AU-studerendes satellit er i kredsløb om jorden: Nu starter forberedelserne til nyt AU-rumprojekt
AU’s rumeventyr involverer efterhånden flere satellitter, op mod 50 studerende – og en håndfuld søvnløse nætter. Meningen med rumprogrammet er at levere kandidater til rumsektoren. En tidligere studerende på projektet laver lige nu SoMe for Danmarks eneste astronaut, Andreas Mogensen.
Three, two, one, zero and lift-off! Den 15. april kl. 08.48 dansk tid gik DISCO-1 i luften fra rumstationen i San José. Holdet bag satellitten kiggede med på rumstationen i Californien og online hjemme fra Danmark.
Opsendelsen havde været længe undervejs og var blevet udskudt flere gange – senest dagen før blot 28 sekunder før lift-off. Med ro i maven kunne holdet bag DISCO-programmet nu vente på, at satellitten skulle frigives fra den rumbus, den sammen med flere andre satellitter var sendt afsted i.
”Satellitten blev ikke sendt op alene. Den blev sendt op i et andet rumfartøj sammen med en masse andre satellitter, og det er først, når der er kørt tests på, at det store rumfartøj fungerer, at den kan begynde at sende de andre satellitter ud. Så DISCO-1 blev først sendt i kredsløb efter en måneds tid, og det er først der, den bliver tændt og kan kontaktes,” fortæller Christoffer Karoff, som er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi og leder på DISCO-projektet.
Han tager imod i projektets lokaler, som naturligvis har fået navnet DISCOteket.
OM DISCO-PROGRAMMET
- DISCO-programmet er et samarbejde mellem AU, SDU, AAU, IT-Universitetet og den europæiske ressourceorganisation for rumuddannelse, ESERO.
- DISCO-1 blev sendt i rummet 15. april som det første skud på stammen.
- DISCO-2 skal, ligesom DISCO-1, bygges i samarbejde med den aalborgensiske virksomhed Space Inventor. Kontrakten mellem AU og Space Inventor blev underskrevet 10. januar.
- DISCO-1 er en teknologidemonstration, som rummer en række studenterprojekter, mens DISCO-2's primære funktion bliver at tage billeder af Grønland fra rummet.
- De studerende bag DISCO-programmet fører logbog på bloggen discosat.dk, hvor du kan læse mere om processen bag satellitterne.
- Før DISCO-1 kunne AU i 2018 sende satellitten Delphini-1 i rummet. Den var i kredsløb i to år og havde, ligesom DISCO-2, til opgave af tage billeder fra rummet.
- Læs mere om DISCO-programmet på AU's hjemmeside.
Skaber kandidater til rumsektoren
Det er et hold af knap 50 studerende fra Aarhus Universitet samt studerende fra AAU, SDU, IT-Universitetet og den europæiske ressourceorganisation for rumuddannelse, ESERO, der står bag DISCO-programmet. Formålet er at uddanne flere danske studerende i at udforme, opsende og arbejde med satellitter – blandt andet for at skabe dygtig arbejdskraft til rumsektoren og sikre et stærkt samarbejde mellem Danmark og de større internationale rumselskaber som eksempelvis NASA og den europæiske rumfartsorganisation ESA.
”Det, vi kan med programmet, er at give de studerende en adgang til at gøre karriere inden for rumsektoren. Det er faktisk en studerende fra vores sidste projekt, Delphini, der står for Andreas Mogensens SoMe-kampagne, så vi har ret tæt kontakt til sektoren,” fortæller Christoffer Karoff.
Det første skud på stammen, DISCO-1, er sat i verden – og i rummet – som en såkaldt teknologidemonstration.
”Vi skal demonstrere, at vi mestrer den nødvendige teknologi til at sende flere satellitter i rummet. Selvom både Aarhus Universitet og de andre samarbejdsuniversiteter har udsendt satellitter før, er der nogle teknologier i DISCO-1, vi skal teste af, før vi kan sende flere projekter ud,” forklarer Christoffer Karoff.
På den måde er DISCO-1 forløberen for AU’s kommende satellitprojekt DISCO-2.
En af de studerende på projektet er Jacob Bay Thomsen, som er pr-ansvarlig og bliver færdig med sin kandidat i astronomi til vinter.
”Med DISCO-1 skal vi studerende først og fremmest lære og have erfaring med, hvordan radiokommunikation med satellitter fungerer. Og så skal vi teste, om vi er gode nok til at kunne gøre DISCO-2 mere avanceret,” fortæller han.
Fire dages radiotavshed
Én efter én skød rumbussen med DISCO-1 ombord satellitter afsted, men da DISCO-1 blev sendt i kredsløb, kunne ingen få så meget som en lyd ud af den. I fire dage måtte både studerende og undervisere på projektet gå igennem alle de mulige fejl, de kunne komme i tanke om.
”Der er en betydelig risiko for, at noget går galt under opsendelsen, så vi var selvfølgelig nervøse for, om det var tilfældet med satellittens hardware. Sådan er det, når man sender noget ud i rummet,” fortæller Christoffer Karoff, som understreger, at holdet ikke på noget tidspunkt nåede at opgive håbet for DISCO-1.
Endelig kontakt
Det viste sig, at modtagerens forstærker var slukket, og at DISCO-1-holdet først havde fået koordinaterne til en forkert satellit, som ikke svarede tilbage, fordi den var indstillet på en anden frekvens. Derfor svarede satellitten ikke.
