Omnibus prik

Både bestyrelsesformand og rektor udtrykte bekymring over universiteternes vilkår ved Aarhus Universitets årsfest

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) sad på forreste række, da Aarhus Universitet fredag eftermiddag fejrede sin 95-års fødselsdag i Aulaen. Bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte og rektor Brian Bech Nielsen brugte den anledning til at rette en direkte appel til ministeren.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund deltog i fejringen af Aarhus Universitets 95-års fødselsdag i Aulaen fredag eftermiddag. Her ses hun ved siden af prorektor Berit Eika. Foto: Søren Kjeldgaard

Anledningen var festlig, nemlig Aarhus Universitets 95-års fødselsdag – og udenfor skinnede septembersolen. Men det virkede nærmest kun til at gøre skyggerne endnu længere efter et år, der har budt på markante nedskæringer og en nyligt vedtaget kandidatreform.

Birgitte Nauntofte, der sidste år i december tiltrådte som ny forperson for Aarhus Universitets bestyrelse, holdt i år sin første tale ved årsfesten. Hun indledte med en uforbeholden ros til universitetets medarbejdere og studerende. 

”Jeg er ganske enkelt imponeret! I gør det fantastisk. Og det er noget af en præstation, når man ser på vilkårene for universitetet i øjeblikket”, lød det fra Nauntofte.

For der har ikke alene været blæst om universiteterne det seneste år; sektoren har ifølge Nauntofte været udsat for kastevinde. Hun nævnte blandt andet den stagnerende basisbevilling til universiteterne og det seneste vindstød i form af kandidatreformen. Men hun tog også fat på den DFiR-rapport, der udkom tidligere på året i forbindelse med 20-året for universitetsloven, som pegede på, at ytringsfriheden og forskningsfriheden er under pres på de danske universiteter.

”Det skal vi tage alvorligt. Det er udansk. Den akademiske frihed er grundstenen ved universitetet”, lød det fra Nauntofte, inden hun læste op fra Aarhus Universitets ytringsfrihedserklæring og endeligt slog fast:

”Vi kommer aldrig til at give køb på den akademiske frihed!”

Dernæst vendte hun sig mod de økonomiske vilkår for universiteterne, herunder de stagnerende offentlige bevillinger til universiteterne.

”Den eksterne finansiering er steget voldsomt og på kort tid. Det er vi meget glade for og stolte af, men udviklingen betyder, at ekstern finansiering nu udgør 55 procent i forhold til den offentlige forskningsbevilling, hvor den for ti år siden lå på 47 procent”.

At de offentlige midler ikke er fulgt med den udvikling, presser universiteternes driftsmidler, påpegede Nauntofte: 

”Vores mangeårige budgetmodel er stået af. Den er ikke i pagt med tiden og udviklingen og dækker langt fra universitetets behov, og det er katastrofalt i en tid, der kalder på forskning”, lød det fra Nauntofte, der sendte en direkte appel til en prominent gæst på forreste række, nemlig uddannelses-og forskningsminister Christina Egelund (M).

”Når forskningsreserven for 2024 snart skal forhandles, ville det være rart, om der kunne blive afsat midler til at udvikle en ny model for tildeling af basismidler til universiteterne”, lød det fra bestyrelsesformanden. 

Rektor: Implementering af kandidatreformen bliver en herkulesopgave

Også rektor Brian Bech Nielsen møntede flere af sine ord på ministeren på første række. Han kvitterede blandt andet for, at regeringen har sikret taxameterløftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Dernæst vendte han sig mod kandidatreformen:

”Det er den mest indgribende reform på universitetsområdet, nogen af os, der sidder i dette lokale, kan huske. Implementeringen bliver en herkulesopgave. I den forbindelse vil jeg rette en appel til ministeren om, at aftagerne af kandidaterne også forpligter sig. Det er afgørende, at de bidrager med mere end tomme ord og løse hensigtserklæringer. Og jeg ser gerne, at der lægges et politisk pres med præcise incitamenter”, lød det fra rektor.

Og det var ikke rektors eneste replik til politikerne. Tidligere i sin tale gik han i rette med dele af den politiske debat, som ifølge ham overser eller ligefrem negligerer universitetets bidrag til samfundet.

”Nogle steder nævnes vi nærmest som en del af problemet. Der er vendinger som uddannelsessnobberi, de lærdes tyranni, og at det er de faglærte – og kun dem – der kan sikre den grønne omstilling”, lød det fra Brian Bech Nielsen, der også benyttede lejligheden til at gentage sin efterlysning af et mere visionært perspektiv på universiteterne fra politisk side:

”Der er ganske lidt visioner og indhold. Der er brug for en dialog om, hvad det er, vi vil med vores universiteter. Og tag gerne universitetssektoren med i den dialog fra begyndelsen. Vi står klar!”

Elev eller studerende: Hvorfor er det vigtigt, hvad vi kalder os?

Afslutningsvis opfordrede rektor til at tage de unge med i den dialog frem for blot at reducere dem til ’arbejdsudbud’.

”Det er min erfaring, at de unge gerne vil tage ansvar, men de vil ikke have trukket løsninger ned over hovedet”, sagde rektor, idet han overlod talerstolen til årets studentertaler Rune Bak, der læser pædagogisk filosofi.

Han fokuserede i sin tale på det at turde stræbe efter at udvikle sig fra at være elev til at være studerende, hvor man sætter retning for sin egen uddannelse. Og indtager en mere aktiv rolle i forhold til sin egen læring og dannelse. 

