Studerende på Arts vil fremover kunne opleve, hvis det ikke allerede er tilfældet, at underviserne har gjort sig overvejelser om diversiteten – eller manglen på samme – i deres pensum. Det er nemlig fakultetets prioriterede indsats i AU’s handleplan for ligestilling, diversitet og inklusion 2023-25.

Mens Aarhus BSS, Natural Sciences, Technical Sciences og Health hver især har valgt at fokusere på ligestillingstiltag, der retter sig mod medarbejderne eller arbejdspladskulturen, går Arts i handlingsplanen en helt anden vej. Fakultetet vil under indsatsens overskrift 'Diversitet i curriculum' arbejde for, at ”udviklingen af diversitet i curriculum forankres fagnært på de enkelte afdelinger”.

”Det er fakultetets opfattelse, at arbejdet med diversitet i curriculum skal indgå i fakultetets normale kvalitetsarbejde for uddannelserne”, står der i appendix til handleplanen for netop Arts.

Det har ført til løftede øjenbryn hos Akademisk Råd på Aarhus BSS, der i et brev til rektor Brian Bech Nielsen giver udtryk for rådets bekymring over, at Arts har fået tiltaget med i en handleplan, der i sin helhed er et initiativ foranlediget af ledelsen på Aarhus Universitet.

Akademisk Råd: Pensum bør alene fastlægges efter faglige kriterier

I brevet står der blandt andet, at Akademisk Råd med ”stor bekymring” har noteret sig, at Arts som sit bidrag til handleplanen foreslår en proces, der har til formål at fremme diversiteten i curriculum.

”Det er endvidere rådets klare opfattelse, at fastlæggelsen af curriculum alene bør ske efter faglige kriterier og ikke påvirkes af politiske hensyn som for eksempel ønsket om mere diversitet”, står der.

Det er også rådets opfattelse, at målsætningen kan være i strid med ”den hensigt, der ligger bag den ytringsfrihedserklæring, der er vedtaget på AU, nemlig at undervisning og forskning skal være friholdt fra politisk pres”.

Endelig skriver rådet, at selv om aktiviteten kun finder sted på Arts, er man af den opfattelse, at det kan have ”uheldige afsmittende virkninger på resten af AU”.

Osman Skjold Kingo, der er formand for Akademisk Råd på Aarhus BSS, uddyber, at rådet ikke vil blande sig i andre fakulteters ageren, men i og med at handleplanen er et AU-initiativ, har man reageret.

"Vi opfatter det derfor sådan, at det er sanktioneret af ledelsen, at man kigger på pensum ud fra nogle andre kriterier end faglige. Det synes vi er bekymrende," siger Osman Skjold Kingo

”Vi vil under normale omstændigheder slet ikke blande os i, at et andet fakultet systematisk prøver at kigge på kønsbalancen i curriculum. Vi tillader os at blande os, fordi det er skrevet ind i den samlede handleplan. Og det er en handleplan, som den samlede universitetsledelse nikker til. Vi opfatter det derfor sådan, at det er sanktioneret af ledelsen, at man kigger på pensum ud fra nogle andre kriterier end faglige. Det synes vi er bekymrende. Og som vi skriver, harmonerer det dårligt med det, der står i ytringsfrihedserklæringen.”

”Det kan virke som et andet hensyn end et fagligt, hvis man sorterer i pensum på grund af en kønssammensætning. Vi gør os mere sårbare fra pres udefra, hvis sådan noget skrives ind i en AU-politik. Det vil gøre det sværere for os at modstå det pres, der nogle gange kan være på os, for at vi skal gøre et eller andet bestemt, som heller ikke er fagligt, men er enten politisk eller ideologisk dikteret,” siger Osman Skjold Kingo.

KU-studerende blokerede institut

Som lektor i psykologi har Osman Skjold Kingos eget fag et helt konkret eksempel på en konflikt om pensum. Det kommer fra Københavns Universitet, hvor over 100 studerende sidste år blokerede indgangen til Institut for Psykologi, fordi de var utilfredse med pensum i faget udviklingspsykologi. Konflikten drejede sig dog ikke om diversitet eller ligestilling i pensum, men det er sådan et eksempel, hvor studerende på den måde udfordrer undervisernes faglige forudsætninger for at sikre kvalitet og relevans i pensum og de allerede eksisterende fora for kvalitetssikring, der bekymrer rådet.