”Man kalder det at ”pinge” satellitten, når man udsender radiosignaler på en bestemt frekvens, for at spørge: Er du der? Og hvis satellitten får signalet, sender den et ”ping” retur, der svarer: Ja, jeg er her,” forklarer Jacob Bay Thomsen.
De studerende forsøgte dag og nat at få kontakt til satellitten. Den 23. maj kl. 11.27 stod sol, måne og satellitter endelig rigtigt, og de studerende fra Aarhus Universitet modtog det første signal fra DISCO-1.
I lynhurtigt kredsløb om Jorden
Dermed kunne de studerende efter fire søvnløse nætter ånde lettet op. De sene nattemøder var nødvendige for at oprette kontakt til satellitten, fordi DISCO-1 skal være over jordstationens horisont, før antennerne kan opfange dens signaler.
”Det svinger lidt, hvornår der er bedst mulighed for at få kontakt til den. I starten var det om natten,” forklarer Christoffer Karoff.
Når satellitten suser forbi over jordstationens himmelrum, skal antennen på et af Katrinebjergs tage pege direkte hen mod den for at skabe kontakt. Og det var især en udfordring i starten, da holdet havde fået de forkerte koordinater på satellitten.
”Satellitten er kun over det område, hvor vi kan kommunikere med den i ti minutter ad gangen. Så man skal vide, hvor den er, så man ikke skal sidde og pege med antennen i alle mulige tilfældige retninger. Når den så har været forbi, går der mellem to og ti timer, før man igen kan opnå kontakt, fordi satellitten er i det, der hedder polart kredsløb. Den kredser om jorden rundt om polerne, mens jorden drejer rundt om sig selv, så det er forskelligt, hvor længe der går, før den er tilbage over jordstationens horisont igen,” forklarer Jacob Bay Thomsen.
Den lynhurtige satellit flyver med en hastighed på ti kilometer i sekundet, så når dens bane er kortest, kan den tilbagelægge sin rute fra den ene pol til den anden på kun en time og femten sekunder.
”Ja, den ville vel kunne flyve herfra og til Aalborg på femten sekunder,” lyder det fra Christoffer Karoff.
DISCO-2
Nu, hvor DISCO-1 ligger trygt i sin bane om Jorden, er planlægningen til DISCO-2 i fuld gang. Allerede i januar blev der skrevet kontrakt med den aalborgensiske virksomhed Space Inventor, som også hjalp med at bygge DISCO-1, og rekrutteringsprocessen for at finde studerende til det nye rumprojekt er også skudt i gang.
Der var stor opmærksomhed omkring DISCO-1, da den blev sendt til vejrs fra Californien, og det kunne ifølge Christoffer Karoff mærkes på rekrutteringen til DISCO-2. Hele 70 studerende mødte op for at blive en del af holdet på den nyligt overståede rekrutteringsdag. Med kun cirka 30 pladser på holdet skal de interesserede studerende derfor udvælges på baggrund af deres ansøgninger.
”I starten havde jeg ambitioner om, at jeg kunne samle 20-30 folk. Jeg havde aldrig drømt om, at vi kunne blive så mange, som vi gjorde. Det er jo noget, de gør i deres fritid, så det overraskede mig, at vi faktisk har 70 studerende på Aarhus Universitet, der er interesserede i at bruge deres fritid på projektet,” lyder det.
Formålet med DISCO-2 er blandt andet at tage billeder af Grønland, som kan bruges til forskning på de samarbejdende universiteter. Som det er nu, skal de danske universiteter nemlig købe billederne eksternt fra blandt andre NASA, og det er både kostbart og besværligt.
”Med DISCO-2 kan forskerne bede os om at tage billeder af specifikke områder, i stedet for at vi altid skal købe data fra andre, som måske ikke engang har billeder af det område, vi skal bruge,” fortæller Jacob Bay Thomsen.
AU har én gang tidligere haft en satellit, der var designet til samme formål: Delphini-1, som blev opsendt i starten af 2018. Men en satellit lever ikke for evigt.
”Delphini var den første satellit fra AU, som tog billeder fra rummet. Men siden den helt efter planen brændte op efter to år i kredsløb, har vi ikke haft den mulighed,” fortæller Christoffer Karoff.
Når rumrejsen slutter
Ligesom Delphini gjorde det, vil både DISCO-1 og DISCO-2 ende sine dage ved at brænde op i atmosfæren.
”DISCO-1 er en såkaldt CubeSat, som måler 10x10x10 centimeter, og satellitter i den størrelsesorden bliver sendt op i en højde, hvor de med tiden selv falder ned på grund af luftmodstanden,” forklarer Christoffer Karoff.
Når man ansøger om at sende en satellit ud i rummet, skal man dokumentere, at satellitten ryger ud af kredsløb senest 25 år, efter den bliver taget ud af brug.
Christoffer Karoff forventer, at både DISCO-1 og DISCO-2 kan være i kredsløb i op til syv år, før luftmodstanden gør bugt med dem. Men det er langt fra sikkert, at der vil være kontakt til satellitterne så længe.
”Målet er, at de kan holde i 1-2 år,” forklarer Christoffer Karoff.
Og selv når eventyret slutter for DISCO-1 og DISCO-2, holder DISCOteket festen kørende. AU har nemlig flere rumeventyr i støbeskeen med både DISCO-3 og -4.
Korrekturlæst af Charlotte Boel