AU-reaktioner på regeringens nye udspil

Brian Bech Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet: 

Hvad er din umiddelbare kommentar til udspillet?

”Min første tanke er, at jeg ikke ved nok på nuværende tidspunkt til at have det fuldstændige billede. Forslaget skal nu behandles af Folketinget, og vi skal nok på den anden side af sommerferien, før det er helt klart, hvordan det kommer til at se ud i sidste ende. Men umiddelbart kan jeg sige, at et taxametertilskud på 70 procent minder om det, vi har på nuværende tidspunkt, og som vi budgetterer efter i dag.”

Hvad er din holdning til et grundtilskud på 20 procent?

”Jeg har på nuværende tidspunkt ikke sikker viden om, hvordan det vil blive udmøntet, men den del af forslaget virker fornuftigt. Jeg kan måske endda ende med at blive glad for det alt efter, hvordan det bliver udmøntet – især hvis det bliver et beløb, som kommer til ligge fast over fire år.”

Hvad så med det tilskud, som regeringen kalder et kvalitets- og resultatstilskud, og som udgør ti procent af det samlede tilskud?

”Jeg tænker, at det er mere af det samme. Jeg har svært ved at se kvalitetselementet, og jeg har da også noteret, at uddannelses- og forskningsministeren har været ude at sige, at det er noget, man fortsat arbejder med i forbindelse med forslaget. Vi har allerede en fremdriftsreform, som vi er ved at implementere, og ligesådan med en dimensionering af uddannelserne. Jeg kan derfor ikke se behovet for et nyt færdiggørelses- og beskæftigelsesparameter. Jeg er heller ikke tilhænger af et sådant tilskud, der – som jeg umiddelbart forstår det – skal fordeles ud fra, hvordan universitetet samlet set klarer sig. De universiteter, der har mange humanistiske uddannelser, vil blive ramt hårdt. Jeg forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt med et nyt udfald over for de humanistiske uddannelser, når de i forvejen er hårdt ramt af dimensioneringen.”

LÆS OGSÅ: Regeringen klar med udspil til ændret bevillingssystem til videregående uddannelser

Emil Outzen, formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet og økonomistuderende:

Hvad er din umiddelbare kommentar til udspillet?

”Udspillet er endnu ikke særlig detaljeret, og umiddelbart er der både positive og negative aspekter ved det. Men helt overordnet mangler det at besvare det vigtigste problem: hvordan finansierer vi uddannelserne. Mange uddannelser har svært ved at få tingene til at hænge sammen økonomisk, og det går ud over kvaliteten.”

Hvad er det, du mener er positivt ved udspillet?

”At man vil omlægge 20 procent af bevillingen til uddannelsesinstitutionerne til en fast grundbevilling. AU har oplevet store udsving i bevillingerne i kraft af fremdriftsreformen. Men det her vil give ro til at planlægge.”

Hvad er det negative for dig at se ved udspillet?

”At man indfører et beskæftigelses- og færdiggørelsesparameter på en del af bevillingen (kvalitets- og resultattilskuddet, red.). De studerende skal blive færdige på kortere tid, og beskæftigelseselementet giver mere usikkerhed for universiteterne og er jo reelt ikke noget, universiteterne har den store indflydelse på. Jeg synes ikke, man skal mikse uddannelsespolitik med beskæftigelsespolitik på den måde. Og det fjerner fokus fra det, der er centralt, nemlig at skabe uddannelser med et højt fagligt niveau.”

Men det er jo kun ti procent af den samlede bevilling til universiteterne, der er bundet op på disse parametre?

”Ja, men det drejer sig altså stadig om rigtigt mange penge. Og jeg savner også svar på, hvad der sker med pengene, hvis ikke universitetet indfrier målet? Så går pengene til en kvalitetspulje, men hvem tilgodeser den? Og vil det favorisere en bestemt type universiteter? Jeg synes hellere, man skulle tilføje de 10 procent til grundbevillingen, så det er 70 procent taxameterbevilling og 30 procent grundbevilling.”

”Da regeringen lavede reformen ’Bedre rammer for ledelse på universiteterne’, lovede den mindre detailstyring. Og det synes jeg, dette udspil bryder med, fordi modellen arbejder med stærke incitamentselementer.”

Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant (VIP og AC-TAP) og lektor i datalogi:  

Hvad er din umiddelbare kommentar til udspillet?

”Det er positivt, at der bliver talt om en større basisbevilling i form af grundtilskuddet på 20 procent. Omvendt er beskæftigelsesparameteret bekymrende. Der er stor forskel på, hvor lang tid nyuddannede er om at komme i arbejde af flere forskellige årsager. Det er principielt forkert tænkning at bruge tilskudssystemet som incitamentsstruktur for at øge beskæftigelsen, der skulle man hellere benytte dialogen omkring udviklingskontrakterne. Også i forhold til færdiggørelsesparameteret, mener jeg, der er en snæverhed i målsætningen om, at den samlede studietid kun må overskride den normerede studietid med tre måneder. Der skal ikke meget langtidssygdom til, før det vælter det samlede billede.”

Flere har i forbindelse med netop beskæftigelsesparameteret udtrykt bekymring i forhold til de humanistiske uddannelser, hvor der for flere uddannelses vedkommende er en høj dimittendledighed. Deler du den bekymring?

”Det er klart, at det er en problematik. Men det er op til den enkelte institution at opretholde billedet, det er et valg, man må træffe. Og der vil man se forskellen på en ansvarlig ledelse og en ledelse, der kun tænker på pengekassen.”

Studenterrådsformand Emil Outzen mener, at regeringens udspil er et brud på løftet om mindre detailstyring af universitetssektoren, som den gav i forbindelse lovforslaget om ’Bedre rammer for ledelse på universiteterne’, er du enig?

”Ja, det er jeg enig med ham i. Men man kan glæde sig over, at det er et mindre skadeligt forslag end departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gjersings tidligere tanker på området.”

­

 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fakta: Klare rammer, bedre balance - regeringens udspil til nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser (pdf)