”Konkret i forhold til diversitet i pensum kan vi mærke, at det er noget, de studerende er optaget af, og det er en måde at forholde sig til universitetet på og til det faglige versus ideologiske, som jeg ikke tror, vi har set det sidste til,” siger Osman Skjold Kingo og gør sit eksempel fra KU færdigt:

”Det hører med, at pensumlisten jo var blevet godkendt hele vejen op i systemet, blandt andet også af studienævnet, hvor 50 procent er demokratisk valgte studerende. På trods af det var der studerende, som ikke ville anerkende slutproduktet,” siger han.

Helt overordnet må man som udgangspunkt altid gå ud fra, at pensum er sammensat af faglige hensyn, understreger Osman Skjold Kingo.

”Her (Arts’ fokus på diversitet i pensum, red.) lægger man så eksplicit op til at prøve at se, om andre ting også skal være i spil. Og det kan blive en glidebane,” siger han.

Prodekan på Arts vil ikke sætte krav for underviserne

Det er prodekanen for uddannelse på Arts, Niels Lehmann, der er ansvarlig for Arts’ mål i handleplanen. Han fortæller, at der ikke er tale om regler, som bliver pålagt undervisere. Ingen vil blive tvunget til at ændre i deres pensum, understreger han.

”Jeg respekterer naturligvis ytringsfrihed og forskningsfrihed, og jeg kommer ikke og siger, hvad folk skal mene om emnet. Jeg præsenterer en problemstilling, som giver anledning til en bestemt måde at diskutere fag på. Det er ikke mærkeligt. Det handler om løbende udvikling af fag. Man forholder sig til situationer, der opstår, og kultur, der udvikler sig. Og så udvikler man sine uddannelser i den kontekst,” siger Niels Lehmann.

Han understreger, at ledelsen ikke kommer til at diktere, hvordan udviklingen konkret skal ske:

"Der er ikke noget ledelsesmæssigt tryk på, at nu skal I have 10 procent ikke-vestlige objekter ind i pensum eller lignende. Det er slet ikke med den på," siger Niels Lehmann

”Det kunne jeg aldrig finde på. Der er ikke noget ledelsesmæssigt tryk på, at nu skal I have 10 procent ikke-vestlige objekter ind i pensum eller lignende. Det er slet ikke med den på.”

Af samme grund er han ikke enig i, at tiltaget på Arts er i konflikt med ytringsfriheden – eller med AU’s erklæring om ytringsfrihed.

”Jeg ser ikke sammenstødet med ytringsfriheden. Men det er jeg sikker på, at nogle vil gøre. Nogle vil måske vige tilbage for at tage de her diskussioner, fordi man vil være bekymret for at træde ytringsfriheden under fode. Til det kunne man omvendt spørge: Hvis man ikke bruger sin ytringsfrihed til at drøfte det her åbent, er det så godt eller skidt for ytringsfriheden? Jeg vil sige, at det er rettidig omhu at sætte diskussioner i scene, men folk må naturligvis mene, hvad de vil, herunder for eksempel også at det allervigtigste at forstå er en helt bestemt europæisk kanon,” siger Niels Lehmann.

Fokus på diversitet vokser

Forskellige miljøer på Arts har bidraget til at sætte emnet diversitet i pensum på dagsordenen. Blandt andre studerende i ARTSrådet og ligestillings- og diversitetsudvalget på Arts, forklarer Niels Lehmann.

ARTSrådet har ikke kunnet nå at stille op til interview inden redaktionens deadline. Men i ARTSrådets arbejdsplan for foråret 2023 kan man for eksempel læse, at rådet vil forsøge at arbejde ”mod en mere normkritisk undervisning med nyere tekster, forfattere, der ikke udelukkende er hvide mænd, og tekster, der aktuelt afspejler samfundet og diversitet”.

Arts' voksende fokus på emnet gør det ifølge prodekanen naturligt at tage det op til en bredere diskussion.

”Efterhånden var emnet på tale så mange steder, at jeg gennemførte en drøftelse i vores uddannelsesforum. Jeg spurgte, om det var værd at tage det op generelt, og i givet fald, hvordan vi bedst kunne gøre det, og der var enighed om, at det skulle tages op,” siger han.

Prodekan: Har svært ved at se den afsmittende virkning

Selv om Arts kunne have bragt alle mulige andre tiltag ind i AU’s handleplan, blev det diversitet i pensum, fordi fakultetet allerede var begyndt at fokusere på emnet og anser det som vigtigt, fortæller prodekanen.

