Affaldssortering på AU: Snart slut med alt i én spand

Mens vi derhjemme mere eller mindre nidkært sorterer vores skrald i 10 forskellige typer affald, er det flere steder på AU endnu ikke så komplekst at skaffe sig af med sit skrald. Det ryger bare i én spand – uanset om det er plast eller madaffald. Det til trods for, at der siden januar 2023 har været krav om, at også virksomheder skal sortere affald i op til ti forskellige typer. 

En af de medarbejdere, der har undret sig over, at Aarhus Universitet ikke er længere med udrulningen af affaldssorteringen, er Søren Møller Dath, der er leder af teknisk laboratorium på Institut for Elektro- og Computerteknologi og næstformand i instituttets lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU). 

"Der, hvor jeg sidder, ryger alt affald stadig bare ned i den samme affaldssæk. Og vi har haft det oppe på LAMU af flere omgange i de seneste to år, hvor vi har spurgt til, hvad status er for affaldssorteringen," siger Søren Møller Dath og fortsætter:

"Jeg synes, det er underligt, at universitetet som organisation ikke i højere grad går i front, når det gælder affaldssortering, når nu vi som privatpersoner har sorteret vores affald i flere år."  

Tilbage i 2023 var forventningen fra AU’s side da også, at implementeringen af et nyt sorteringssystem kunne gå i gang i begyndelsen af 2024. Men her i begyndelsen af 2025 er et nyt sorteringssystem imidlertid endnu ikke fuldt udrullet på alle AU’s afdelinger.

Det skyldes, at det er alt andet end en triviel øvelse at implementere affaldssortering i en stor organisation som Aarhus Universitet, der genererer meget affald, fortæller Charlotte Lyngholm Bom, der er chef for campusudvikling på Aarhus Universitet. Desuden har universitetet afventet konkrete meldinger fra Aarhus Kommune i forhold til affaldssorteringen, fortæller hun videre.

”Det er stort puslespil at få til at gå op,” siger hun og understreger, at Aarhus Universitet har sorteret affald i flere år. Det nye er, at affaldet alle steder skal sorteres i ti forskellige typer – eller fraktioner.  

”Det betyder, at vi skal opsætte endnu flere containere end tidligere, og dem har vi skullet finde plads til. Men vi udnytter vores bygninger så effektivt, at der ikke har været plads til at opstille containerne i bygningerne, og da vi heller ikke ønsker at opstille for mange containere i Universitetsparken, er det besluttet at lave en renovationsplads i den sydlige del af parken. Den skal først være i drift – og det er den ved at være nu – før vi kan sætte gang i selve sorteringen inde i bygningerne,” fortæller hun.

Nu skal man have etableret en lignende løsning på Katrinebjerg, som kan skaleres op i takt med, at universitetets campus på Katrinebjerg vokser, fortæller hun.

”Vi er klar med en midlertidig løsning, som kan fungere på den korte bane,” siger hun.

Derudover skulle både indkøbet af nye sorteringsspande til bygningerne og selve renovationsopgaven med at afhente skrald på universitetet sendes i udbud. Det har krævet en større kortlægning at kunne specificere udbuddet. Man skulle afdække, hvor meget skrald der genereres på de forskellige lokationer, og af hvilken type, dernæst skulle man indtænke arbejdsgange for drift og rengøring, der dagligt skal håndtere skraldet i bygningerne.

”Det er en kædereaktion af opgaver, der skal falde på plads, før vi kan rulle sorteringen ud bredt,” fortæller Charlotte Lyngholm Bom. Hun understreger dog, at nogle afdelinger er langt, fordi de lokale løsninger har været på plads, det gælder for eksempel Herning, Emdrup, Nobelparken og store dele af Universitetsparken.

Charlotte Lyngholm Bom fortæller, at planen er, at affaldssorteringen er udrullet til sommer. Så næste skridt er, at medarbejdere og studerende skal lære at sortere affaldet korrekt.

”Vi er jo ikke bedre end den enkelte bruger,” siger hun, og forklarer at implementeringen af affaldssorteringen derfor ledsages af en oplysningskampagne.

Forskel fra fakultet til fakultet

Der er forskel på, hvor langt man er med implementeringen af affaldssorteringen på tværs af AU.

På fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences har man valgt at afvente, at infrastrukturen omkring tømning af affaldscontainerne kommer helt på plads, fortæller driftschef ved Administrationscenter Nat-Tech Claus Jørgensen.

Renovationsfirmaet HCS vandt udbuddet om at afhente skrald på AU, og firmaets røde skraldebiler er i februar begyndt at tømme containere på hele AU. Samtidig er der opsat flere containere end tidligere til de forskellige typer affald.

