AU-forsker har undersøgt danskernes syn på videnskaben

Simon Fuglsang er postdoc på Dansk Center for Forskningsanalyse ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har været med til at undersøge, hvordan danskerne ser på videnskab.

”Projektet handler om at undersøge forholdet mellem videnskabelig viden og den demokratiske proces,” siger Simon Fuglsang.

Metoden er spørgeskemaer, og resultatet er et barometer, som også kendes fra andre lande med Eurobarometer som det måske mest kendte. Et barometer er i flere år blevet brugt i andre lande til at forstå befolkningens syn på videnskabens samfundsmæssige rolle. 

I Danmark blev barometret første gang lavet i 2023 og gentaget sidste år. Og resultaterne er netop offentliggjort.

Danskerne er rigtig positive

”Vi finder det, som vi også forventer, nemlig at danskerne overordnet er rigtig, rigtig positive omkring videnskab. De er også positive omkring videnskabens samfundsmæssige og politiske rolle, og de synes generelt, at videnskaben gerne må have en større indflydelse. Og så finder vi også, at der overordnet set findes ret meget konsensus og meget små forskelle i, hvad folk synes om videnskab i det danske samfund,” konstaterer Simon Fuglsang, der netop forsker i forholdet mellem videnskab og samfund.

77 procent af de adspurgte svarer, at de stoler på forskning, mens kun 3 procent svarer det modsatte. Det opsummerer meget godt barometrets hovedpointer.

Men hvorfor er det interessant, hvad den almindelige dansker mener om forskning?

”Dels er det vigtigt for videnskaben at have offentlighedens støtte, både i forhold til at blive ved med at lave forskning, der har et formål. Dels er der nogle demokratiske idealer i, at folk bliver hørt i forhold til, hvilke rollen videnskaben spiller. Både som en viden skabende autoritet men også som en politisk autoritet. Derfor er vi nysgerrige på befolkningens holdning til, hvor meget videnskab skal fylde i politik, men også i, hvor meget borgerne skal have lov til at bestemme, hvad der skal forskes i,” forklarer Simon Fuglsang og bemærker, at den tætte relation mellem videnskab og samfundet er noget af det særlige ved det danske barometer.

Kun én nævner universiteterne

De 1.000 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen blev bedt om at beskrive, hvad de opfatter som videnskab i én sætning. Det kom der mange forskellige svar ud af. Og bare én respondent nævnte universiteterne, fortæller Simon Fuglsang lidt overrasket.

”Jeg havde klart forventet, at folk ville have refereret til vidensinstitutioner, som for eksempel universiteterne. Men det gør de ret eksplicit ikke. Nu er der jo kun tale om en enkelt sætning med empirisk data, og derfor kan det være svært at sige noget om, hvad folk har tænkt, da de formulerede den sætning. Men umiddelbart og som det første refererer folk til substans og formål, når de skal forklare, hvad videnskab er,” siger Simon Fuglsang og fortsætter:

”De fleste beskriver videnskab som noget abstrakt, som det at undersøge og forstå verden, og hvordan den hænger sammen. På samme måde er de også i stand til at komme med et fornuftigt svar på de spørgsmål, vi stiller ud fra de forudsætninger, den enkelte nu har, selvom nogle af spørgsmålene i undersøgelsen også er lidt abstrakte,” siger Simon Fuglsang og understreger, at folk bliver bedt om at forholde sig til videnskab helt bredt. Ikke til indholdet, kvaliteten eller emnet for videnskaben.

”Videnskab som metode, idé og institution går danskerne i meget høj grad ind for. Og danskerne har overordnet set meget stor tillid til videnskab,” fortsætter Simon Fuglsang.

Hvad kan vi så bruge det til?

”Ja, det er et godt spørgsmål. Der er flere ting. For det første afliver det myten om, at tilliden til videnskaben falder, for det er ikke det, vi finder, når vi spørger. Og så er der ikke belæg for at sige, at der i Danmark er en dyb polarisering i synet på videnskab som sådan,” forklarer Simon Fuglsang.

Inddragelse til en vis grænse

Danskerne vil ifølge barometret gerne inddrages i debatten om videnskab. De vil også gerne have, at forskerne bringer deres resultater med ud i debatten i højere grad, end tilfældet er nu. Til gengæld affinder de fleste sig med, at der ikke er direkte folkelig medbestemmelse i forhold til, hvad der skal forskes i.

”Hvis vi gerne vil have et samfund, hvor videnskab spiller en stor rolle i vores demokratiske proces, så er det vigtigt, at vi ved, hvordan befolkningens opfattelse af videnskabens indflydelse er,” siger Simon Fuglsang, men han understreger, at når man beskæftiger sig med holdningsdannelsesforskning skal man passe på med ikke at være for kategorisk, for grænsen mellem holdninger og viden er ikke nødvendigvis så skarp. 

”Det vi ved, eller det vi synes, at vi ved, er påvirket af de holdninger, vi har. Den måde, vi spørger på, er i nogle tilfælde lidt abstrakt. Men det er på mange måder også sådan, vi som mennesker forholder os til de fleste ting i hverdagen. Jeg er meget optimistisk i forhold til folks evne til at svare,” siger Simon Fuglsang.

Men viser undersøgelsen ikke bare det, I gerne vil vide?

”Jeg synes, at vi stiller rigtig mange spørgsmål i rigtig mange retninger og finder det samme mønster. Barometeret har også til formål at opdage udsving over tid, men det er altid en udfordring, at man spørger mennesker, som altid er motiveret af den måde, man spørger på,” svarer Simon Fuglsang og fortsætter:

”Vi spørger specifikt ind til konkrete teknologier, fordi de repræsenterer potentielle konflikter. Vacciner og stamcelleforskning er heftigt diskuteret rundt om i verden, men ikke ret meget i Danmark. Men noget af det, der er rigtigt interessant er, at atomkraft, som historisk set virkelig har været forbundet med konflikt og uenighed, er et eksempel på et videnskabeligt aftryk, som en gang fik folks pis i kog, ikke i ret høj grad gør det længere,” siger Simon Fuglsang.

Barometret viser også, at danskerne vurderer, at videnskab spiller en vigtig rolle i dansk og international sikkerhed og, at langt de fleste primært benytter de store tv-kanaler DR og TV 2 som kilder til videnskabsformidling, mens antallet af dem, der bruger kunstig intelligens til at finde videnskabsformidling er steget fra fem procent i 2023 til 14 procent i 2025.