’s integritet.

”Henvendelsen indeholdt både forkerte oplysninger og beskyldte mig for at bringe usande informationer til torvs. Universitetet er ikke en meningsfabrik, det er en vidensinstitution. Det skal man ikke beklikke. Dertil kommer, at tonen og sprogbrugen i henvendelsen var stupid og ikke acceptabel,” siger Rune Hartmann. 

Personligt er han ikke påvirket af henvendelsen, understreger han. 

Vigtigt at sætte foden ned 

Det er vigtigt at sætte foden ned og markere, at den slags ikke er o.k.

”Men det er vigtigt at sætte foden ned og markere, at den slags ikke er o.k.”

Rune Hartmanns råd til kolleger, der oplever lignende ubehagelige henvendelser, er at understrege, at man som forsker udtaler sig på vegne af Aarhus Universitet.

”Send et tydeligt signal om, at det er Aarhus Universitet, der er afsender, selvom du som forsker naturligvis er ansvarlig for, at indholdet er korrekt. Af samme grund anbefaler jeg også, at man ikke tager imod pressen i sit hjem. En AU-baggrund er med til at vise, at det er et indlæg fra universitetet.”   

Endelig peger han på den gennemslagskraft, som viden og solid argumentation trods alt stadig har i den offentlige debat.

”Danmark har en af de højeste vaccine-accepter i EU. Jeg tror, at god, fagligt korrekt og sober argumentation vinder.” 

AU har meldt henvendelse til politiet

Mens Rune Hartmann ikke ønsker at beskæftige sig yderligere med sagen, har universitetets chefjurist Louise Hauptmann gennemgået den, og universitetet har på den baggrund valgt at melde sagen til politiet. 

”Henvendelserne til Rune Hartmann er grove og af en chikanøs karakter. Derfor har vi sammen med Rune Hartmann vurderet, at forholdet skulle politianmeldes som en mulig overtrædelse af de regler i straffeloven, der beskytter offentligt ansatte, som for eksempel udsættes for chikane i kraft af deres arbejde,” siger Louise Hauptmann.

Indtil videre er sagen den eneste, der er blevet politianmeldt, men universitetet har opfordret fakulteterne til at være opmærksomme på lignende sager. 

Flere AU-forskere har modtaget ubehagelige mails

Selvom henvendelsen til Rune Hartmann på nuværende tidspunkt er den eneste, der er blevet politianmeldt, er han langt fra den eneste forsker ved AU, der har modtaget ubehagelige henvendelser i forbindelse med at have udtalt sig til medierne om corona-relaterede forhold. 

Også professor ved Institut for Statskundskab, Michael Bang Petersen, har modtaget trusler. Der er tale om to i efteråret. Den ene sendt fra Twitter, den anden som mail.  

”Jeg er næsten sikker på, at jeg har modtaget fra samme person som Rune Hartmann,” siger Michael Bang Petersen. 

Det er samme navn, der fremgår af truslen sendt til Rune Hartmann, og den trussel, Michael Bang Petersen har modtaget.

Han tilføjer: 

”Her har vi at gøre med en person, der har skrevet bredt ud med et truende budskab.”  

Truslen på Twitter blev rapporteret, og det resulterede i en suspendering af kontoen, som den var sendt fra. Men truslen, der kom via mail, gjorde Michael Bang Petersen i første omgang ikke mere ved. Senere valgte han dog at videresende den til kommunikationsafdelingen. 

Efterlyser initiativ fra ledelsen

Ifølge Michael Bang Petersen er det en svær afvejning, hvad man skal stille op med truslerne. For hvis ikke man tager hånd om problemet, skaber man så problemer for andre?  

”Du har pligt til at reagere, fordi de her personer ikke nødvendigvis kun har øje på dig. Men jeg har oplevet, at det er nemmere at holde distance og trække på skuldrene,” siger Michael Bang Petersen. 

Han efterlyser derfor, at man fra ledelsens side tager initiativ til en samtale og gør sig tanker om, hvilke beskeder forskere skal reagere på, og hvilke de skal lade ligge.

Det vil være hensigtsmæssigt med en forståelse af, hvad der er over grænsen, og hvad man så skal gøre som medarbejder.

”Det er en svær beslutning at sidde med som enkeltindivid. Det er nemmere at holde beskederne og truslerne ud i strakt arm og trække på skuldrene. Det vil være hensigtsmæssigt med en forståelse af, hvad der er over grænsen, og hvad man så skal gøre som medarbejder. Det har måske ikke været nødvendigt at have den samtale før, men der er brug for at have den samtale nu,” siger han.

