AU-juraprofessor tog sammen med to kolleger sagen i egen hånd og lavede juridisk vurdering af Mette Frederiksens ansvar i minkskandalen

Midt i regeringsforhandlingerne landede der 9. november et opsigtsvækkende 30 sider langt notat i folketingspartiernes mailindbakker – og i medierne.

Notatet var skrevet af Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i statsret ved Aarhus Universitet, Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, og Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet. Det bestod af en juridisk vurdering af statsminister Mette Frederiksens ansvar i forbindelse med beslutningen om at aflive alle mink i Danmark under coronaperioden.  

De tre fremtrædende professorer var kommet frem til, at statsministeren ”med en høj grad af sikkerhed” ikke ville kunne gøres retligt ansvarlig for den ulovlige beslutning.

Notatet har trukket overskrifter og skubbet minksagen helt frem på forsiderne igen efter en valgkamp, hvor en række partier har krævet, at der gennemføres en uvildig advokatundersøgelse af daværende statsminister Mette Frederiksens ansvar i minksagen.

Hvordan notatet kom i stand og hvorfor, fortæller Jørgen Albæk Jensen denne fredag eftermiddag fra sit kontor oppe under loftet på fjerde etage på Juridisk Institut.

Professor: Vi arbejdede hurtigt, fordi vi vidste, det havde bevågenhed

Det var Jørn Vestergaard, der tog initiativ til samarbejdet om en vurdering af statsministerens ansvar i minksagen med afsæt i minkkommissionens beretning. Professoren havde allerede lavet en stor del af forarbejdet, fortæller Jørgen Albæk Jensen.

”Jeg tror, han gerne ville have, at der var en bred ekspertise repræsenteret. Han er som bekendt strafferetsprofessor og ved virkelig meget om det. Og både Jens Elo Rytter og jeg er først og fremmest interesseret i statsret, men ved til gengæld ikke særligt meget om straffeproces. Tilsammen mener vi, at vi har den kompetence, der kunne være relevant i forhold til at kunne bedømme sagen,” siger Jørgen Albæk Jensen.

De tre professorer havde ikke tidligere talt sammen om sagen, men alle havde efter minkkommissionens beretning i juni kommenteret sagen i medierne.

Professorerne mailede frem og tilbage og kommenterede nogle udkast og kom med rettelsesforslag, inden de til sidst nåede frem til de formuleringer, de alle var enige om. Der gik omkring en uge, fra Jørn Vestergaard havde samlet de tre, til notatet var offentliggjort, fortæller Jørgen Albæk Jensen.

”Vi arbejdede virkelig hurtigt, fordi vi vidste, det havde den bevågenhed, det havde, og derfor ville vi gerne have det gjort færdigt. Men at vi gjorde det så hurtigt, havde noget at gøre med, at Vestergaards forarbejde havde været af rigtigt god kvalitet,” siger han.

Et håb om et endeligt punktum

De borgerlige partier har længe kaldt på en uvildig advokatvurdering af minksagen, og det krav må også formodes at være med, når Folketingets partier i øjeblikket går til forhandlinger med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen. For eksempel sagde Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, inden valget, at han vil kræve en advokatvurdering, hvis han skal pege på Mette Frederiksen som statsminister.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen vil det nok være vanskeligt at finde nogen i landet, der er mere kvalificeret til at lave en sådan vurdering, end de tre er. Og desuden har mange af de øvrige kvalificerede personer for eksempel været bisiddere for afhørte i minkkommissionen, og derfor ville de og deres advokatfirmaer være inhabile.

”Derfor tænkte vi: Hvorfor så ikke komme med det, når det nu har været efterlyst? Og så med det håb, at vi måske kunne få afsluttet den her diskussion. Og det har i hvert fald for mig lidt været et motiv. Jeg synes simpelthen, at nu har vi snakket så længe om det her. Jeg forstår, man (borgerlige partier, red.) måske ønskede at holde gryden i kog frem til et valg, men efter et valg tænker jeg, det må være tid til at få draget en konklusion. Og så ville vi gerne bidrage til, at det kunne foregå på et fagligt kvalificeret grundlag,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Debatten om minksagen bør stoppe, fordi der er en del store udfordringer som klimakrise, inflation og et skrantende sygehusvæsen, der kunne få opmærksomheden i stedet, siger professoren.

"På et eller andet tidspunkt skal sagen jo sluttes, og så skal man tage fat på de problemer, der rejser sig i dag"

”På et eller andet tidspunkt skal sagen jo sluttes, og så skal man tage fat på de problemer, der rejser sig i dag. Og der er jo nok af dem,” siger han.

Kritik af offentliggørelse

Kritikere af offentliggørelsen af notatet har anført, at notatet nu spiller en aktiv rolle i regeringsforhandlingerne, men ifølge Jørgen Albæk Jensen var det ikke et bevidst valg.

”Det blev offentliggjort, da det var færdigt. Jeg ville nok selv have været betænkelig, hvis vi skulle offentliggøre det inden valget, for så kunne man med rette beskylde os for at gavne den ene part i valgkampen,” siger han.

