Da bestyrelsesformand for Aarhus Universitet, Connie Hedegaard, holdt tale ved universitetets traditionsrige årsfest i Aulaen, indledte hun med en anekdote fra Aarhus Kommunes middag for erhvervsliv og samarbejdspartnere, som hun og rektor deltog i for nyligt.

”Det var en fin aften, faktisk var det en super aften for Aarhus Universitet, for stort set alle repræsentanter fra de virksomheder, som deltog, nævnte Aarhus Universitet som en god og nødvendig samarbejdspartner,” sagde hun fortsatte:

”Efterfølgende kom jeg til at tænke på, at middagen var som et minispejl på, hvor vigtige universiteterne er for, at vores samfund kan være ét af de bedste, rigeste og mest udviklede samfund.”

Politisk disciplin at tale konflikter op

En pointe, som ifølge bestyrelsesformanden glimrer med sit fravær i den politiske debat.

”Her tages i stedet fat i symbolske, politiske sager. Her sætter man faglige uddannelser op over for videregående uddannelser, som om der ikke er brug for begge dele. Her bliver den almindelige danske skatteborger sat op over for de verdensfjerne universiteter. Som om alle ikke har gavn af den viden, der opdyrkes her. Det er nærmest blevet en politisk disciplin at tale konflikter op, frem for at bygge broer,” lød det fra formanden.

Hvis der er noget, vi har lært af de seneste år, er det, at man ikke kan vide på forhånd og planlægge, hvilken viden, man får brug for, pointerede Connie Hedegaard med reference til krigen i Ukraine.

”Det er da godt, at der stadig er nogle mennesker i kongeriget, der taler russisk på et vist niveau, og nogle, som kan trække de politiske og historiske linjer om. Nogle, som forstår sig på våbensystemer, misinformation og børn, der bliver bange, når de hører ordet krig. Vi vidste ikke for et år siden, at vi ville få brug for disse fagligheder. Et rigt samfund har råd til universiteter med bredde og dybde.”

Dette års tale var også Connie Hedegaards sidste som bestyrelsesformand for Aarhus Universitet. Hun forlader posten 1. december.

”Som bestyrelsesformand har jeg lagt vægt på, at universiteterne samarbejder. Udflytningsaftalen viste, at universiteterne kan og vil samarbejde. Og hvis jeg skal give et godt råd til politikerne er det: Brug det konstruktivt!”

Samarbejde frem for ”snuptagspolitik”

Også rektor Brian Bech Nielsen tog i sin tale fat i den uforudsigelighed, som krigen i Ukraine på tragisk vis har mindet os om i år.

”Vi mærker det på Aarhus Universitet. Hvis jeg for et år siden havde berettet, at Aarhus Universitet ville tage imod krigsflygtninge fra Europa, ville I ikke have troet mig. Men vi har taget imod 12 forskere fra Ukraine med en bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Det er en påmindelse om, at vores rige samfund og demokratiet er under pres. Vi må ikke tage det for givet.”

Foruden krigen i Ukraine, står vi også i en global klimakrise og nu også i en energikrise – og ifølge rektor spiller universiteterne her en central rolle ved at skabe viden og løsninger.

”Men vi løser det ikke som ét fakultet eller ét universitet. Vi skal samarbejde på tværs af fakulteter, universiteter og sektorer,” sagde rektor.

Og ligesom Connie Hedegaard lagde han også vægt på, at det ikke gavner, når fronter trækkes op i den politiske debat. For eksempel når man spiller erhvervsuddannelser ud mod universitetsuddannelser.

”Der mangler faglærte. Det er jeg enig i. Men der mangler også ingeniører, it-kandidater, pædagoger og sygeplejersker. Og mange andre fagligheder. Hvad der til gengæld ikke er mangel på er rektorer og politikere,” sagde rektor.

”Vi skal finde den bedste balance mellem sektorerne, vi skal ikke have snuptagspolitik,” lød det fra Brian Bech Nielsen, som nævnte udspillet til et nyt optagssystem som et eksempel på snuptagspolitik, inden han rakte en hånd ud mod politikerne.

”Vi sætter os gerne til bordet og påtager os vores samfundsansvar. Men jeg håber, det bliver et stort mødebord, hvor der er plads til hellige køer – vores og andres – og hvor fokus er på de studerende, vores fremtid. De er ikke samfundssoldater, vi skal inspirere vores unge i stedet for at begrænse dem,” mindede han om.

Studerende: Jeg ville, at ønske vores passion blev mødt med respekt

Både Connie Hedegaards og Brian Bech Nielsens taler høstede behørige bifald fra salen, men det længste bifald gik til årets studentertaler Carla Isabella Malouie, der er kandidatstuderende på psykologi.

Hun tog i sin tale udgangspunkt i en artikel fra 2020, hvor en professor ved Institut for Psykologi beskrev de psykologistuderende som ”toppræsterende, perfektionistiske og næsten OCD-mærkede, nervøse raceheste”.

”Jeg er selv et eksempel på en sådan racehest,” sagde Carla Isabella Malouie fra talerstolen.

”Og jeg er enig i, at der er et problem. Men i stedet for at kritisere os for at tilpasse os, ville jeg ønske, at vi blev behandlet mere som raceheste.”

