Omnibus prik

AU aflyser fysisk undervisning fredag på grund af sne

På grund af snevejret aflyser Aarhus Universitet al fysisk undervisning fredag 6. februar og opfordrer medarbejdere til at arbejde hjemmefra.

Foto: Kim Frost, AU Foto

En hvid dyne af sne har lagt sig over store dele af landet, og det skaber trafikale problemer mange steder. Derfor fråråder flere politikredse, herunder Østjyllands Politi, fredag morgen al unødvendig kørsel. 

På den baggrund har Aarhus Universitet besluttet at aflyse al fysisk undervisning, ligesom universitetet opfordrer medarbejdere til at arbejde hjemmefra. Det oplyser universitetet i en nyhed og i en mail sendt til alle medarbejdere og studerende.

Her skriver universitetet, at undervisning vil blive omlagt til online undervisning, hvis det er muligt. Studerende skal holde sig orienteret via Brightspace.