AU er dybt afhængig af amerikanske it-løsninger – det bekymrer studerende

Da det i maj kom frem i offentligheden, at chefanklager Karim Khan ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag pludselig havde mistet adgangen til sin Outlook, spærrede Bálint Márk Sosovicska øjnene op. Han læser klassisk filologi på Aarhus Universitet, er medlem af Artsrådet og sidder med i Akademisk Råd på fakultetet Arts.

Siden AU sidste år lavede retningslinjer for brugen af GAI (generative artificial intelligence) på universitetet, har han talt med andre studerende om den tvivl og uvished om brugen af de digitale løsninger, flere studerende har. Hvor sikre er de digitale værktøjer, og hvordan skal man bruge dem?

Som repræsentant for de studerende i Akademisk Råd ville han gøre AU opmærksom på, at studerende bekymrer sig om de digitale løsninger. Det blev endnu mere aktuelt, da en ekspert i marts i en TV 2-artikel fortalte, at USA kan lukke ned for Danmark på en time, fordi Danmark er så afhængig af de såkaldte cloud-tjenester, som amerikanske techvirksomheder sidder tungt på. AU bruger for eksempel Microsofts cloud-løsning, ligesom alle studerende netop i denne måned er gået over til Microsofts Outlook-mail, har fået adgang til Microsoft 365-pakken og Microsofts Teams.

”Vi tog det op i Akademisk Råd, fordi vi i slutningen af marts læste artiklen hos TV 2, hvor en ekspert fortæller, at USA egentlig kan lukke Danmark ned, fordi de mere eller mindre har monopol på de redskaber, vi anvender. Det er også det, vi kan se i sagen om ICC. Som studerende vil vi gerne have, at AU sætter større fokus på det her,” siger Bálint Márk Sosovicska.

Hvorfor gik AU væk fra Post AU?

På mødet i Akademisk Råd på Arts præsenterede Bálint Márk Sosovicska et udspil til ”et digitalt bæredygtigt fakultet,” hvor de studerende blandt andet opfordrer til en diskussion om etablering af alternativer til digitale værktøjer og påpeger, at ”en ensidig afhængighed af enkelte leverandører kan begrænse vores fleksibilitet og innovation.”

For eksempel har Bálint Márk Sosovicska hørt fra studerende, der ikke kunne forstå, hvorfor AU er gået væk fra universitetets eget mailsystem for de studerende, Post AU, til fordel for Outlook.

”Er det ikke mere sikkert, hvis AU udvikler egne systemer? Det vil den almene studerende i hvert fald tro,” siger han.

Han uddyber med konkrete eksempler på den usikkerhed om de digitale værktøjer, som studerende kan opleve.

”Vi har for nyligt fået adgang til Teams som alternativ til Google Drive, som var fyldt med dataproblematikker. Men man har ikke kommunikeret ud til de studerende, hvorfor man har opsøgt den løsning: Altså fordi Google Drive ikke er sikkert, og at Teams skulle være mere sikkert. På AU har vi også brugt Zoom under corona, men sidenhen har man fundet ud af, at det har nogle sikkerhedsmæssige problemer. AU er nu gået over til Microsoft: Både Teams, Office og Outlook. Det er kun amerikanske produkter, og det skaber en anden frygt. For de studerende følger jo med i, hvad der sker i USA. Som vi kan se med ICC-sagen, bliver det politisk,” siger Bálint Márk Sosovicska og fortsætter:

”Det handler jo også om databrud. Det er de studerendes dataoplysninger, som kan komme i hænderne på folk. Vi har hørt om Meta (Facebook-ejer, red.), som aktivt har brugt deres brugerdata til at udvikle AI uden tilladelse,” siger han.

De studerende ønsker, at AU kommer med ”konkrete strategiske tiltag,” forklarer Bálint Márk Sosovicska.

”Målsætninger for, hvad de vil gøre for, at studerende og medarbejdere føler sig sikre. For eksempel spørgsmålet om, hvorvidt AU vil have fysiske servere, hvis cloud-løsningerne skulle gå ned,” siger han og uddyber, at emnet er større end AU:

”Vi regner stærkt med, at regeringen vil tage stilling til det her. Ikke for at fritage AU, vi vil stadig gerne have konkrete tiltag. Men det er en problematik, der rækker helt ud til EU. EU har snakket om europæiske alternativer til de amerikanske produkter. Det vil være en målsætning i sig selv,” siger han.