Hun uddybede, at der er brug for at investere i de studerende og prioritere uddannelser. At man lærer bedst gennem praksis:

”Vi lærer ved at løbe, lære tricks og deltage i konkurrencer. Ikke ved at se andre heste på tv. Ikke ved at læse 3000 siders teori pr. semester og aldrig komme op til en mundtlig eksamen.”

Endeligt skal en god racehest være motiveret, sove godt og føle sig tryg, slog hun fast.

”Alt for mange studerende oplever stress, angst og depression. Jeg ville ønske, at vores passion blev mødt med respekt,” sagde hun og opfordrede til at lytte mere til de studerende.

Majestæten sender 5 studerende ud i verden med legater på 25.000 kroner 

I kølvandet på Malouies appel om at anerkende de studerende mere, fortsatte programmet meget passende med, at prorektor Berit Eika uddelte Dronning Margrethe II's Rejselegat på 25.000 kroner til fire kandidatstuderende og en ph.d.-studerende.

På Aarhus BSS og Arts gives legaterne til studerende fra henholdsvis statskundskab og arkæologi, som er de fag, majestæten læste, da hun i årene 1961-1962 studerede ved Aarhus Aarhus Universitet. Rejselegatet kan de studerende bruge til at rejse ud som led i deres studier.

I år går legaterne til Mathilde Vestergaard Meyer, der er ph.d.-studerende i arkæologi ved Arts, Ida Vidar Kristensen, der er kandidatstuderende i statskundskab ved Aarhus BSS, Johanne Jul Elnegaard, der er kandidatstuderende i medicin ved Health, Sebastian Loeschcke, der er kandidatstuderende i datalogi ved Natural Sciences og Mark Meyer, der er kandidatstuderende i Byggeri ved Technical Sciences.

Et mønstereksempel på en underviser og en forsker, der har gjort os alle klogere

Dernæst kom turen til de to medarbejdere, der i år tildeles Aarhus Universitets Jubilæumsfonds undervisningspris og forskningsformidlingspris.  

Undervisningsprisen tildeles i år professor Gerth Stølting Brodal fra Institut for Datalogi, som Berit Eika beskrev som ”et mønstereksempel på en universitetsunderviser, der går til opgaven med ildhu og omhu.”

Forskningsformidlingsprisen går til professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab, der har markeret sig under coronapandemien gennem HOPE-forskningsprojektet, der løbende undersøgte danskernes holdninger til pandemien og på den baggrund rådgav Michael Bang Petersen regeringen.

”Du investerede uanede mængder af tid i at formidle din viden balanceret og nuanceret og solidt funderet i data til danske og internationale medier,” sagde prorektor.

”Din indsats har gjort os alle klogere og har sat en tyk streg under videnskabens betydning for vores samfund,” lød det fra Berit Eika.

Årets æresalumne kombinerer klinisk, akademisk og humanitært arbejde

Endeligt gik rektor igen på talerstolen for at præsentere årets æresalumne; Vibeke Brix Christensen, der er ph.d., dr.med., børnelæge ved Rigshospitalet, hvor hun arbejder med alvorligt syge børn. Hun har gennem mange år engageret i og udsendt af Læger uden Grænser blandt andet til Darfur og Afghanistan.  

Vibeke Brix Christensen blev ph.d. i 2000 og dr.med. i 2007 fra Aarhus Universitet.

”Du var den første, der fik skrevet ind i sin ph.d.-kontrakt, at du ville have ret til orlov for at kunne lave humanitært arbejde i verdens brændpunkter. Du er siden flere gange blevet opfordret til at vælge mellem dit akademiske og dit humanistiske arbejde. Og du har truffet dit valg: Du har valgt begge dele,” sagde Brian Bech Nielsen med reference til, at Vibeke Brix Christensen fortsat insisterer på at kombinere det kliniske, akademiske og det humanitære arbejde.

Det har hun blandt andet gjort i Treatfood-projektet, hvor hun sammen med sit forskerhold udviklede en opskrift, der gjorde det nemt og billigt at bekæmpe moderat underernæring blandt børn.

Også Vibeke Brix Christensen slog i sin tale på vigtigheden af at samarbejde på tværs af sektorer.

”Vi er nødt til at arbejde på tværs for at løse komplekse problemer og for at opnå verdensmålene. Et af dem er sult, som jeg med egne øjne har oplevet,” sagde hun.

Anerkendelse til fire internationale forskere

Aarhus Universitet anerkendte også fire internationale forskere med titlen som æresdoktorer ved Aarhus Universitet. Ærestitlerne tildeles i år:

• Anna Lowenhaup Tsing, der er professor i antropologi ved University of California i USA (på vegne af Arts)
• Jeffrey Andrew Smith, der er professor i økonomi ved University of Wisconsin-Madison i USA (på vegne af Aarhus BSS)
• Michael Baumann, der er professor i medicin og direktør for det tyske kræftforskningscenter DKFZ i Heidelberg (på vegne af Health)
• Milica Stojanovic, der er professor i elktroteknik ved Northeastern University i USA (på vegne af Nat og Tech)

I Universitetsparken tog de studerende i løbet af eftermiddagen fat på fejringen af universitetet ved Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Og hen på eftermiddagen spredte skyerne sig på til trods for en særdeles dyster vejrudsigt og afslørede en blå septemberhimmel.