Jørgen Albæk Jensen taler på egne vegne, når han siger, at han med de tre professorers notat håber, at snakken vil forstumme, og minksagen dermed snart vil være fortid.

”Vi har efter universitetsloven en forpligtelse til at blande os i den offentlige debat"

”Vi har efter universitetsloven en forpligtelse til at blande os i den offentlige debat. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvornår man skulle have gjort det. Men folk ville kunne sige, det var lige så kritisabelt, hvis vi bare havde lagt det i skuffen, indtil regeringen var dannet.”

”Det er klart, vi skriver det, fordi vi gerne vil påvirke nogen. Ellers er der jo ingen grund til at skrive det. Det er der ikke nogen grund til at skjule,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Modsat vil nogle spørge, om det er jeres opgave som professorer at have en mening om, hvad der fylder i den politiske debat?

”Nej, og det er jo heller ikke en juridisk vurdering (ønsket om at stoppe debatten om statsministerens rolle i minksagen, red.). Det er en personlig vurdering. Men det er en del af vores opgavebeskrivelse at mene noget om juridiske spørgsmål og blande os i den offentlige debat om dem, og det er det, vi har gjort. At det så har nogle politiske konsekvenser, det er jo sådan, det er,” siger han.

Albæk kalder det legitimt, at borgerlige partier vil have det, som med Lars Løkke Rasmussens ord beskrives som ”en værdig konklusion” på sagen. Det er dog netop det, han mener, notatet er.

Kan du forstå, hvis de borgerlige partier tænker, at hvis de vil stå fast på deres oprindelige holdning, så er det stadig naturligt for dem at kræve en uvildig advokatvurdering?

”Nej, det kan jeg ikke forstå. For så kan det kun bygge på, at de mener, vi er politisk farvede og dermed ikke uvildige, eller at vores faglige kompetencer ikke er i orden. Og det sidste får de i hvert fald meget svært ved at bestride. Og derfor undrer det mig også lidt, at der ikke er nogen, der trods alt siger – og det er der måske også – at nu har vi fået det, vi efterlyste, og så slutter sagen med det,” siger han.

Ikke alle professorer er enige

Jørgen Albæk Jensen er ikke den eneste juraprofessor på AU, der har forholdt sig til minksagen. I sommer fik AU-professor i strafferet, Lasse Lund Madsen, minksagen til igen at blusse op i medierne, da han i en kronik i Berlingske argumenterede for, at Mette Frederiksen kunne dømmes ved Rigsretten for grov uagtsomhed. Samtidig slog han dog også fast, at det er umuligt at vide, hvad en eventuel rigsretssag ville ende med.

Jørgen Albæk Jensen har ikke talt med sin AU-kollega for nylig, men pointerer, at selv om man kan argumentere for Lasse Lund Madsens udlægning, lægger han fokus det forkerte sted.

Det springende punkt er ifølge Jørgen Albæk Jensen, at embedsmændene burde have advaret statsministeren om manglende lovhjemmel – uagtet at det gik hurtigt på mødet.

"Hvis det havde været en normal straffesag ved domstolene, er jeg sikker på, han ville have ret om grov uagtsomhed"

”Hvis det havde været en normal straffesag ved domstolene, er jeg sikker på, han ville have ret om grov uagtsomhed. Men fordi der gælder nogle helt særlige normer om forholdet mellem embedsmænd og ministre, som er meget velbeskrevet, har ministre ikke selv pligt til at spørge ind, medmindre noget giver dem anledning til at spørge ind. Men der var ikke en levende sjæl, der sagde til hende, at her kan der være et problem,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Jørgen Albæk Jensen: Det var ikke nogen særligt hensigtsmæssig proces

Mette Frederiksen har blandt andet sagt, at en regering og en minister upfront skal have det at vide, hvis der mangler lovhjemmel. Men hvad mange har bemærket i Minkkommissionens beretning, er, at den konkluderer, at det kan ”næppe kræves i forhold til en beslutning, som ikke var forudset og i hvert fald ikke behandlet i materialet udarbejdet til brug for mødet”.

Den konklusion erklærer Jørgen Albæk Jensen sig enig i. Men om aftenen efter mødet, og dagen efter inden pressemødet, var det stadig embedsmændenes ansvar at komme i tanke om, at der kunne være et problem, forklarer han.

Selv om intet ifølge Albæk tyder på, Mette Frederiksen har handlet groft uagtsomt, fastslår han, at det ikke var et kønt forløb, der ledte til beslutningen om at aflive alle mink.

”Når alt det her er sagt, er jeg enig i, at det ikke var nogen særligt hensigtsmæssig proces, og det kan man jo sagtens se bagefter. Men det er ikke afgørende for, om det er groft eller simpelt uagtsomt. Det afgørende er, at hvis vi skal placere et ansvar for at afklare det juridiske grundlag, er det hos embedsmændene. Især hos embedsmændene i Fødevareministeriet, og det er også dem, der får den alvorligste kritik i Minkkommissionens beretning,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.