”Hvorfor er det vigtigt, om vi kalder os det ene eller det andet? Svaret ligger i vores holdning til vores egen dygtiggørelse”.

Årets æresalumne: Vi må insistere på vores frihed

Ved årsfesten blev årets æresalumne også præsenteret. I år tildeles den ære videnskabsjournalist Lone Frank, som fik sin kandidatgrad i biologi fra Aarhus Universitet i 1992 og siden tog en ph.d. i neurobiologi i 1996. Hun var mere end overrasket over den udnævnelse, sagde hun i sin tale:

”Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle stå på denne talerstol. Men det viser jo, at biologi kan føre til hvad som helst, bare man forlader faget i tide!”

De 5 ½ år på AU har på mange måder lagt grundlaget for hendes videre liv, fortalte hun og refererede også til den udvikling, Rune Bak var inde på i sin tale.

”Det var her, jeg udviklede mig fra at være elev til at være studerende”.

”I dag taler vi meget om, at det er skræmmende at studere, og at man skal give mere støtte. Det bedste, man kan gøre, er at skabe et miljø, hvor man som studerende opdager, at man kan selv”.

Lone Frank vendte afslutningsvis i sin tale tilbage til netop det, Birgitte Nauntofte indledte med at adressere, nemlig universiteterne som forum for den frie tanke.

”Der stilles mange krav til universiteterne, men det største krav bør jo være, at de er tænketanke, hvor frie tanker skal kunne tænkes, dyrkes, udfordres og diskuteres. Forskere skal ikke være nervøse for at udtale sig eller nervøse for at gå ind i bestemte forskningsfelter. Det er farligt, hvis det sker. Men vi kan ikke forlade os på, at det kommer fra politisk hold. Det må også komme nedefra, vi må insistere på vores frihed og på, at man kan sige alt, uanset hvor samfundsvindene blæser henad”, lød det fra Lone Frank.

Årets priser og anerkendelser

Æresalumne 2023 

Videnskabsjournalist Lone Frank er Aarhus Universitets Æresalumne 2023.

Lone Frank tog sin kandidatgrad i biologi ved Aarhus Universitet i 1992 og blev i 1996 ph.d. i neurobiologi.

Lone Frank er både journalist ved Weekendavisen og forfatter til en række bøger, blandt andet Mit smukke genom (2010) og senest Størst af alt (2020).

Lone Frank står også bag podcasts som '24 spørgsmål til professoren' og 'Lone Frank og de titusinde sjæle'.

Aarhus Universitet har udnævnt æresalumner siden 80-års jubilæet i 2008.

Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2023

Aarhus Universitets ældste videnskabspris går i år til Bobby Zachariae, der er professor og dr.med. ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Han er desuden leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet og national forskningskoordinator for Nationalt Center for Brystkræftsenfølger.  

Bobby Zachariae tildeles prisen for sin mangeårige forskning i betydningen af psykologiske og sociale forhold for sygdom og sundhed.

Med prisen følger 100.000 kroner.

Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Undervisningspris 2023

Årets undervisningspris går til Steffen Petersen, der er professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign, hvor han underviser i byggeri, herunder i bæredygtigt byggeri. 

I motivationen for uddelingen af prisen står der blandt andet, at Steffen Petersens "legende og undrende tilgang til undervisning smitter af på de studerendes engagement, kritiske sans og lyst til at lære, hvilket i sidste ende afspejler sig i studenterprojekter af ekstraordinært høj kvalitet på alle akademiske niveauer".

Prisen er en anerkendelse af fremragende og banebrydende undervisning på Aarhus Universitet. Med prisen følger 60.000 kroner.

Else Kai Sass-prisen 2023 

Den nystiftede Else Kai Sass-pris uddeles for første gang i år. Prisen, som er opkaldt efter den første kvindelige professor på Aarhus Universitet, gives til en kandidat, der bringer viden fra Aarhus Universitet ud i samfundet, og som har gjort sig særligt positivt bemærket inden for forskningsformidling, samarbejde og/eller innovation. Den første modtager af prisen er Kim Daasbjerg, der er professor ved Institut for Kemi og iNANO. 

Prisen uddeles af Aarhus Universitets Jubilæumsfond, og der medfølger 60.000 kroner til prismodtageren. 

Dronning Margrethe II’s rejselegat 

I forbindelse med årsfesten uddeles Dronning Margrethe II's rejselegat til fem talentfulde studerende, som hver tildeles 25.000 kroner til et studieophold i udlandet.

I år tildeles rejselegaterne følgende studerende:

  • Frederik Søren Nielsen, kandidatstuderende i arkæologi ved Arts
  • Tobias Rehoff Hyldahl, kandidatstuderende i statskundskab ved Aarhus BSS
  • Mohsen Redda, kandidatstuderende i medicin ved Health
  • Signe Bjerg Kristensen, kandidatstuderende i molekylær medicin ved Nat
  • Nikolaj Kühne Jakobsen, bachelorstuderende i computerteknologi ved Tech

Internationale forskere udnævnes til æresdoktorer

I forbindelse med Aarhus Universitets årsfest udnævner hvert fakultet en æresdoktor. Æresdoktorerne er internationale forskere, som Aarhus Universitet samarbejder med.

  • Professor Hartmut Rosa (Arts)
  • Professor Deborah Stone (Aarhus BSS)
  • Professor Timothy L. Lash (Health)
  • Professor Elena Conti (Nat)
  • Professor Kaushik Roy (Tech)

Korrekturlæst af Charlotte Boel