”Man kan jo ikke gøre alt på én gang, og da vi har valgt at bruge en væsentlig del af vores kræfter på dette, var det nærliggende at gøre det til en del af den samlede handleplan.”

Ifølge Niels Lehmann er diversitet en såkaldt megatrend. Altså et emne, der påvirker samfund på globalt plan. En anden megatrend er ifølge prodekanen digitalisering, som AU allerede har fokus på. Fokus på diversitet i pensum er ikke meget anderledes, mener prodekanen.

”Det handler om, hvorvidt man har det curriculum, der giver den mest muligt relevante uddannelse. Det er ikke forskelligt fra det mål, vi har på AU, om at alle studerende skal have digitale kompetencer,” siger han.

Hvordan stiller den her handleplan underviseren i 2025? Er det stadig underviseren, der bestemmer over sit pensum?

”Det vil det være, ligesom det er i dag. Mit gæt er bare, at det arbejde, vi laver, sensibiliserer vores måde at tænke på, og det er der, den store transformative kraft ligger. Om fem år – er mit gæt – vil langt flere af vores medarbejdere tænke anderledes over de her emner, men det er ikke noget, jeg har i sinde at måle,” siger Niels Lehmann.

Men kan du forstå, nogen vil mene, at når det kommer fra ledelsen, kan det handle nok så meget om, at man selv tænker over sit pensum, men så er det alligevel formaliseret?

”Tjah, det kan jeg måske godt, men det er derfor, jeg siger, at det handler om at arbejde fagnært med problemstillingen. Nogle vil nok mene, at nu har ledelsen igen drukket af natpotten. Men jeg gør rigtigt meget ud af at gå dialogisk til værks om det her og sørge for, at der ikke bliver tale om nye KPI'er. Det bliver gjort nedefra i respekt for fagligheden,” siger han.  

Hvordan forholder du dig til Aarhus BSS’ anke om, at jeres fokus på diversitet i pensum kan have en afsmittende virkning på resten af AU, fordi handleplanen må anses som værende blåstemplet af AU’s ledelse?

”At AU-ledelsen ved at inkorporere aktiviteten på Arts i den overordnede handleplan skulle blåstemple noget og derved risikere at skabe en afsmittende virkning, har jeg svært ved at se. Det ville jo i så fald gælde enhver særskilt handling meldt ind fra fakultetsniveauet,” siger Niels Lehmann.

Uvist, hvad diversitetsindsatsen ender med

Prodekanen anerkender, at diversitet i pensum kræver en særlig indsigt i de enkelte fag, og derfor er opgaven blevet lagt ud til de enkelte fagområders uddannelsesnævn og de fire studienævn på Arts.

Hvert uddannelsesnævn har allerede drøftet sine anbefalinger og sendt dem ind til prodekanen, der nu vil lade studienævnene forholde sig til, om der er generelle punkter, man kan arbejde videre med. Når prodekanen har modtaget anbefalingerne, tager han dem med til Uddannelsesforum Arts, hvor studielederne og studienævnsforpersonerne for eksempel sidder. Hvad det hele ender med, kan han endnu ikke sige.

”Det ville være at tage dialogen ud af ligningen, for folk skal have lov til reelt at forholde sig til, hvad der ville være bedst,” siger Niels Lehmann.

Han kan dog ikke afvise, at det kan blive til et papir med en række anbefalinger.

”Det er et muligt udkomme, men det kan også være, vi fortsætter den decentrale bevægelse eller tager en runde mere. Der er mange muligheder,” siger Niels Lehmann.

Rektor opfordrer til dialog 

I selve appendikset for handlingsplanen er målet for Arts' aktivitet meget overordnet og mindre konkret. Osman Skjold Kingo, formand for Akademisk Råd på Aarhus BSS, anerkender da også, at det er svært at læse noget konkret om Arts’ arbejde med diversitet i pensum ud fra beskrivelsen i handleplanen. Men det gør ikke hans bekymring mindre.

”Det kan godt være, at hvis man forstår det på én måde, er det et problem, og hvis man forstår det på en anden måde, er det ikke noget problem. Men vores problem er, at det kan vi ikke vide, sådan som det er formuleret. Det kan godt være, en omformulering ville kunne fjerne en stor del af vores bekymring, men vi er ikke gået konkret ned i ordlyden. Vi er startet overordnet med at lægge op til, at universitetsledelsen lige drøfter, om AU har en holdning til det her i det hele taget,” siger Osman Skjold Kingo.