”Det betyder noget i min selektion af, hvad jeg udtaler mig om”

Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, har ikke oplevet trusler møntet på ham. Men han har modtaget negative beskeder, der sætter deres spor, og han er med egne ord forbløffet over omfanget.  

”Jeg siger altid det, jeg mener, der er fagligt belæg for. Men jeg kan ikke helt sige mig fri for, at nogle af de temaer, der kan udløse meget vrede, for eksempel om smitte i fitnesscentre, kan få mig til at overveje en udtalelse en ekstra gang. Jeg tror, de mange negative beskeder betyder noget i min selektion af, hvad jeg udtaler mig om,” siger han. 

”Andre må gerne ytre sig om det, jeg udtaler mig om”

Professor ved Institut for Biomedicin, Søren Riis Paludan, er ligeledes en af de AU-forskere, der ofte udtaler sig i medierne om coronasituationen. Også han modtager ubehagelige mails, men han har dog ikke oplevet trusler eller hadbeskeder i en grad, hvor han har følt sig truet.  

”Jeg har ikke oplevet noget, der er gået over min grænse. Jeg har modtaget nogle mails, men de har ikke været møntet på mig. De har udtrykt en holdning til det, jeg udtaler mig om, og det må andre selvfølgelig gerne ytre sig om,” siger han og tilføjer:  

”De fleste mails læser jeg faktisk ikke, og jeg svarer aldrig på dem.” 

Forskere fra KU er også i skudlinjen

Forskere på Københavns Universitet står også for skud. I et portræt i Universitetsavisen fortæller professor Jens Lundgren, at det har en pris at stille sig frem og forsøge at gøre befolkningen klogere på et fænomen som coronavirus. 

”Det er helt vildt at se, hvad folk kan finde på at skrive til sådan en som mig. De kender mig overhovedet ikke. Jeg forsøger sådan set bare at give min ærlige vurdering af noget. Jeg synes, det er virkelig ubehageligt,” udtaler han til Universitetsavisen. 

Jens Lundgren fortæller videre, at nogen angriber ham personligt, mens andre mistænker ham for at have skjulte motiver eller dække over sammensværgelser. Og også han har modtaget henvendelser af truende karakter. 

Rektor: Ikke i orden at intimidere forskerne

Rektor Brian Bech Nielsen udtalte sig fredag morgen til radioprogrammet 'P1 Morgen' på DR om politianmeldelse af henvendelsen rettet mod Rune Hartmann. På spørgsmålet om, hvorfor især forskere, der udtaler sig om corona-relaterede emner, må stå for skud i øjeblikket, svarede rektor:

Det er helt i orden at være skeptisk og kritisk, men det er ikke i orden at intimidere forskerne.

”Det kan jo kun blive et gæt. Men corona er oppe i tiden, det er nogle af de mest citerede forskere i øjeblikket. Og så ved vi også, at der er grupperinger, som er skeptiske dels over for restriktioner, dels over for vacciner.”

Rektor fortsætter:

”Det er helt i orden at være skeptisk og kritisk, men det er ikke i orden at intimidere forskerne. De gør bare deres job og formidler deres viden til befolkningen, og dermed gør de stor samfundsnytte.”

Rektor gav samtidig udtryk for en bekymring for, at gentagne hadefulde henvendelser kan føre til, at forskere undlader at dele deres viden i medierne.

Fællestillidsrepræsentant: "Det er virkelig indgribende"

Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale ved AU, ser også med dyb alvor på, at forskere modtager hademails og trusler i forbindelse med, at de formidler deres forskning. 

”Det er virkelig indgribende, når kritik af vores forskning bliver fremført som trusler.”

Det er dog ikke en ny problematik, som først er dukket op med corona, understreger han.

”Det har været sådan i mange år, at man godt har vidst, at inden for fagområder med stor politisk bevågenhed, for eksempel miljø og landbrug, risikerede man voldsomme og usaglige reaktioner,” siger han og tilføjer:  

”Der sker ofte en ubevidst bagatellisering af alvorsgraden, fordi undskyldningen bliver, at det jo er et politisk kontroversielt emne. Men nu ser vi den samme form for angreb mod forskere, der stille og roligt prøver at finde frem til en vaccine, som der ikke er politisk uenighed om.”  

Olav W. Bertelsen er helt enig i, at politianmeldelser er nødvendige for at komme hadbeskeder og trusler til livs. Men ifølge ham er det sværere med beskeder og mails, som er ubehagelige og usaglige, men som ikke er personlige trusler.  

”Her tænker jeg, at  at vi har brug for at udvikle den fælles forståelse og nogle gode strategier, så det ikke bliver en belastning for den enkelte. Her har ledelsen selvfølgelig også en opgave,” siger han.  

Korrekturlæst af Charlotte Boel