Dekan: Alvorlig og vigtig debat

Dekanen på Arts, Maja Horst, sidder med i Akademisk Råd og er positiv over for de studerendes indspark. Hun understreger, at det på AU-niveau er universitetsdirektørens område, men hun hilser som dekan debatten velkommen. Hun udtaler sig ud fra sine ledelsesmæssige overvejelser om problematikken og er ikke ekspert på området, understreger hun.

”Det er fedt, de studerende tager det op. De er med til at minde os om, at det her virkelig er alvorligt og vigtigt, og at vi skal snakke om det. Vi skal finde løsninger, og allerede nu kan vi tænke over, hvordan vi bruger software,” siger Maja Horst og fortæller om sine personlige overvejelser:

”I en del år har jeg brugt forskellige browsere, og jeg nægter at bruge Google Docs. Det er ikke fordi, jeg tror, Microsoft er meget bedre end Google, men vi betaler for en ydelse ved Microsoft. Når man får noget gratis, er det fordi, man selv er produktet,” siger hun.

Problematikken er svær, fordi de store virksomheder som Microsoft tilbyder de mest brugervenlige tjenester, pointerer dekanen. Desuden er hun overbevist om, at Danmark ikke alene kan gøre noget. Det kræver et arbejde på europæisk plan.

”Jeg ville gerne kunne løse det, hvis jeg kunne, men det kan jeg ikke. Jeg kan sige: Lad os tale mere om det,” siger hun.

Maja Horst er dog ikke så urolig lige i øjeblikket.

”Jeg er ikke nervøs lige nu eller i morgen. Og jeg vil sige, man er væsentligt bedre stillet med software, som man har betalt for, end noget, man ikke har betalt for. Jeg har en privat Gmail, og den kunne principielt blive lukket lige om lidt,” siger Maja Horst.

Datalogiprofessor: Et wake up call

Ivan Bjerre Damgård, professor på Institut for Datalogi, kalder ICC-sagen for et wake up call, selv om han understreger, at det er uvist, præcis hvad der er sket. Microsoft siger i en erklæring, at det ikke har lukket mailen, men at beslutningen er taget af ICC. For ikke at blive ramt af Donald Trumps sanktioner mod ICC på organisationens afdeling i USA, har ICC angiveligt selv valgt at efterkomme et krav om at lukke chefanklagerens mail, skriver mediet DataNews. I øvrigt er Karim Khan på orlov og undersøges af FN for anklager om grænseoverskridende seksuel adfærd.

”Det (ICC-sagen, red.) sætter sagen i relief. Jeg har måske hele tiden tænkt, der var motivation for, at man ikke gør sig for afhængig af én leverandør. Der er ikke nogen, der siger, at både cloud-løsning og mailsystem og alt skal komme fra den samme leverandør. Det er relevant at tænke over alene af hensyn til almindelig forsyningssikkerhed. Og så er det her vel et wake up call, som formentlig får nogle til at tænke over, om vi burde gøre noget ved det,” siger Ivan Bjerre Damgård.

I det omfang AU bruger servere, som ikke direkte er under AU’s kontrol, er der en risiko for, at man kan miste adgangen til dem.

”Hvis visse cloudløsninger kører på maskiner, som for eksempel er under Microsofts kontrol eller myndigheder uden for Europa, kan det betyde, at der kan blive lukket ned der. Og det er selvfølgelig et problem, for så er ens adgang væk.”

Ivan Bjerre Damgård kender ikke AU’s interne system så grundigt, at han kan vurdere, om det er realistisk, at AU pludselig kan miste adgang til en masse data.

”AU IT har en politik om at ville holde kontrol over egen data. Jeg gætter på, at det allermeste data, der er involveret på AU – mails, dokumenter og lignende - formentlig er på servere, som universitetet selv kører eller i hvert fald har kontrol over,” siger Ivan Bjerre Damgård.

Europæiske alternativer

Der er europæiske alternativer til bestemte områder, nævner Ivan Bjerre Damgård, som dog er bevidst om, at AU har haft et ønske at strømline tingene og få samlet sine tjenester. Der findes for eksempel en schweizisk cloud-tjeneste, pCloud, som netop for nylig har markedsført sig specifikt på at have servere i Europa uden for amerikansk kontrol. Det fungerer dog mere som en dropbox, forklarer Ivan Bjerre Damgård.

