AU-studerende skulle printe 600 sider hver til deres eksamen: "Det er spild af ressourcer"
Over 80 kandidatstuderende fra erhvervsjura mødte mandag op til eksamen i rets-og kontraktøkonomi med omkring 600 udprintede sider hver. Det er forstyrrende, dyrt og ikke mindst spild af papir, lyder kritikken fra studerende. Fra næste vinter bliver eksamensformen ændret, forventer studieleder.
Mandag satte over 80 kandidatstuderende fra erhvervsjura sig til rette for at tage hul på tre timers skriftlig eksamen i rets-og kontraktøkonomi. Med sig havde de hver især mapper med udskrift af deres lærebog Law and Economics på knap 600 sider, som i den nyeste udgave kun findes som pdf, samt udskrift af deres noter. Det følger af eksamensformen, hvor man ikke må benytte andet end udskrevet materiale som støtte til sin besvarelse.
To af de studerende var Sarah Bro og Katarina Smed Kruuse, der begge er på 7. semester.
"Der herskede lidt en kaosstemning i løbet af eksamen. Folk sad med deres papirer, der fløj lidt rundt. Alle sad med 800 siders papir og skulle finde noget bestemt og åbnede alle mulige mapper,” siger Sarah Bro, der endte med at tage ørepropper i for ikke at blive forstyrret.
"For at klare det så godt som muligt skal man have alle tingene med,” fortæller Katarina Smed Kruuse, der understreger, at hun var en af de studerende, som havde printet mindst materiale i form af sine cirka 450 sider.
"Man kan jo stå og få helt ondt i maven oppe på Det Kgl. Bibliotek, hvor jeg printede,” siger Katarina Smed Kruuse.
"Man kan jo stå og få helt ondt i maven oppe på det Det Kgl. Bibliotek, hvor jeg printede,” siger Katarina Smed Kruuse, der kun endte med at printe noget af bogen. "Det er også penge, man smider direkte ud ad vinduet,” uddyber hun. På Det Kgl. Bibliotek koster det 0,55 kroner pr. A4-side, man printer. Altså i hendes tilfælde knap 250 kroner.
Løftet pegefinger
Undervejs i eksamen skabte det også andre vanskeligheder, såsom hvordan man skulle henvise korrekt, når der ikke var sidetal på ens print, eller hvor det begreb, man lige stod og manglede, var i stakken af papirer.
"Man skulle lægge sin telefon i højre hjørne af bordet, og fordi jeg havde alle mine mange stykker papir liggende, lå de lige pludselig foran telefonen, så vagterne begyndte at mistænke, at jeg prøvede at gemme den,” siger Katarina Smed Kruuse om den usædvanlige eksamenssituation.
Der var også et par stykker til eksamen, som fik en advarsel og en løftet pegefinger på grund af det, lyder det fra de to erhvervsjurastuderende.
Kontaktede ledelsen i september
Allerede i september, hvor de blev gjort opmærksom på eksamensformen, tog de erhvervsjurastuderende kontakt til undervisere og studielederen for erhvervsjura, Carsten Willemoes Jørgensen, for at gøre opmærksom på ulemperne ved eksamensformen.
Sarah Bro havde et arbejdsrelateret møde som rusansvarlig med studielederen omkring evaluering af rusugen, hvor hun ved mødets afslutning præsenterede problemstillingen. Her fik hun at vide, at hun kunne sende en mail. Hun sendte efterfølgende en mail med deres syn på eksamensformen; her foreslog de to alternativer til eksamensformen, hvor man ikke skal printe hundredvis af sider. De foreslog blandt andet at benytte funktionen FLOWlock+, hvor skærmen er låst, og man ikke kan bruge nettet. Fordelen er her, at man kan tilgå sine noter, hvis de er lavet om til pdf-format. De fik dog aldrig noget svar fra studielederen.
"Så sidder man lidt frustreret tilbage som studerende,” siger Katarina Smed Kruuse.
Studieleder: For sent at ændre på
Ifølge studieleder Carsten Willemoes Jørgensen var det dog allerede for sent at ændre eksamensformen, da de studerende henvendte sig.
"Når vi laver en ændring, skal det ske senest halvandet år, før eksamen afholdes,” beretter Carsten Willemoes Jørgensen.
"Det er besværligt at lave en ændring i studieordningen – når vi laver en ændring, skal det ske senest halvandet år, før eksamen afholdes,” beretter han.
Studerende savner dialog
Det er dog ikke kun eksamensformen, som de erhvervsjurastuderende finder problematisk, men også to afledte effekter.
"Den ene er, at det miljømæssigt er spild af ressourcer, at vi allesammen printer 800 sider. Lærebogen og noter skal du som minimum have med,” påpeger Sarah Bro.
"Den anden ting er, at det er ærgerligt, at der ikke kommer en egentlig dialog om det, når vi forsøger,” siger Sarah Bro og tilføjer, at det selvfølgelig i sidste ende er ledelsen, der træffer beslutningen.
"De spørger tit efter at få noget input fra de studerende. Og når det så kommer, føler jeg også lidt, at de skal tage imod det og kigge på vores begrundelser. I stedet for bare at sige, at det er sådan, det er,” siger Katarina Smed Kruuse og fortsætter:
"Det handler ikke altid om, at vi gerne vil brokke os. Det handler om, at vi gerne vil i dialog og gøre tingene bedre for os selv og kommende studerende,” tilføjer Katarina Smed Kruuse.
"Det handler ikke altid om, at vi gerne vil brokke os. Det handler om, at vi gerne vil i dialog og gøre tingene bedre for os selv og kommende studerende,” tilføjer hun.
Carsten Willemoes Jørgensen bekræfter, at han har talt med Sarah Bro om problematikken og efterfølgende har modtaget en mail fra hende. Til Omnibus siger han, at han er enig med Sarah Bro og Katarina Smed Kruuse i, at det store forbrug af print er uhensigtsmæssigt.
"Vi havde det slet ikke i tankerne, at de studerende skulle ud og printe en hel masse – det er vi heller ikke interesseret i,” fortæller han.
Studielederen sætter dog spørgsmålstegn ved, om de studerende havde behov for at printe alle 600 sider. Han fremhæver, at mængden af print på pensum var 300 sider, hvoraf ca. 250 sider er i lærebogen. At der var studerende, som valgte at printe hele lærebogen og en ordbog, var deres valg, påpeger han.
Til næste vintereksamen i rets-og kontraktøkonomi forventer studieleder Carsten Willemoes Jørgensen, at en alternativ eksamensform – i form af FLOWlock+ – er blevet godkendt, så de studerende kan tilgå pdf’er til eksamen og dermed undgår at printe.
Korrekturlæst af Charlotte Boel