AU har afvist forskere fra Kina, Rusland og Iran af sikkerhedshensyn

Sidste år oplyste Aarhus Universitet, at det fremover ville tage baggrundstjek af forskere fra lande, der ikke er demokratiske, i brug, inden mulige ansættelser. Og det har nu vist sig i praksis.

11 ansøgere fra Iran, Rusland og Kina er således blevet afvist siden marts. Det er ikke sket på grund af deres faglige kvalifikationer, men fordi de blev vurderet som potentielle sikkerhedsrisici. Det skriver Ingeniørens søstermedie ResilienceTech, som har fået en opgørelse fra AU.

Sidste år forklarede Brian Vinter, der er prodekan for forskning på fakultetet Technical Sciences og forperson for AU’s implementering af retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS), at man ville tage baggrundstjek i brug.

AU på vej med nye regler for forskningssikkerhed: "Det er ikke universitetets opgave at fange spioner – men vi skal sørge for, de ikke har adgang til informationer"

Baggrundstjek – også kaldet screening – sker inden mulige ansættelser af forskere fra lande, der ikke er demokratiske, fortalte han til Omnibus. Screeningsværktøjet er udviklet i samarbejde med de øvrige danske universiteter.

AU er særligt opmærksom på Rusland, Kina og Iran, fordi trusselsvurderingen er, at landenes styrer ikke har gode intentioner. Derefter kigger universitetet på, hvilket fagområde de potentielt kommende medarbejdere har.

”Screeningen af folks baggrund udløses af, hvilket pas de har, men ellers kigger vi enormt meget på, hvilket forskningsområde og hvilken viden de får adgang til. Hvis du kommer fra et udemokratisk land og gerne vil være en del af vores energiforskning, går vi ret dybt ind i, hvilke relationer du har i dit land, hvilken forskning du har lavet før, og om du virkelig vil bidrage meget til AU’s forskning. Omvendt, hvis du gerne vil forske i grøn omstilling af fødevareproduktionen, er det noget, vi selvfølgelig er interesseret i at få udbredt til hele verden, så der er vi meget mere åbne,” sagde Brian Vinter.