AU-rektor Brian Bech Nielsen forklarer i et skriftligt svar til Omnibus, at ledelsen har tillid til, at parterne selv finder en afklaring. 

"Universitetsledelsen finder det generelt vigtigt, at de faglige miljøer drøfter curriculum," udtaler Brian Bech Nielsen

"Universitetsledelsen finder det generelt vigtigt, at de faglige miljøer drøfter curriculum – herunder udvikling og kvalitet. I dette tilfælde opfordrer jeg til dialog mellem de to fakulteter. Jeg har tillid til, at samtale er vejen frem til at skabe en fælles forståelse eller en afklaring af, om der er forskellige opfattelser af denne sag," skriver han. 

Akademisk Råd har fået svar fra prodekan

Akademisk Råd på Aarhus BSS har ikke selv modtaget et svar fra universitetsledelsen, forklarer Osman Skjold Kingo. I stedet har de fået et svar fra netop Niels Lehmann.

Rådet er enig med Niels Lehmann i, at det er en god idé at drøfte emnet. Den del har man sympati for, siger Osman Skjold Kingo.

”Vi har fuld forståelse for, at de her emner hurtigt kan blive ophedede, og at det er vigtigt at skabe nogle rammer for en ordentlig dialog – og at sørge for, at man kan tage en dialog om de her ting på universitetet. Vi har ikke prøvet at gøre os til dommere over, hvad der i sidste ende er rigtigt eller forkert. Vi ser bare et problem. Og vi har været i tvivl om, hvorvidt universitetsledelsen har fået øje på, at det stritter i forskellige retninger,” siger han.

Arts' diversitetsudvalg: Det er en faglig samtale

Lone Koefoed Hansen, næstforperson for Arts’ Ligestillings- og diversitetsudvalg, fortæller, at man begyndte at tale om emnet i udvalget for en del år tilbage - blandt andet som respons på diskussioner i studienævn og nogle fagmiljøer. Allerede i 2021 inviterede udvalget undervisere på Arts til webinarer med fokus på arbejde med diversitet i konkret undervisningspraksis. I sin essens handler det for Lone Koefoed Hansen om, at man forholder sig til den viden, man underviser i.

”Hvad betyder det helt konkret på mit fag, at vi læser de her tekster og ikke læser de her andre tekster? Det er et spørgsmål om videnskabsfundament og en faglig samtale. Det skaber samtaler om, hvorfor man egentlig har valgt de ting ud, man har. Læser du noget, fordi det lige præcis skal være det, eller kunne det lige så godt være en anden tekst? På internationalt plan er det en stigende tendens, at man forsøger at være opmærksom på, hvorfor man citerer dem, man gør. For rigtigt meget af det, vi gør, er også af vane,” siger hun.

Ifølge Lone Koefoed Hansen følger diversitet dermed naturligt med til samtalen om pensum, fordi man altid vil forholde sig til, at når noget er med, er noget andet ikke med.  

”Det er der, diversitetsspørgsmålet for mig bliver til et kvalitetsspørgsmål, og det er det, der er det vigtige. Det er altid fagligt motiveret, men faglighed kan også indeholde en flerhed af perspektiver,” siger hun.

Koefoed Hansen: Hvorfor er det politisk?

Formålet med at tage emenet op i Arts’ Ligestillings- og diversitetsudvalg har aldrig været, at der skulle være regler eller konkrete mål for diversitet i pensum, fortæller Lone Koefoed Hansen.

Mens Akademisk Råd på Aarhus BSS antyder, at det anser ønsket om mere diversitet som et politisk hensyn, er Lone Koefoed Hansen af en anden opfattelse. Hvis det er politisk, er alt politisk, mener hun.

”Så vil jeg spørge: Hvorfor er det politisk og ikke fagligt? Hvis det er politisk at vælge noget andet i sit pensum, hvorfor er de valg, man allerede har truffet i sit pensum, så ikke politiske?”

”Jeg synes, man skal kunne diskutere, hvorfor det, man har i pensum, er meningsfuldt. Hvis alt på pensum eksempelvis er skrevet i Nordamerika, hvorfor er det så sådan, og har man som underviser og fagmiljø overvejet, hvad det betyder? Hvis man ikke har det, mener jeg ikke, man har gjort sit arbejde godt nok. Dermed siger jeg ikke, at man altid eller nødvendigvis skal have tekster med fra andre kulturer og verdensdele, men man skal vide, at og hvorfor man har valgt, hvad man har,” siger Lone Koefoed Hansen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel