AU får nye retningslinjer for hjemmearbejde: Kan løbende planlægges med leder - men ikke som fast aftale

Under coronapandemien blev hjemmearbejde – eller arbejde fra distancen, som det hedder i de nye retningslinjer – ikke bare meget udbredt. Det blev for mange også påkrævet. Og mens der kan være forskellige holdninger til, om arbejde uden for arbejdspladsen er godt eller skidt, har Aarhus Universitet brugt erfaringerne fra coronaperioden som afsæt for en opdatering af reglerne på området.

I retningslinjerne står der, at den enkelte leder bestemmer, om den ansatte må arbejde hjemme. Dog slår papiret også fast, at der som hovedregel ikke kan laves faste aftaler.

”Af hensyn til fleksibilitet for både universitet og ansatte planlægges distancearbejde som hovedregel løbende efter behov og ikke som en fast og formaliseret aftale,” står der.

Om den enkelte medarbejder må arbejde hjemme afhænger af hensynet til kvalitet i opgaveudførslen, effektivitet og mulighed for et godt samarbejde kollegialt.  

I papiret gøres det samtidig klart, at campus på AU er den primære arbejdsplads. Men alle ansatte, der har opgaver, der kan løses uden for universitets mure, har muligheden for at tale med en leder om hjemmearbejde.

Universitetet er den primære arbejdsplads

Anne Lindholm Behnk er vicedirektør i AU HR og ansvarlig for opdateringen af retningslinjerne. Baggrunden for opdateringen er de nye erfaringer, AU har gjort sig under coronapandemien, fortæller hun. Samtidig var det vigtigt for ledelsen at understrege, at arbejdet som udgangspunkt foregår på campus, fortæller Anne Lindholm Behnk i et skriftligt svar til Omnibus.

”Retningslinjerne understreger, at AU er et campusuniversitet, hvor universitetet er den primære arbejdsplads, og hvor fysisk fremmøde er vigtig for eksempelvis samarbejde med interne og eksterne, servicering af studerende, videndeling og kollegiale fællesskaber.”

”Samtidig tilgodeser retningslinjerne ønsket om fleksibilitet. De giver mulighed for, at distancearbejde kan indgå i tilrettelæggelsen af arbejdet, hvor det er foreneligt med kvalitet og effektivitet i opgaveløsning, samarbejde og trivsel – både hos den enkelte og for fællesskabet,” siger Anne Lindholm Behnk.

Hvorfor var det vigtigt at få opdateret de her retningslinjer, når rammerne i princippet er så løse for, om en ansat arbejder hjemme nogle dage eller ej – og det er op til den enkelte leder?

”Det er som nævnt en opdatering af de tidligere retningslinjer, og de skal fortsat favne hele universitetet og tage hensyn til de mange forskellige jobfunktioner. Nogle af vores opgaver kan løses på distancen, men ikke alle.”

”Det vurderes bedst efter lokale forhold og behov. Med de overordnede rammer ønsker vi at sikre, at der er liv og arbejdsfællesskaber, når man møder ind på universitetet, og at vi samtidig tilbyder mulighed for fleksibilitet, hvor det er muligt og giver mening,” lyder det fra Anne Lindholm Behnk i et skriftligt svar.

Fællestillidsrepræsentant: Det ændrer ikke meget for den enkelte medarbejder

Flere af de tillidsrepræsentanter, der sad med i møderne om de nye retningslinjer, siger, at papiret ikke ændrer meget i forhold til hidtidige praksis.

Det er på de sidste linjer i de nye retningslinjer, at man finder den måske vigtigste pointe ifølge Olav W. Bertelsen, der er tillidsrepræsentant for videnskabelige medarbejdere (VIP) og administrative medarbejdere med en akademisk baggrund (AC TAP) på AU. Nemlig at det er op til den enkelte leder at tage beslutningen om, hvorvidt hjemmearbejde kan komme på tale.

Nok er der nogle rammer for distancearbejde, men det ændrer ikke nødvendigvis noget for den enkelte medarbejder, pointerer Olav W. Bertelsen.