”Containerne og afhentning skal på plads først, inden vi beder medarbejderne og studerende om at sortere. Vi vil ikke risikere, at de sorterer, for at affaldet så ender i én og samme container,” siger Claus Jørgensen.

”Når det er på plads, gennemgår vi bygningerne institut for institut for at klarlægge, hvor i bygningerne der skal opstilles sorteringssystemer. Når spandene er på plads, går vi videre til næste institut. Vi har 300.000 kvadratmeter bygninger, som skal gennemgås, så nogle steder skal man væbne sig med tålmodighed. Men jeg forventer, vi bliver færdig til sommer,” siger Claus Jørgensen.

”Derefter skal vi i gang med at involvere brugerne, for at sikre at de rammer de rigtige huller.”

Claus Jørgensen fortæller, at affaldssorteringen allerede er godt implementeret på fakultetets afdelinger i Viborg og i Roskilde, som længe har fået afhentet affald af HCS.  

Health er ”rimeligt godt med”

På Health er man længere med implementeringen i det 100.000 kvadratmeter store bygningsareal. Her er de nye skraldespande stillet op rundt om i bygningerne, og man er i gang med samarbejdet med den nye leverandør HCS, fortæller driftschef Michael Thyrri Ammitzbøll.

”Vi er rimeligt godt med,” konstaterer han.

Health spiller en særlig rolle i affaldshåndteringen i og omkring Universitetsparken, idet gartnerafdelingen, som organisatorisk hører under Administrationscenter Health, fremover skal stå for at afhente affald flere steder i parken og køre det til den nye renovationsplads i den sydlige del af Universitetsparken.

”Gartnerafdelingen er opnormeret med to medarbejdere, og gartnerne skal stå for at afhente nogle af affaldsfraktionerne i parken, mens HCS står for andre. Dette skal bidrage til at mindske kørslen med tunge køretøjer inde i selve parken,” forklarer han.

I den forbindelse anvender man desuden app'en Waste-app, som skal effektivisere tømningen af containere, så tømningen kun sker, når der er behov for det, fortæller Michael Thyrri Ammitzbøll videre.

I de kommende måneder skal det hele så stå sin prøve, og medarbejdere og studerende skal også vænne sig til at sortere. Restaffald, plastik/drikkekartoner, glas og madaffald skal sorteres i de nye skraldespande, som tømmmes af rengøringsmedarbejdere. Men pap, papir, flamingo og it-affald skal håndteres af de enkelte medarbejdere, som skal bære affaldet ned i bygningens affaldsrum. Så her vil man skulle ud på en mindre gåtur for at komme af med sit skrald.

”Der vil være nogle, der skal vænne sig til den nye virkelighed, men det forsøger vi at afhjælpe med en informationskampagne. Det er den enkelte medarbejder og studerendes opgave at sikre, at affaldet sorteres og lander de rigtige steder,” slår han fast.   

Arts rykkede hurtigt – måske for hurtigt

På Arts har affaldssorteringen været implementeret siden efteråret 2024, på nær på Trøjborgvej, hvor affaldssortering er implementeret fra årsskiftet, fortæller driftschef Mike Brorson Christensen.

Men med valget af HCS som leverandør, skal glas og metal sorteres separat, og derfor skal Arts nu i gang med at opdele de opstillede spande, så metal og plast sorteres hver for sig – frem for at lande i samme spand.  

”Leverandørskiftet midt i processen har medført nogle udfordringer,” konstaterer Mike Brorson Christensen.

”Jeg kan godt se det smarte i, at nogle fakulteter har valgt at afvente implementeringen af den nye leverandør,” siger han.

På Arts er spandene opstillet efter devisen, at det skal være let for brugerne at skaffe sig af med sit affald.

”For hvis det er for besværligt, får man det ikke gjort. Vi kommer til at evaluere på det. Men vi giver det en periode og ser, om det nogle steder er problematisk at sortere. Der findes ikke en facitliste for dette, det må justeres efter behov. Vores rengøring tømmer spandene i dagligdagen, og de vil i den forbindelse også kunne se, hvor der er udfordringer – for eksempel nogle spande, der ikke bruges, og andre, der bliver fyldt for hurtigt,” siger han.

Også de øvrige fakulteter vil evaluere på sorteringen, oplyser de øvrige driftschefer.

Søren Møller Dath har forståelse for, at Aarhus Universitet er en stor organisation, og at der har været mange hensyn at tage i processen.

”Men jeg synes alligevel, det er lang tid, vi har skulle vente på implementeringen. Og om ikke andet ville det have været rart med mere information om processen,” siger han.