Fællestillidsmand Gunnar Krarup Andersen tager en bog, der ligger på bordet foran ham på hans kontor på kemikaliefabrikken Cheminova, der ligger på halvøen Rønland på Harboøre Tange. Og bladrer hurtigt til side 65. Da han har sat pegefingeren øverst på siden, begynder han at læse op:

»Min mening med fonden lå lige så klar: Vil man lægge – som jeg håbede – mange års arbejde i en
virksomhed, hvis man risikerer en dag at se det hele splittet ad af spekulanter og/eller kivende og måske endda uduelige arvinger? Ikke hos mig.«

Første halvleg

Bogen, som Gunnar Krarup Andersen holder i hånden, har titlen »Første halvleg« og er grundlæggeren af Cheminova, civilingeniør Gunnar Andreasens erindringer.

Civilingeniøren forærede i 1944 kemikaliefabrikken til Aarhus Universitet, som i den forbindelse oprettede Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF), hvis formål er at støtte den videnskabelige forskning ved AU.

Sikre sit livsværk

Gunnar Krarup Andersen, der er fællestillidsmand for omkring 500 af de i alt 850 ansatte på Cheminova på Harboøre Tange, ser op fra bogen.

»Det, han tager stilling til her, Gunnar Andreasen, det er at sikre sig mod, at nogle spekulanter kommer og splitter hans livsværk ad ved at give det til Aarhus Universitet.«

Videre læser fællestillidsmanden, at »fonden har en vedtægt, der siger, at aktierne aldrig kan sælges, pantsættes osv.« Og at det er civilingeniørens hensigt at »båndlægge alle nuværende og kommende aktier i A/S Cheminova i en fond med konfirmeret fundats – det vil sige, at fundatsen ikke kan ændres.«

Optræk til kuling

Tonen er gået fra jævn til frisk under Gunnar Krarup Andersens oplæsning, og der er optræk til kuling, da han fortsætter:

»Den her mand, han har snydt sine børn og sin kone og alle andre, han kunne komme af sted med, for at sikre den her virksomhed, den her egn – og så ender det lige nøjagtig stik modsat af, hvad han ville.«

»Der er jo ingen,« siger han videre, mens han med hånden slår hårdt mod bogen, »der tager hensyn til ejerens ønske. Det eneste, de tager hensyn til, er Aarhus Universitet, og hvad der er godt for dem.«

Ringbind i en reol

I sit lille hus på Vesterhavsgade 5 i Thyborøn henter rejsemontør Bjarne Hansen et af de i alt ti ringbind, han har stående i en reol i stuen, og lægger det foran sig, da han tager plads ved køkkenbordet.

Han har sørget for at lave en stor kande kaffe, inden han giver sig til at fortælle om den kamp, som hans far, Aage Hansen, måtte kæmpe for at gøre opmærksom på en forurening, der siden er blevet kendt som en af de største og værste jordforureninger i Danmark nogensinde.

På køkkenbordet gør Bjarne Hansen også plads til en stor, gulnet planche i stift karton, hvor der er tegnet en tidslinje med rød tusch. Han åbner ringbindet og begynder at fortælle.

Giftdepotet ved Høfde 42

Cheminova udledte fra 1953 til 1962 slamholdigt spildevand i en klitgryde. Og deponerede med myndighedernes tilladelse fra 1957 til 1962 fast affald fra sin pesticidproduktion i klitterne ved Høfde 42, som er en bølgebryder i Vesterhavet, der ligger et smutkast fra kemikaliefabrikken på halvøen Rønland.

Æggeblommegult Vesterhav

Bjarne Hansens far, Aage Hansen – som siden blev kendt som Rav Aage på grund af sin store ravsamling – hentede på den tid sit udkomme som fisker på Limfjorden og Vesterhavet. Han havde ikke forstand på kemikalier.

Bjarne Hansen bor i dag i det hus på Vesterhavsgade 5, hvor han er vokset op i fiskerbyen Thyborøn. Her driver han også det ravmuseum, som hans far grundlagde. Bjarne Hansen er ved at lægge sidste hånd på en udvidelse af museet, som besøges af både lokale og turister. Foto: Anders Trærup.

Men han havde forstand nok til at forstå, at han måtte reagere, når han på stranden gik i en frygtelig stank, og når han i sin fiskekutter sejlede på et hav, der flere steder var farvet æggeblommegult.

