Før 25-årige Deni Isic og 26-årige Jonathan Leuba kunne kalde sig selv for iværksættere, var de blot to studerende, der gerne ville studere et semester på deres drømmedestinationer: Deni Isic ville til Californien og Jonathan Leuba ville til øgruppen Azorerne. Men det skulle vise sig at være mere kompliceret end som så.

Begge universiteter, som de to studerende gerne ville rejse til, havde nemlig ingen udvekslingsaftale med AU. Der var derfor i stedet tale om et udlandsophold, hvor ansvaret for al planlægning og formalia alene ligger hos den studerende. Man er en såkaldt freemover. Både Deni Isic og Jonathan Leuba stod meget alene med det, de oplevede som en meget kompliceret proces. De missede begge også nogle vigtige deadlines i søgeprocessen, fordi der ikke var kapacitet til at hjælpe dem på det internationale kontor:

”Jeg endte bare med at sige: Fair nok, så må jeg finde nogle alternativer. Så jeg opsøgte et bureau, som på trods af de missede deadlines godt kunne få mig af sted,” siger Deni Isic.

Jonathan Leuba tager over og forklarer, at Deni Isic ringer ham op en dag og fortæller, at han har fundet ud af, at man ved at søge et udlandsstipendium kan få tilskud til at dække alle studierelaterede udgifter til sit ophold. Jonathan Leuba havde selv planlagt hele sit ophold fra starten af og havde egentlig ikke haft ret høje udgifter, men da han tøvede, lød det fra Deni Isic i den anden ende af røret:

”Okay, så gør jeg det for dig. Send dine kvitteringer til mig!”

Gennem udlandsstipendiet kan studerende få dækket deres studieudgifter, når de skal på uddannelsesophold i udlandet. Ordningen er til for de studerende, som ikke rejser via AU’s udvekslingsaftaler.

”Deni, det var du sgu meget god til det der”

Deni Isic nøjedes ikke med at hjælpe sig selv og sin ven. Flere medstuderende havde inden afrejse henvendt sig til ham og bedt om hjælp til at komme på udlandsophold som freemover. Han besluttede sig derfor for at sætte sin ind i alle aspekterne ved freemover-konceptet:

”Jeg sagde til dem alle, at der ikke var nogen der måtte forlade undervisningslokalet, før de havde fået søgt, og alle endte med at komme afsted. Så kigger Jonathan på mig bagefter og siger: Deni, det var du sgu egentlig meget god til det der. Du burde arbejde med det.”

Og netop der i 2018 opstod den spæde idé til virksomheden Uniclub - Study Abroad, der i dag, knap fem år senere, har samarbejder med over 70 universiteter både inden og udenfor EU. Det gør dem også til det bureau i Norden med den største portefølje af samarbejdspartnere.

Ønsket om et mere tæt samarbejde med AU

Virksomheden Uniclub - Study Abroad er en selvstændig virksomhed, som ikke samarbejder med AU. Men ifølge de to iværksættere ville det være mere fordelagtigt, hvis de i stedet i højere grad kunne samarbejde med AU om at hjælpe de studerende, der er nødsaget til at være Freemovers i stedet for udvekslingsstuderende:

”Det er ærgerligt, hvis den studerende lader sin drøm om udenlandsophold falde til jorden, fordi AU ikke har et samarbejde med det universitet, vedkommende gerne vil studere ved. AU burde i stedet sige: Vi kan ikke hjælpe dig med det her universitet, men du har de og de muligheder i stedet. Det oplever vi ikke sker. Vores kunder finder os ofte ved i panik at google: Jeg har fået afslag på mit udlandsophold hvad skal jeg gøre? Det kunne være undgået,” siger Deni Isic.

