En kvindelig studerende er malet sort i ansigtet. Hun er iført et mørkeblåt jakkesæt med hvide striber, hun har en rød T-shirt indenunder, og hendes eget hår er gemt væk under en stor, sort paryk. Hun kommer gående mod syv andre studerende, som danner espalier med små amerikanske flag og papskilte med slogans fra valgkampen i 2008, hvor Barack Obama blev valgt til USA’s 44. præsident. Studerende omkring dem klapper og smiler. 

Sådan ser det ud på et af i alt tre fotos, som AU ikke mener, du skal se – i hvert fald ikke på universitetets officielle Instagram-profil.   

Universitetets redaktion for sociale medier havde den 1. september i år lagt billederne op sammen med mange andre fotos fra studiestarten i Universitetsparken. Men universitetet tog dem ned senere samme dag.

Det var Ole Frank Nielsen, der er specialkonsulent og en del af AU’s redaktion for sociale medier, der traf beslutningen efter at have rådført sig med AU’s pressechef Anders Correll. De var helt enige om, at de tre fotos skulle fjernes, da de kunne misforstås ”ude af kontekst”, som Ole Frank Nielsen udtrykker det.

Hvad er det, man kan misforstå? 

”Aarhus Universitet skal jo ikke på nogen måde fremelske nogen fordomme eller stereotyper racemæssigt. Vi skal alle sammen kunne være her, uden man skal føle, at man bliver gjort nar af. Jeg så det ikke som en hyldest, da jeg så det første gang. Jeg så bare, at man havde overdrevet nogle træk.”

Hvilke træk der er tale om, vil Ole Frank Nielsen ikke uddybe.

Er det ansigtsmalingen, der gør forskellen?

”Det er helhedsindtrykket.”

Hvad er det ved denne her situation, der gør, at det er over grænsen?

”Du og jeg ved jo godt, at der ikke er nogen af de her studerende, der mener det ondt, men vi ved også, hvordan et billede kan blive tolket. Jeg vil helst ikke ned i detaljer og forklare, hvad det er, der gør noget stereotypt. Det er jeg ret sikker på, at både du og læseren ved.”

Hvad nu, hvis det var en sort kvinde, der havde klædt sig ud som Obama? 

”Det er spekulation, og det kan jeg ikke svare på. Det må man tage i den enkelte situation.”

Det er de eneste fotos, I har taget ned, så der må jo være noget ved netop de fotos. Hvad gør forskellen?

”Vi tog jo også stilling til, hvordan vores community (følgere på Instagram, red.) reagerede. De så det som noget andet, end det var. Når vi tog det ned, var det også mest af hensyn til dem, der holdt festen på Medievidenskab. Fordi vi ikke er tvivl om, at de ikke mener det, som man kan opfatte det som, når man ser billederne uden tekst.” 

Instagram-følgere reagerer på fotos

Reaktionerne, Ole Frank Nielsen refererer til, kommer fra tre ud af de 15.800 følgere, som AU har på Instagram. To af de tre er AU-studerende. 

Den ene af de tre skrev:

”Ej wow, making blackface has never been okay. Vildt offensivt gjort alligevel.”

Mens en anden skrev:

”At skamløst have blackface i år 2018 i Danmark. Flot, AU. Tænk at I lader det ske.”

Og den tredje sendte en privatbesked med ordlyden:

”Er det måske ikke lige i overkanten at poste billeder med folk i blackface?”

Alle tre brugte altså begrebet ’blackface’. Et begreb, der har rod tilbage til 1820’erne i USA, hvor hvide folkesangere (minstrels) malede sig sorte i ansigtet som led i en musikalsk underholdning, som mange opfatter som racistisk.

Ole Frank Nielsen googlede begrebet, og efter at have rådført sig med pressechef Anders Correll blev billederne fjernet.

”Vi syntes, billederne var så karikerede, altså stort kruset hår, og det stod uden kontekst. Beslutningen var ikke så svær,” siger han.

Hvad er det, man kan komme til at tænke, når man ser billederne?

”Hvis man nu kommer udefra, kan man jo komme til at tænke, at Aarhus Universitet er sådan et sted, hvor man fremstiller racer på den måde. Hvilket jo er forkert. Det har givet et forkert billede af vores studieliv. Det var ikke censur. Det er noget, vi hele tiden vurderer.”

Vil ikke have ballade

Billederne er ifølge Ole Frank Nielsen de første, der bliver slettet på baggrund af kommentarer fra følgerne. 

De nu fjernede fotos blev taget under studiestarten på Medievidenskab, hvor de nye studerende havde fået til opgave at lave et udklædningstema på baggrund af et tildelt år. Gruppen af kvindelige studerende på billederne havde fået årstallet 2008 og havde overvejet en række andre temaer, før de besluttede sig for at fokusere på valgkampen, der førte til, at Barack Obama blev USA’s 44. præsident. 