Døde fisk og fugle

Dengang, hvor forurening var et ord i fremmedordbogen, ville ingen høre på en fisker, som stod med en død fisk i den ene hånd og en død fugl i den anden i forsøget på at få andre til at forstå, at fuglene og fiskene døde som følge af forurening.

Rav Aage var ordblind. Men han satte sig næsten hver aften til at stave sig gennem papirer, der kunne give ham dokumentation for det, han helt ind i marven vidste var sandheden om ødelæggelse af den natur, han elskede.

Mange af de bunkere, som nazisterne byggede under Anden Verdenskrig forgår ikke så let trods tidens tand i den barske nordvestjyske natur. De solide betonkonstruktioner er nogle steder dominerende elementer som her midt i Thyborøn. Nogle synes, de er grimme klodser, mens andre ser dem som stykker af kulturhistorie, der hører til i byen, klitterne og på stranden. Foto: Anders Trærup.

Mur af tavshed

Ingen kom ham til undsætning i de første mange år. Tværtimod. Han kunne blive mødt med tavshed, når han ville slutte sig til en flok fiskere, der stod på havnen for at få en sludder. Fiskere, som var bange for, at Rav Aages snak om døde fisk ville gå ud over omsætningen. De ansatte på Cheminova ville heller ikke lægge ører til fiskeren, der talte om forurening fra deres arbejdsplads. Og AUFF holdt lav profil ovre på østkysten.

1.250 kubikmeter forurenet sand

Da Vandbygningsvæsenet ved en fejl gravede i kemikaliedepotet ved Høfde 42 i 1971, måtte 1.250 kubikmeter sandblandet kemikalieaffald fragtes til deponering på halvøen Rønland. Kemikaliedepotet ude ved høfden blev derefter lukket med en asfaltkappe.

Døde fugle blev fundet på Harboøre Tange i 1978. Fuglene var døde af at spise parathion-forgiftede tobisfisk, viste undersøgelser fra Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Cheminova beskæftiger mere end 2.200 medarbejdere, af dem arbejder knap 850 i Danmark. Foto: Anders Trærup.

26.000 tønder med kemikalieaffald

Da en voldsom storm tre år senere i 1981 blotlagde asfaltkappen over kemikaliedepotet, besluttede myndighederne at fjerne størstedelen af det deponerede kemikalieaffald ved Høfde 42.

Ca. 5.600 tons sandblandet kemikalieaffald blev i 26.000 tromler fragtet til en saltmine i Hessen i Tyskland. Og det resterende kemikaliedepot blev tildækket.

Ministerium lægger sag an

Folketingets Finansudvalg – som havde bevilliget de ca. 22 millioner kroner, fjernelsen af kemikalieaffaldet kostede – henstillede til, at Cheminovas erstatningspligt snarest blev prøvet ved domstolene.
Miljø- og Energiministeriet lagde i 1984 sag an mod Cheminova. Vestre Landsret afsagde dom i sagen godt tre år senere i 1987.

Cheminova frifundet

Cheminova blev frifundet blandt andet med den begrundelse, at det var med myndighedernes tilladelse, at kemikaliefabrikken deponerede kemikalieaffaldet ved Høfde 42 i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne.

Landsretsdommerne lagde desuden vægt på, at Landbrugsministeriet i 1961 havde deponeret omkring 40 tons sprøjtemidler i depotet. Daværende miljøminister Christian Christensen (Q) henstillede efter dommen til, at sagen ikke blev anket til Højesteret.

På vej til stranden i Thyborøn. Foto: Anders Trærup.

Myndighedernes ansvar

Derefter var der for myndighederne juridisk set intet at komme efter i forhold til Cheminovas tid på Harboøre Tange. Myndighederne stod med ansvaret for og udgiften til oprydning af forureningen ved Høfde 42.

Ridder af Dannebrog

Gennem køkkenvinduet i huset på Vesterhavsgade 5 får Bjarne Hansen øje på et midaldrende par, der er dukket op i hans gårdhave. Da han rejser sig for at gå ud at tale med dem, benytter fotograf og journalist lejligheden til at se sig lidt om i hans stue.

»Undertegnede Kansler for De Kongelige Ridderordner skal herved gøre vitterligt, at det har behaget Hendes Majestæt Dronningen under den 24. juli 1995 at udnævne fisker Aage Hansen til ridder af Dannebrogsordenen.«

Sådan står der at læse i et indrammet brev, der hænger på væggen ved siden af reolen med de ti ringbind i stuen. Dronningen slog Rav Aage til ridder for hans kamp for miljøet.

Thyborøn er en by i det nordlige Vestjylland med 2.119 indbyggere (2014), beliggende ved Limfjordens udløb til Vesterhavet. Den ligger i Region Midtjylland og hører til Lemvig Kommune. Byen er opstået om havnen nordligst på Harboøre Tange ved Thyborøn Kanal. Havnen blev anlagt i 1915-1918 og er med over 110 hjemmehørende fiskefartøjer, med en samlet tonnage på ca. 15.000 BT., en af Danmarks største fiskerihavne. Wikipedia. Foto: Anders Trærup.

»De havde fundet en stor klump rav på 38 gram, som de ville sælge,« fortæller Bjarne Hansen glad, da han igen tager plads foran ringbindet på køkkenbordet efter at have sagt farvel til parret.

Folketinget placerede ansvar

Folketinget besluttede i 1996 – året efter, at Rav Aage blev slået til ridder – at lægge ansvaret for oprydning af forurenede grunde hos de daværende amter. Hvilket betød, at ansvaret for oprydning efter forureningen ved Høfde 42 blev lagt hos det daværende Ringkøbing Amt.

Lugten af kemikalier

En ansat ved Kystdirektoratet gik nytårsaftensdag i 2000 en tur langs stranden ved Høfde 42. Han fik lugten af kemikalier i næsen.

Myndighederne måtte konstatere, at der efter endnu en storm sivede kemikalier fra depotet ved høfden ud i Vesterhavet.

Ingen kan med sikkerhed vide, hvor mange tons kemikalieaffald der i dag ligger deponeret i kemikaliedepotet ved Høfde 42. Myndighederne har senest lavet beregninger på det i forbindelse med projektet NorthPestClean, der løb fra perioden 2011 til 2013, og som var et samarbejde mellem Region Midtjylland og Miljøstyrelsen. De nåede frem til, at der ligger 110 tons kemikalier, hvoraf 68 tons er parathion, 9 tons M-parathion og 7 tons er kviksølv. Det værst forurenede område efter forureningen fra Cheminova er området ved Høfde 42. 20.000 kvadratmeter er her indhegnet af en jernspunsvæg, der skal hindre yderligere udsivning af kemikalieaffald i blandt andet Vesterhavet. Jernspunsvæggen er garanteret til at kunne holde til 2019. Foto: Anders Trærup.

Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) og daværende amtsborgmester Knud Munk Nielsen (V) blev efter længere tids juridisk spilfægteri enige om en politisk løsning, hvor de delte udgifterne til et projekt med et budget på ca. 24 millioner kroner, som gik ud på at indkapsle kernen af kemikaliedepotet ved Høfde 42 med en 600 meter jernspunsvæg.

Et splittet Ringkøbing Amtsråd besluttede sig i 2003 for at igangsætte projektet. Jernspunsvæggen var færdigetableret tre år senere i 2006.

Rav Aage trækker sig

Rav Aage trak sig samme år tilbage, fordi han ville have sine sidste år i fred. Trods titlen som ridder og brevet fra dronningen havde han ikke fået opfyldt sin drøm om at se naturen ved Høfde 42 genoprettet, selv om han havde kæmpet i mere end 43 år.

Nogle redninger er livsvigtige. Og nogle redninger føles livsvigtige. Som når de lokale støder sammen på grønsværen. Her et referat bragt i Tipsbladet 22. februar 2013: “Langt ude mod vest finder et historisk og for de involverede mennesker altafgørende lokalopgør jævnligt sted. Kampene bliver kaldt nogle af de mest prestigefyldte i dansk seriefodbold, og når Harboøre IF og Thyborøn IF brager sammen, bliver der for hver kamp føjet yderligere alen til den efterhånden halvfjerdsårige fortælling om de to klubber, der ligger side om side et stykke fra resten af verden.” Men også her er der trods alt plads til nuancer. Som nu i tilfældet med fællestillidsmand Gunnar Krarup Andersen, der bor i Harboøre. Men hvis søn spiller i Thyborøn IF. Lidt af et talent i øvrigt. Sønnen, altså. Foto: Anders Trærup.

Sønnens løfte

Ringbindet på bordet i Bjarne Hansens køkken bliver lukket. Han fortæller, at han gav sin far det løfte ikke at fortsætte kampen i hans levetid. Faderen lod desuden forstå, at han helst så, at sønnen heller ikke efter hans død gik ind i kampen. Rav Aage døde som 83-årig i 2008.

Siden har Bjarne Hansen koncentreret sig om den del af arven efter sin far, der har handlet om at samle, slibe og sælge rav.

NorthPestClean

Men selvom han har holdt sig ude af mediernes søgelys, har han fulgt interesseret med i perioden fra 2011 til 2013, hvor Region Midtjylland i samarbejde med Miljøstyrelsen har brugt kemikaliedepotet ved Høfde 42 til at teste en metode til oprensning af forurenede grunde i et projekt kaldet NorthPestClean.

Projektet med et budget på 12 millioner kroner blev finansieret med tre millioner fra Region Midtjylland, tre millioner fra Miljøstyrelsen og seks millioner fra EU.

Politikerne udskyder beslutning

Her i foråret forstod Bjarne Hansen på det hele, at selvom projektet viste sig meget lovende, så det ikke ud til, at politikerne i Regionsrådet i Region Midtjylland var indstillet på at afsætte mellem 100 og 250 millioner kroner til at gøre noget ved forureningen ved Høfde 42.

Derfor begyndte han offentligt at give udtryk for sin uenighed i et forsøg på at påvirke regionspolitikerne, der skulle tage stilling til sagen på et regionsrådsmøde senere på året.

NorthPestClean finansieres af EU, Miljøstyrelsen og Region Midtjylland. Formålet med NorthPestClean er at dokumentere effektiviteten af metoden in situ basisk hydrolyse ved forsøg i stor skala. Den kraftige forurening med giftstoffet parathion ved Høfde 42 gør lokaliteten til et oplagt forsøgsområde. I forbindelse med forsøgene etableres en række testceller. Testcellerne konstrueres ved, at stærkt forurenede områder indkapsles med en stålspuns. Spunsjernene bankes ned til 14 meters dybde, hvor de forankres i et tykt lerlag. Spunsen og lerlaget sikrer hydraulisk kontrol i testcellerne. Fra northpestclean.dk. Foto: Anders Trærup.

Regionsrådet vedtog 20. august i år at udskyde en beslutning om oprensning af kemikaliedepotet ved Høfde 42 til efter 2019, hvor Danske Regioner og Staten skal forhandle om en samlet finansiering af forurenede grunde i Danmark.

»Høftedepot 42 skal væk – nu« hedder en side på Facebook, hvor Bjarne Hansen forsatte sin kamp mod regionspolitikernes beslutning.

Indtil AUFF i september meddelte, at den var ved at sælge Cheminova. Da begyndte Bjarne Hansen en ny kamp, som han frygter kan blive en gentagelse af faderens kamp.

Ikke juridisk dokument

På sit kontor på Cheminova læner fællestillidsmand Gunnar Krarup Andersen sig frem for at lægge civilingeniør Gunnar Andreasens bog Første halvleg fra sig på bordet.

»Den her bog ved jeg godt ikke er et juridisk dokument. Men den er trods alt fra 1983, og han (civilingeniør Gunnar Andreasen, red.) havde vel næppe skrevet det, hvis ikke det var ret. Jeg synes, det er tankevækkende, at Erhvervsstyrelsen har haft så nemt ved at give forskningsfonden en godkendelse til et salg,« siger Gunnar Krarup Andersen.

AUFF skal som erhvervsdrivende fond blandt andet have Erhvervsstyrelsens samtykke til at sælge Cheminova. Erhvervsstyrelsen gav tilsagn om samtykke 19. juni i år.

Tilgodese Gunnar Andreasens ønske

»Jeg kunne da godt finde på at spørge på generalforsamlingen, om vi som aktionærer kan være sikre på, at vi tilgodeser Gunnar Andreasens ønske, hvis vi stemmer for, at Auriga kan sælge Cheminova,« fortsætter Gunnar Krarup Andersen.

Et opslag på krak.dk afslører, at Cheminova for mange er mere end en arbejdsplads. Syv hits kommer op i en søgning på ordet “Cheminova.” Nemlig følgende: 1. Cheminova A/S. 2. Cheminova Kunstforening. 3. Funktionærforeningen Cheminova. 4.3F Klubben Cheminova. 5. Cheminova Velfærdsfond. 6. EUREST A/S Cheminova. 7. Værkstedsklubben Cheminova. Gunnar Krarup Andersen har arbejdet 20 år på kemikaliefabrikken. Hans bror gik på pension efter mere end 30 år fra samme arbejdsplads. I Harboøre har vejene navne som “Insektvej” og “Svampevej” i den del af byen, der hurtigt blev rejst til det stigende antal arbejdere, der søgte til kemikaliefabrikken, da skorstene fra 1953 begyndte at ryge på halvøen Rønland. Foto. Anders Trærup.

Han er, som mange andre ansatte på kemikaliefabrikken, aktionær i moderselskabet Auriga Industries A/S, der ejer den samlede aktiekapital i datterselskabet Cheminova A/S.

AUFF er hovedaktionær i Auriga Industries, hvis aktiekapital er opdelt i A- og B-aktier. Fonden ejer 38,5 procent af alle aktierne, herunder samtlige A-aktier, hvilket giver forskningsfonden 83 procent af stemmerne blandt aktionærerne.


Aktionærerne skulle på en ekstraordinær generalforsamling 7. oktober tage stilling til salget af kemikaliefabrikken. Da AUFF allerede en måned tidligere havde meddelt, at den stemte for Auriga Industries’ salg af Cheminova, var udfaldet af afstemningen givet på forhånd. Og forslaget om at sælge blev da også vedtaget med 99,98 % af stemmerne.

Gunnar Andreasens Fond

At AUFF har solgt Cheminova, finder Gunnar Krarup Andersen tydeligvis forkert. Men når det nu er sådan, mener han, at AUFF i det mindste er moralsk forpligtet til at lade nogle af de omkring 2,4 milliarder kroner, som salget forventes at indbringe forskningsfonden, gå til en lokal fond, der skal støtte erhvervsudviklingen på egnen. Gunnar Andreasens Fond kunne være et passende navn, mener fællestillidsmanden.

En skilling til de ansatte

Desuden synes han, at forskningsfonden bør sige tak for arbejdsindsatsen gennem mange år ved at give en skilling, som han udtrykker det, til de ansatte på Cheminova.

Da han bliver bedt om at uddybe, hvad en skilling er i nutidskroner, fortæller han, at medarbejderne via Fællesklubben og Funktionærforeningen på Cheminova har foreslået bestyrelsen for AUFF at give tre procent af nettofortjenesten ved et salg til medarbejderne. Som en tak til dem, der har været med til at skabe værdierne, forklarer han.

Der er også et af skiltene på cyklerne i cykelstativerne på Cheminova, der står Bent Hansen på. Foto: Anders Trærup.

Nej fra AUFF

AUFF har ifølge Gunnar Krarup Andersen svaret, at den ikke kan give midler til hverken en erhvervsfond i Lemvig Kommune eller til de ansatte på Cheminova med den begrundelse, at forskningsfonden ifølge sin fundats kun kan uddele penge til videnskabelig forskning ved AU.

Stolt af at arbejde

Men hvor der er en vilje, er der en vej for forskningsfonden, mener fællestillidsmanden. Og rejser sig for at hente to sikkerhedshjelme til fotograf og journalist, inden han fører an på en rundvisning på den kemikaliefabrik, hvor han altid har været stolt af at arbejde, og hvor han 1. november kan fejre 20-års jubilæum.

Til gavn for hele samfundet

Rektor Brian Bech Nielsen, der er bestyrelsesformand for AUFF, tilkendegav 3. september i Folkebladet Lemvig samme holdning, som forskningsfonden ifølge Gunnar Krarup Andersen udtrykte over for medarbejderne på Cheminova.

»Formand fastholder: Ingen penge fra os,« er overskriften på en artikel af lokalredaktør Lars Kamstrup, hvor de 2.700 abonnenter af folkebladet blandt andet kan læse:

»Rektor Brian Bech Nielsen, der er formand for forskningsfonden, slår fast, at bestyrelsen skal leve op til den fundats, der beskriver, hvad fonden skal arbejde for.

’Og den giver kun mulighed for at donere penge til forskningsaktiviteter på Aarhus Universitet. Hvis vi gør andet, vil det være ansvarspådragende,’ siger Brian Bech Nielsen, der påpeger, at den forskning, der foregår på universitetet, er til gavn for hele samfundet.«

“Man er aldrig en taber, før man giver op!” Sådan står der malet på et af mange skilte ved Bjarne Hansens hus. Bjarne Hansen er her fotograferet ved den lille vej i Thyborøn, der er opkaldt efter hans far. Vejen er den, som Rav Aage hver dag fulgte for at komme til havet. Foto: Anders Trærup.

