AU-forskere nomineret til Årets Danske Forskningsresultat

Foto: Jesper Rais

Aarhus Universitet er repræsenteret i hele fire ud af de i alt ti nominerede forskningsprojekter
til Årets Danske Forskningsresultat 2014.

I tre tilfælde er der tale om samarbejder med andre universiteter, mens professor
MSO Dorthe Jørgensen fra Teologi på Aarhus Universitet er nomineret solo for
afhandlingen Den skønne tænkning: Veje til erfaringsmetafysik.

Det er videnskab.dk, der står bag prisen, som skal være med til at sætte fokus på
dansk forskning. Prisen vil blive overrakt af uddannelses- og forskningsminister
Sofie Carsten Nielsen ved et arrangement 12. december.

”Hvert eneste år bliver mange tusinde siders spændende og vigtig forskning udgivet
i Danmark, men det er desværre kun en brøkdel, der når den brede befolkning,” siger hun.

De nominerede er overvejende tilknyttet danske universiteter, men også museer
og forskere fra prestigefyldte universiteter rundt om i verden har bidraget.
Forskningsprojekterne kredser om alt fra brystkræft til indianernes forhistorie.