De to iværksættere ønsker, at deres rådgivning skal være gratis for de studerende. Det er de lykkedes med ved at få de universiteter, de samarbejder med, til at kompensere dem for det arbejde, Uniclub laver, samt den studerendes udlandsstipendie, der dækker udgifterne for selve opholdet. Derfor forstår Deni Isic og Jonathan Leuba også godt, hvis de af AU bliver opfattet som en form for konkurrent, fordi den kompensation kunne have været den STÅ-indtægt, danske universiteter som AU ville havde fået, hvis det var dem, der faciliterede opholdet.

AU: Godt, at der findes tilbud som Uniclub

Men ifølge Rikke Nielsen, der er international chef for internationalt center på AU, handler det om, at Uniclub er en blandt flere eksterne aktører, der tilbyder studerende rådgivning i forbindelse med udlandsophold. Universitetet har ikke mulighed for at kvalitetssikre de eksterne virksomheder og deres partnere:

”Det er i princippet op til den enkelte studerende at vælge mellem udbyderne. Vi kan ikke gå ind og anbefale specifikke udbydere. Det er ikke vores opgave og vi må ikke udpege enkelte aktører på markedet, for hvis vi gør det, peger vi jo nogen ud i forhold til andre,” siger Rikke Nielsen.

Til gengæld har Rikke Nielsen og hendes kollegaer taget til efterretning, at der fra AU’s side skal være mere information tilgængelig for studerende angående mulighederne ved et udlandsophold finansieret af udlandsstipendier. Formålet er, at de studerende er fuldt oplyst om finansieringsmuligheder via udlandsstipendieordningen, når og hvis de ønsker at rejse ud på freemover-ophold via kommercielle udbydere som Uniclub:

”Jeg synes, det er supergodt, at der findes virksomheder som Uniclub, der kan løfte den arbejdsbyrde for den studerende, som de ellers selv ville stå alene med ved at skulle formidle opholdet. Vi er bestemt ikke kritiske over for freemover-konceptet som er et godt supplement til de muligheder, studerende har via de mange udvekslingsaftaler, universitetet har indgået med partnere rundt i verden,” siger Rikke Nielsen.

Hvordan går det så med forretning og studieliv?

Foruden at drive deres vækstende virksomhed, Uniclub, studerer både Deni Isic og Jonathan Leuba på kandidaten i Teknologibaseret forretningsudvikling på 2. semester:

”Der er ikke meget fritid. Vi har ikke set fjernsyn i flere år tror jeg,” griner Jonathan Leuba.

Men balancen mellem studie og virksomhed er klar for dem begge. De har fra dag ét haft virksomheden som første prioritet, og det er også der, de lægger hovedparten af deres energi, fortæller de. 

”Det er virksomheden, vi brænder for. Så vil vi hellere en gang imellem gå til reeksamen, for at få tingene til at passe sammen, ” siger Deni Isic.

På nuværende tidspunkt har Uniclub kapacitet til at rådgive 120 studerende på et år, men ambitionen er på sigt at kunne hjælpe op til 200 studerende med at komme afsted på deres drømmeophold som freemovers. De to medstiftere af virksomheden mærker også, at der er studerende derude, som har brug for deres hjælp:

”Når det nogle gange er en mørk og regnfuld dag, så giver det bare den bedste følelse at kunne kigge på sine Trustpilot-anmeldelser og se, at man har hjulpet nogle studerende, som nok ellers ikke var lykkedes med at komme afsted,” siger Jonathan Leuba.

Udover den personlige gevinst ved at hjælpe andre studerende godt på vej, har det ifølge dem også gavnet deres forløb på universitetet. Deres bedste råd til andre studerende, der drømmer om at starte virksomhed, er derfor også at tænke deres virksomhed ind i selve uddannelsen:

”Det er en kæmpe fordel, fordi man har så mange data og så mange virkelige erfaringer, som man kan bruge på studiet, ” siger Deni Isic.

”Ja for os har det bare været helt fantastisk. At kunne bruge sin virksomhed på studiet har gjort for os, at det har føltes mere som et rigtigt arbejde end blot som et studie, og samtidig får vi stadig nogle ECTS-point for det,” siger Jonathan Leuba.

Korrekturlæst af Charlotte Boel