Bjarne Hansens frygt

Fra reolen i stuen med ringbind henter Bjarne Hansen et nyt, hvis indhold er meget tyndere end det, som han nu længe har siddet med ved køkkenbordet i huset på Vesterhavsgade 5. Det nye indeholder kun nogle få udklip af læserbreve fra Folkebladet Lemvig.

Et ansvar er placeret for at få ryddet op efter forureningen af området ved Høfde 42. Og Bjarne Hansen skal nok senere genoptage kampen med politikerne i Region Midtjylland.

En ny kamp

Men lige nu gælder det en ny kamp. Belært af sin fars erfaring vil Bjarne Hansen have klarhed over, hvem der står med ansvaret for oprensning efter forureningen på Cheminovas fabriksområde på halvøen Rønland, hvis amerikanske FMC Corporation en dag flytter eller lukker kemikaliefabrikken.

Han tager et af de udklippede læserbreve frem, hvor han beskriver, hvorfor han frygter, at AUFF’s salg af Cheminova kan føre til en gentagelse af faderens kamp.

Bjarne Hansen ved køkkenbordet i sit lille, gule hus nogle få hundrede meter fra Vesterhavet. Foto: Anders Trærup.

»Nu har I i lang tid hørt, at jeg har advaret mod Høfde 42-depotets fremtid. Pludselig ændrer jeg fokus og råber vagt i gevær i forbindelse med handlen af kemifabrikken Cheminova,« indleder Bjarne Hansen.

Hvem har ansvaret?

Han skriver videre:
»Da handlen er endelig 7. oktober, haster det pludselig med at finde ud af dette ejerforhold. Overtager køberen også den eksisterende forurening? Er køberen klar over forureningens omfang? Foreligger der en aftale om oprensning, hvis/når køberen på et senere tidspunkt finder på at flytte/lukke fabrikken? Indgår den gamle fabriksgrund i handlen? Hvis nej, hvem har da ansvaret for den? Så derfor, kære læser, springer jeg i mit fokus – det er enormt vigtigt, at vi får klarlagt dette, ellers kommer vi også til at stå tilbage med den forurening til vore efterkommere.«

Thyborøn Havn er den havn i Danmark, hvor der landes flest rødspætter. Det skyldes havnens placering nær de bedste fangstpladser. De største mængder landes af store fiskefartøjer, som for hovedpartens vedkommende er hjemmehørende i Thyborøn. Foto: Anders Trærup.

Fakta

Cheminova fik total miljøgodkendelse i 1988

Cheminova etablerede i løbet af 1980’erne et stort biologisk rensningsanlæg, der markant nedbragte udledningen af især fosforholdige forbindelser i spildevandet. Desuden tog Cheminova et luftforbrændingsanlæg i brug i samme årti, og kemikaliefabrikken opnåede en total miljøgodkendelse efter dansk lovgivning i 1988.

Kilde: cheminova.com

Fakta

Indhold i kemikaliedepotet ved Høfde 42 anno 2014

Ingen kan med sikkerhed vide, hvor mange tons kemikalieaffald der i dag ligger deponeret i kemikaliedepotet ved Høfde 42. Myndighederne har senest lavet beregninger på det i forbindelse med projektet NorthPestClean, der løb fra perioden 2011 til 2013, og som var et samarbejde mellem Region Midtjylland og Miljøstyrelsen.

Aktionærerne får del i provenuet efter salget i begyndelsen af 2015

Bestyrelsen i Auriga Industries A/S forventer, at salget af Cheminova A/S til amerikanske FMC Corporation er gennemført i begyndelsen af 2015. Aktionærerne i Auriga kan snarest derefter se frem til at få udbetalt provenu. Auriga vil derefter blive afnoteret fra Københavns Fondsbørs. Og lukket.

Kilde: Selskabsmeddelelse fra Auriga Industries A/S

Opdateret tirsdag 25. november 2014 med en præcisering i indledningen af, at det er Auriga Industries A/S, som har solgt kemikaliefabrikken Cheminova til en amerikansk kemikaliekoncern for et kontant vederlag på ca. 8,5 milliarder kroner. Aarhus Universitets Forskningsfond er hovedaktionær. Fonden ejer 38,5 procent af alle aktierne, herunder samtlige A-aktier, hvilket giver forskningsfonden 83 procent af stemmerne. 

Cheminova sælges til FMC Corporation - Selskabsmeddelelse nr. 12/2014