Her er det vigtigt at skelne mellem opbevaring af filer – det der kan sammenlignes med en stor ekstern harddisk – og cloudservices som Google Docs, hvor du bruger services, som ikke kører på din egen computer. Ivan Bjerre Damgård kender ikke til europæiske cloudtjenester, der kan erstatte Google Docs.   

Vicedirektør: Handler om brugervenlighed og sikkerhed 

Vicedirektør for AU IT Peter Bruun Nielsen forklarer, at det handler om brugervenlighed og sikkerhed, når AU samler sine digitale værktøjer hos Microsoft.

”Når vi i lighed med alle andre danske universiteter og vel langt de fleste virksomheder i Danmark bruger Microsofts platform, er det fordi, den er rigtig brugervenlig, den giver en høj sikkerhed, er god at drifte. Når man samler løsningerne på én platform kan man integrere ting og med sin bruger nemt få adgang til det hele. Der er nærmest aldrig nedbrud, og Microsoft gør utrolig meget for at beskytte brugerne. Og så har vi gunstige licensaftaler med Microsoft. Økonomisk er det langt mere rentabelt,” siger Peter Bruun Nielsen.

I det konkrete eksempel med udskiftningen af Post AU har det været længe undervejs og skyldes sikkerhed, forklarer vicedirektøren.

”Post AU har været fin, men man kan ikke bruge to-faktor-godkendelse. Der mangler det lag af sikkerhed, som vi har villet have for de studerende. Den sikkerhed får vi med Microsoft, som garanterer at passe på data,” siger han.

AU's data hos Microsoft ligger i Europa

Peter Bruun Nielsen er umiddelbart tryg ved Microsoft, som i april gav en række ”digitale løfter” til sine brugere i Europa. For eksempel at Microsoft “vil opretholde Europas digitale modstandsdygtighed, selv når der er geopolitisk ustabilitet”. Microsoft nedsætter en ny bestyrelse til sin europæiske cloud-forretning og har ifølge Peter Bruun Nielsen flyttet sin kildekolde til Schweiz, hvilket kan sikre selskabet mod ændringer i USA.

Al AU’s data hos Microsoft ligger på europæiske lagre, fortæller Peter Bruun Nielsen.

”Den aftale, vi har med dem, gør, at vores data ikke må forlade Europa, og derfor er det placeret på datacentre i Europa. Jeg kan ikke forestille mig, at vi kan miste data,” siger han.

I teorien kan Microsoft lukke for adgangen til sine produkter, men det er urealistisk, vurderer Peter Bruun Nielsen.

”De vil kunne lukke for adgangen til værktøjer, så vi ikke kan bruge det. Det kan i teorien ske, men Microsoft er meget insisterende på, at de vil gøre alt for at undgå at komme i sådan en situation, og at de vil gå rettens vej, hvis det skulle komme dertil,” siger Peter Bruun Nielsen.

Selv om vicedirektøren ikke som sådan er bekymret for AU’s situation, er han bekymret over udviklingen i USA, og det han kalder ”ret vilde initiativer” fra Trump-administrationen.

”Det er selvfølgelig bekymrende, hvad vi ser fra Trump-administrationen,” siger han og fortsætter:

”Det er bekymrende, når man hører om en chefanklager i en europæisk institution, som Trump-administrationen har set sig sur på. Men jeg synes også, vi skal lade tvivlen komme Microsoft til gode,” siger Peter Bruun Nielsen.   

Grundlæggende må debatten om digital afhængighed af USA tages højere oppe, forklarer han.

”På kort sigt kan vi ikke gøre noget. På den lange bane tror jeg, man bliver nødt til at overveje det her med digital suverænitet i Europa. Vil man være så afhængig af amerikanske tjenester, som vi er i dag – og det er hele samfundet. Det er også vigtigt, at vores politikere forholder sig til det, for det er en kæmpestor opgave, og det skal hele tiden afvejes med, at Microsoft og de andre techgiganter jo leverer ydelser, som er rigtig gode og har gjort det muligt at digitalisere store dele af samfundet,” siger Peter Bruun Nielsen.