En studerende fra gruppen fortæller til Omnibus, at de ikke havde overvejet, hvorvidt nogen kunne finde udklædningen stødende. Vedkommende ønsker dog ikke at gå dybere ind i sagen, da hun er betænkelig ved at blive misforstået endnu engang – ligesom med udklædningen.

De resterende studerende, der er på billederne, har ikke reageret på henvendelser, og én har i øvrigt fjernet fotos af samme udklædning fra sin egen profil på Instagram.

Censur eller ej? 

Allerede få dage efter, at pressechefen og specialkonsulenten havde besluttet at fjerne de omtalte fotos med udklædte studerende, stod Ole Frank Nielsen endnu engang i en situation, der gav ham rynker i panden. Denne gang var det Aarhus BSS’ Westernfest i forbindelse med studiestarten, der skabte bekymring på redaktionen. Nogle af de studerende havde været udklædt som indianere, hvilket redaktionen bragte fotos af på det sociale medie Flickr. 

Da Ole Frank Nielsen så det, fjernede han billederne fra den offentlige side.

”Jeg tænkte: ’Kan det her også misforstås på en eller anden måde?’”

Og eftersom Ole Frank Nielsen var i tvivl, tog han emnet op på et redaktionsmøde:

”For jeg anede faktisk ikke, hvor vi stod henne i de her sager,” fortæller han.

Hvad fik dig til at tænke, at denne her skal vi overveje?

”Det har jo nok noget at gøre med, at vi har været igennem de andre ting (fjernelsen af studerende udklædt som Obama, red.). Og det fik mig til at tænke, at det er godt at få en second opinion. For der var et billede, hvor udtrykket i billedet ikke lignede en fest.”

Havde du med i dine overvejelser, om det kunne give en stereotyp opfattelse af indianere? 

”Ja, den har jo været et eller andet sted i baghovedet,” siger Ole Frank Nielsen.

På mødet blev det besluttet, at billederne igen skulle være offentlige. Om baggrunden for den beslutning fortæller pressechef Anders Correll: 

”Hver gang vi har de her situationer, er det aldrig en sort-hvid-afgørelse – uden at det skal misforstås. Det er ikke, fordi man ikke kan være i tvivl. Men jeg mener, de billeder var sat ind i en rigtig kontekst, og det var forklaret, hvad der foregik.” 

Må man klæde sig ud som indianer? 

Sagen om billederne med den studerende, der var klædt ud som Obama, skal muligvis ses i lyset af debatten på Københavns Universitet, hvis ledelse denne sommer har vedtaget en nultolerancepolitik over for forskellige former for krænkelser. Det medførte, at KU’s Jura-tutorere, der blandt andet havde planer om at klæde sig ud som mexicanere og indianere, fik en henstilling fra fakultetsledelsen om at ’se på udklædningskategorierne igen med henblik på at sikre, at temaerne levede op til fakultetets værdier om diversitet og ikke diskrimination’. Sådanne udmeldinger har der ikke været fra AU’s ledelse.*

Pressechef Anders Correll fortæller, at han i tilfældet med billederne af den studerende klædt ud som Obama har informeret universitetsledelsen om, at billederne var blevet fjernet. Og at det mødte opbakning hos universitetsledelsen. 

Men hvad med de studerende, der havde valgt Barack Obamas valgkamp som tema under studiestarten. Har de gjort noget forkert, fordi den ene af dem lod sig male sort i ansigtet i forbindelse med det valgte tema? 

”Det vil jeg ikke bedømme. Vi har fjernet billedet, og det synes vi var den rigtige beslutning.”

Hvad man må og ikke må klæde sig ud som, kan ikke slås op nogen steder, forklarer pressechefen.

Så du har ikke nogen retningslinjer at navigere efter?

”Vi har generelle regler og politikker på AU, og hvis jeg er i tvivl, diskuterer jeg det med vores chefjurist. Og i sidste ende konfererer jeg jo også med ledelsen. Det her bygger ikke bare på en mavefornemmelse.”

Er det på tale, at AU skal have nogle specifikke regler for sociale medier eller en fotopolitik?

”Det tror jeg ikke, der vil komme, men nu skal code of conduct-udvalget have lov til at arbejde, og så må vi se, hvad det ender med.” 

Det såkaldte code of conduct-udvalg, som pressechefen refererer til, er blevet nedsat af universitetsledelsen. Det har til opgave at lave guidelines til universitetets ansatte, så der bliver en fast procedure at følge, når studerende eller ansatte henvender sig med en sag om chikane, mobning, vold eller diskrimination. Hidtil har det ikke været udmeldt, at universitetet ønsker guidelines for sine sociale medier eller lignende. 

*Rettet torsdag 4. oktober: Oprindeligt havde vi skrevet, at nultolerancepolitkken på KU blandt andet indebærer, at det for de KU-studerende er slut med udklædningsfester, som nogen kan finde krænkende. Det er forkert, da der ikke er noget absolut udklædningsforbud på KU.