Den 23. juni – lige inden sommerferien – var de studerende på 4. semester af civilingeniøruddannelsen i bioteknologi til eksamen i reaktor- og separationsteknologi. En eksamen, der er berygtet for sin sværhedsgrad, og som nogle studerende havde forberedt sig på i op til flere uger forinden.

Efter eksamen kunne de studerende dog klappe computeren sammen og se frem til en lang sommerferie. Eller det troede de. 18 dage efter eksamen – 11. juli – tikkede en mail fra eksamenskontoret på Nat-Tech ind i de studerendes indbakke. Her stod, at en fejl i eksamenssættet betød, at nogle studerende havde opnået en uretmæssig fordel. Eksamenen var derfor annulleret, og de skulle til en ekstraordinær omprøve 23. august.

Eksamenssættet fra underviseren indeholdt i den ene del af eksamen opgaver, der var stillet til reeksamen i kurset sidste år, og dermed havde en del studerende haft adgang til opgaverne før. Nogle havde selv lavet dem sidste år, mens andre havde øvet sig på dem. Nogle studerende havde aldrig set dem før.

Omprøve karambolerer med sommerferien

Nikolaj Aaby Jørgensen er en af de studerende, der nu skal forberede sig på en omprøve 23. august midt i ferien. Op til den første eksamen læste han op hver dag i to en halv uge, og han går snart i gang med at læse det samme op igen.

”Vi har begået nul procent af fejlen. Vi har bare læst op og gået til eksamen, men vi får 100 procent af konsekvenserne”

”Vi har begået nul procent af fejlen. Vi har bare læst op og gået til eksamen, men vi får 100 procent af konsekvenserne,” siger Nikolaj Aaby Jørgensen.

Nogle af de studerende henvendte sig få dage efter eksamen til ledelsen, da de fandt ud af, at nogle af opgaverne var genbrug. Det har Nikolaj Aaby Jørgensen fuld forståelse for. Derimod er han kritisk over for ledelsens håndtering af forløbet.

”Nogle klagede over reeksamenssættene, fordi de følte, de havde været ringere stillet til eksamen end andre studerende. Det er fair nok. Det klagede de over efter fire dage, men svaret kom efter 18 dage, nærmest lige da vi skulle have svar på opgaven.”

Det sene svar på klagen er ikke Nikolaj Aaby Jørgensens eneste kritikpunkt. Han mener også, at tidspunktet for omprøven udgør en ulempe for de studerende.

”Den nye prøve ligger to måneder efter den oprindelige eksamen, og der er et kæmpe pensum, så vi er nødt til at læse op igen. Folk er på sommerferie og arbejder måske inden næste semester. Mange udnytter ferien til at arbejde meget, så det løber rundt resten af året til studiebøger og så videre. Og så ved jeg, at mange har fået beskeden om omprøven, imens de var ude at rejse eller på festival. Det er en ret stor mood killer. Det virker, som om vi får alle konsekvenser for en fejl, vi ikke har begået,” siger han.

Prodekan beklager fejl, men afviser klage

47 af de 79 studerende til eksamenen skrev 13. juli under på en fælles klage med en appel om enten at ændre bedømmelsen af eksamenen til bestået/ikke-bestået eller at gøre det valgfrit, om man ville gå til omprøve i august eller beholde sin oprindelige karakter.

Den appel blev afvist 2. august af prodekanen på Tech, Finn Borchsenius. Han beklager dog fejlen over for de studerende og kalder sagen for ”rigtig, rigtig træls”.

”Det er utroligt ærgerligt, og jeg forstår godt, at de er frustrerede”

”Det er utroligt ærgerligt, og jeg forstår godt, at de er frustrerede,” siger han.

Selv om han ledte efter en anden løsning, kunne det ikke lade sig gøre, fortæller Finn Borchsenius.

”Det er desværre den eneste holdbare løsning. Jeg prøvede virkelig at se, om vi kunne gøre noget andet, men jeg kunne heller ikke risikere at træffe en afgørelse, som ikke er holdbar juridisk. Det skal være en afgørelse, der i princippet kan gå hele vejen til ministeriet. Det er bestemt ikke noget, jeg er glad for, men jeg må lytte til, hvad juraen siger,” siger Finn Borchsenius.

Han henviser til eksamensbekendtgørelsens § 21, stk. 2, og ifølge den uddannelsesjuridiske afdeling på AU er en ekstraordinær omprøve den eneste løsning.

Den sene svartid, som de studerende kritiserer, skyldes ifølge prodekanen, at man ville være sikker på, man ikke tog en forhastet beslutning, ligesom forskellige personer måtte inddrages i en periode, hvor mange allerede var gået på ferie.

Forbedringer på vej

Hvordan den slags fejl kan snige sig ind i et eksamenssæt, skal han nu til at undersøge, fortæller han. Han kan endnu ikke præcist sige, hvad der er brug for.

Men fejlen kommer ikke til at ske igen, lover prodekanen.

”Nu må vi sikre, at det ikke sker. Ingeniørområdet er et sted, hvor der ansættes rigtigt mange nye undervisere, og vi skal sikre en procedure for kvalitetssikring af eksamenssæt på institutterne.”

”Vi har både taget et tiltag centralt fra AU om, at nye undervisere – specielt udenlandske – får en introduktion til undervisningskulturen, hvad de studerende forventer og tænker. Derudover kommer vi så til internt på Tech at diskutere, hvordan institutterne sikrer sidemandsoplæring, og at der altid er nogen, man kan spørge, så vi undgår de her ting. Nu kan man jo aldrig 100 procent undgå fejl i eksamensopgaver, men i hvert fald kan vi sikre, at der er den fornødne backup til alle, der har med eksamenssæt at gøre,” siger han.

Hvorfor findes der ikke allerede en instans, der ser på, om opgaver er brugt før?

”Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg er nødt til lige at tage fat i institutterne og diskutere de her ting igennem. Og det har jeg faktisk allerede oppe i næste uge i vores uddannelsesforum,” siger Finn Borchsenius.

Nikolaj Aaby Jørgensen håber nu, at de studerendes opråb i forbindelse med fejlen kan hjælpe de næste studerende i faget reaktor- og separationsteknologi.

”Og vi håber også, at vores fakultet får lavet nogle systemer, som gør, at sådan noget ikke kan ske igen,” siger Nikolaj Aaby Jørgensen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.