Andreas Mogensen blev sendt afsted på rumrejse foran publikum på Steno Museet: "Kriller i maven og lidt specielt, når det er en dansker"
Steno Museet på Aarhus Universitet lagde lørdag hus til visningen af astronaut Andreas Mogensens opsendelse ud i rummet i fartøjet Dragon. På fire skærme fordelt på museet fulgte 110 gæster suset fra raketten, der bragte astronauten og den øvrige besætning mod Den Internationale Rumstation. Der var spænding og kriller i maven under opsendelsen, fortæller Mads Fredslund fra Institut for Fysik og Astronomi.
Kort før kl. 09.27 lørdag formiddag sænkede stilheden sig blandt publikum på Steno Museet, da motorerne startede på SpaceX’s raket med rumfartøjet Dragon på toppen ledet af astronaut Andreas Mogensen. Flammen blev større og større, og med et sus, der næsten kunne mærkes igennem projektorvisningen på museet, lød det fra NASAs Kennedy Space Center:
”Full power, and liftoff!”
Op steg Mogensen og den øvrige besætning. Med en fart på mange tusinde kilometer i timen er de nu på vej mod Den Internationale Rumstation (ISS), hvor de skal befinde sig og forske i det næste halve år.
110 fremmødte gæster var samlet omkring 4 forskellige rum på Steno Museet, der livestreamede opsendelsen, herunder inde i planetariet, hvor publikum kiggede op for at følge med på halvkuglen.
En af dem var Magnus Klitte, der stod bagerst i rummet og fulgte med, fordi der ikke var flere siddepladser. Han læser til ingeniør på Aarhus Universitet på 4. semester og var mødt op for at opleve opsendelsen med andre.
”Det var fedt. Det var sjovere at se her end at se det derhjemme, som jeg har gjort tidligere, når amerikanerne bliver sendt op. Det er også vildt at følge med der, men nu, hvor det var en dansker, tænkte jeg, det var en god idé at tage herned og følge med sammen med alle de andre,” siger Magnus Klitte, der selv har en stor interesse for rumrejser og rummet:
”Jeg interesserer mig for alt det ukendte oppe i rummet, og jeg ser helt klart det her på grund af min interesse for det. Jeg vidste, hvad der skulle ske under opsendelsen, fordi jeg har fulgt med før,” siger han.
29 timers rumrejse
Rumfartøjet er nu i kredsløb om Jorden på en 29-timers rejse mod rumstationen, selv om afstanden faktisk kun er 400 kilometer fra Jorden. Det svarer næsten til en køretur fra Aarhus til Hamburg.
Detaljegraden omkring rumrejsen var høj på Steno Museet lørdag formiddag, da de to brødre Kåre og Emil Nielsen, kendt som tidligere værter på DR-programmet 'Store Nørd', live-kommenterede opsendelsen fra museet. Begivenheden var besøgt af både børnefamilier, unge og ældre.
Egentlig var det fredag formiddag, der var lagt op til den historiske begivenhed på Steno Museet. Andreas Mogensens rumrejse var nemlig planlagt til fredag klokken 09.49. Men få timer før launch af rumfartøjet Dragon med Andreas Mogensen som kaptajn tikkede der en melding ind, om at opsendelsen var udskudt med 24 timer til opsendelse lørdag formiddag klokken 09.27 dansk tid.
NASA besluttede sent torsdag, at der var brug for en ekstra sikkerhedskontrol af det system, som skal sørge for ren luft i rumfartøjet.
"Vi gør det da alligevel"
Med udskydelsen fredag morgen endte rumrejsen med at blive udskudt i alt fem gange. Andreas Mogensen skulle oprindeligt have været sendt afsted 15. august. Især små detaljer i vind og vejr spiller en stor rolle for, hvornår opsendelsen kan lade sig gøre.
Udskydelsen fredag morgen var et antiklimaks i momentet, men det slog ikke Steno Museet ud. I stedet slog de alligevel dørene op til åbent hus fredag og åbnede igen dørene lørdag formiddag.
Som planetarieinspektør på museet, Aase Roland Jacobsen, fortæller, skulle det ikke komme i vejen for begivenheden:
”Stemningen fredag var: Vi gør det da alligevel,” siger hun.