”Du får ikke nogen hjælp i det her papir til at sige til din leder, at du gerne vil arbejde hjemme to dage i ugen. Du skal fortsat overbevise din leder om, at det er en god idé,” siger han.

Hjemmearbejde kan være ensomt – men det har også mange fordele

Tillidsrepræsentanterne gik efter en så fleksibel løsning som muligt, fortæller Olav W. Bertelsen.

Fleksibiliteten i retningslinjerne er han tilfreds med, men han havde gerne set, at AU var mere ”ambitiøs” omkring mulighederne for distancearbejde.

”Vi har særligt gennem corona haft den erfaring, at hjemmearbejde nemt kan blive ensomt, men det indebærer også en lang række fordele i forhold til arbejdsliv, work-life balance og muligheden for uforstyrrede perioder til at arbejde.”

”Så der er en masse fordele, og de fordele bliver ikke taget med i papiret. Det vil sige, at vi mangler at forholde os til det, man kunne kalde den lidt mere ambitiøse tilgang. At vi for eksempel undersøger, hvad vi kan få ud af at formalisere distancearbejdet noget mere,” siger Olav W. Bertelsen.

Svært at lave faste regler for hjemmearbejde på et universitet

Charlotte Elisabeth Kler er fællestillidsrepræsentant for de tekniske og administrative medarbejdere på AU - TAP’erne – og sad ligeledes med til møderne om de nye retningslinjer.

Hun mener, at AU og fællestillidsrepræsentanterne er kommet frem til et godt papir.

”Det er meget fleksibelt. Der er ikke mange strikse regler, men rummelighed og mulighed for løbende at ændre det. Man kan ikke lave faste regler på det her. AU er en kæmpe arbejdsplads med mange forskellige afdelinger. Det er for svært at rammesætte én regel for alle,” siger hun.

Hvorfor så lave retningslinjer, hvis de alligevel ikke slår noget fast?

”Hvis man ikke har det på papir, laver hver person sin egen fortolkning af, hvad der er rigtigt. I papiret samler vi en overordnet nedfældning af principper,” siger Charlotte Elisabeth Kler.

Fællestillidsrepræsentant: Nu har man en ledelsesmæssig anerkendelse

Fællestillidsrepræsentanten for AC’ere i administrationen, Anders Moestrup, hæfter sig da også ved, at ledelsen nu anerkender distancearbejde i højere grad.

”Papiret pointerer, at der på AU er muligheder for distancearbejde, og det har ikke tidligere så eksplicit været understreget. Der er ingen tvivl om, at man nu har en ledelsesmæssig anerkendelse af, at det er en mulighed,” siger Anders Moestrup.

”Vi har fra hjemsendelserne under corona lært meget om distancearbejde, og ledelsen har i høj grad set, at medarbejderne hurtigt har omstillet sig, og sikret at hjulene stadigt blev holdt i gang,” siger han.

Retningslinjerne er ikke revolutionerende, erkender han, men på en så stor institution som AU, er man nødt til at rumme alle.

”Papiret her er et kompromis mellem mange sider. I spørgsmålet om distancearbejde er der ikke en helt klar eller klassisk holdning fra ledelse- eller medarbejderside. Man kan sige, at fagforeninger ville normalt kæmpe for mest mulig fleksibilitet for medarbejderne, men her kæmper vi også for, at der er en form for ensartethed på tværs af institutter og afdelinger, og at vi beholder fællesskabet på arbejdspladsen,” siger Anders Moestrup.

FAKTA:

De nye retningslinjer for distancearbejde blev offentliggjort 20. juni i år.

Inden da havde fællestillidsrepræsentanter og AU HR arbejdet på retningslinjerne siden 3. maj, hvor det blev vedtaget i HSU (Hovedsamarbejdsudvalget), at der var grundlag for at opdatere retningslinjerne. Også AU’s hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMU) har fået mulighed for at bidrage med input til retningslinjerne.

HSU evaluerer retningslinjerne igen om et år.

Læs de nye retningslinjer ”Mulighed for distancearbejde” på dette link.

På dette link kan du læse mere om reglerne for hjemmearbejde. For eksempel hvilke krav der er til din skærm og dit arbejdsbord.