Steno Museet har været forberedt på, at arrangementet kunne blive udskudt igen. For eksempel var der astroformidlere til stede, så publikum kunne blive klogere på årsagerne, hvis opsendelsen pludselig skulle blive udskudt igen kort før launch.
Teleskop- og satellit-manager: Enormt fascinerende
En af dem med ekspertviden, som var til stede, er Mads Fredslund, der er teleskop- og satellit-manager på Institut for Fysik og Astronomi. Han fulgte med spænding med under opsendelsen.
”Det er jo altid enormt fascinerende at følge med. Selv om det jo nu ofte går så godt, er det er også med spænding, for de sidder altså på en raket, og det kan gå galt. Så der er altid kriller i maven, og det er lidt specielt, når der er en dansker med,” siger Mads Fredslund.
Ligesom blandt medarbejderne i Kennedy Space Center lød der klapsalver blandt publikum på Steno Museet, da raketten, der førte rumfartøjet mod rummet inden frakobling, landede sikkert igen på Jorden. Mads Fredslund bed også mærke i landingen af raketten.
”Det er fascinerende, at firmaerne er blevet så dygtige til at sende raketter op, at de kan lande raketten igen så præcist. Det er superflot,” siger Mads Fredslund.
Det betyder noget for fag som fysik og astronomi, når en astronaut fra Danmark er ude i rummet, pointerer han.
”Sidste gang var det en forholdsvis kort tur, Andreas Mogensen var på, og den var af enorm betydning, fordi det var den første. Denne gang er han på en halvårlig mission og bliver lederen på ISS. Så det er da enormt vigtigt for Danmark og vores deltagelse i rumprogrammer. Andreas Mogensen er jo en super repræsentant og virkelig god til at formidle. Han er en ambassadør for de ting, vi laver. Så jeg er sikker på, det her er rigtigt godt for mit fag og for en masse anden interesse for rummet,” siger Mads Fredslund.
Astronauterne vokser i rummet
Gæsterne kunne lørdag også dykke ned i den udstilling om rumstationen ISS, som Steno Museet har sat op i forbindelse med Andreas Mogensens opsendelse, og som vil være tilgængelig op museet det næste halve år.
Her kan man blandt andet blive klogere på den vægtløse verden, som bliver Andreas Mogensens liv de næste seks måneder. Et af de emner, der blandt andet bliver visualiseret med en rygsøjle, er, hvordan kroppen ændrer sig ude i rummet. Faktisk udvider astronauternes rygsøjler sig, mens de befinder sig i rummet, fordi rygsøjlen slapper af i vægtløs tilstand. Nogle astronauter er vokset 6-7 centimeter, mens de befandt sig i rummet. På Jorden bliver deres rygsøjle derimod presset sammen på grund af tyngdekraften.
Planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen har været med til at arrangere udstillingen og begivenheden lørdag. Hun fortæller, at det vigtige er at kunne samle mennesker og formidle natur og teknologi til dem på en måde, der fanger deres interesse.
”Vores primære opgave er at formidle natur og teknologi til unge mennesker, og så er sådan noget som den her rumrejse med Andreas Mogensen jo bare en rigtigt god måde at formidle kombinationen af så mange grene: fysik, raketvidenskab, teknologi, medicin og de mange forsøg, han skal arbejde med,” siger Aase Roland Jacobsen og fortsætter:
”Det er én astronaut fra Danmark, der bliver sendt ud, men det er jo et kæmpe maskineri af alle mulige folk, der gør det muligt. Det er ingeniører, medicinere, teknikere og fysikere. Og det er et rigtigt godt budskab at videregive til de unge, når vi gerne vil udbrede begejstringen for det,” siger hun.
Der er stor forskel på, om man ser opsendelsen af rumfartøjet hjemme foran tv’et, eller om man begiver sig ud for at mærke stemningen og se det på museet, mener Aase Roland Jacobsen.
”Det giver noget, at man kan komme herind og prøve en rumdragt og tage sine spørgsmål med og få den her fællesskabsoplevelse. For folk kan jo i princippet sidde derhjemme og se det, men det her kan bare noget,” siger hun.
Korrekturlæst af Charlotte Boel
