Det er fem år, siden ledelsen på Aarhus Universitet lavede en open access-politik for at støtte initiativet om fri adgang til videnskabelige publikationer. Måske uden helt at have afstemt den med det videnskabelige personale på universitetet.

Ifølge AU’s politik forventes forskerne at uploade en version af deres forskningsartikel i universitetets digitale arkiv PURE, så den bliver frit tilgængelig for alle interesserede. Det skal ske parallelt med den sædvanlige publicering hos et forlag, hvis forlaget – eventuelt efter en embargoperiode – tillader det.
Alligevel blev kun omkring 10 procent af de videnskabelige artikler, som i 2014 kunne gøres frit tilgængelige i PURE, rent faktisk uploadet til arkivet, viser tal fra AU Library.

Forskerne undskyldt

Men forskerne skal ikke klandres for det lidet imponerende resultat, mener Ole Steen Nielsen, der er næstformand i Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde (tidligere Forskningsbåndet) på AU.
»Det er ikke fair at komme efter forskerne. Hvis vi synes, det var for dårligt, så havde vi jo et ledelsesproblem. Faktum er, at vi her står med en opgave, som måske lyder nem, men faktisk er bureaukratisk tung,« siger han.

Opgaven indebærer eksempelvis afklaring omkring ophavsret, overholdelse af embargoperiode og korrekt registrering af version og bidragsydere.

Derudover hersker der ifølge Ole Steen Nielsen en usikkerhed blandt mange forskere om, hvilke negative konsekvenser open access kan have.

Har det for eksempel indflydelse på, hvilke tidsskrifter man kan publicere i? Og hvordan undgår man, at andre refererer til versionen i PURE i stedet for originalartiklen i eksempelvis Nature eller Historisk Tidsskrift?

Ledelsesopgave at skabe opmærksomhed

I en stikprøveundersøgelse foretaget af Omnibus i april kunne fem ud af 10 VIP’er svare ja til, at de var bekendt med AU’s open access-politik, mens ingen af de adspurgte forskere havde besøgt hjemmesiden, hvor politikken og de nødvendige informationer står beskrevet.

Ole Steen Nielsen erkender, at det er ledelsens opgave at skærpe forskernes opmærksomhed om open access, men at punktet ikke har haft en stor plads på dagsordenen i det tidligere Forskningsbåndet på AU.

»Jeg tror ikke, der har været en bevidsthed om problemstillingen, før vi fik den taget op i udvalget sidste år. Alle har været lidt famlende og nervøse i forhold til, hvad det reelt betyder. Også ledelsesmæssigt på universiteterne har man været lidt i vildrede i forhold til, hvordan man bedst løser opgaven,« siger han.

Handling efter fem år

Det bliver der lavet om på nu. I januar nedsatte Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde et underudvalg, som med assistance fra AU Library skal udfærdige en indstilling til ledelsen om, hvordan man fremover bedst griber open access an på AU.

Ifølge Ole Steen Nielsen handler det først og fremmest om at lave et system og et digitalt værktøj, som automatiserer registrering og open access-publicering af videnskabelige artikler på en måde, der belaster forskerne mindst muligt administrativt.

»Papirarbejdet ligger i øjeblikket hos forskerne. De er villige til mange ting, men hvis de pludselig skal sidde med store bureaukratiske opgaver, som tager tid fra deres forskning, så vil det automatisk blive nedprioriteret. Det er klart, at der er tale om et dobbelt ansvar, men det er væsentligt, at ledelsen sætter nogle rammer, hvorunder opgaven bliver realistisk for forskerne,« siger han.

Fakta

Pilotprojekt

Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde på AU har i løbet af foråret igangsat et pilotprojekt i forbindelse med EU-bevillinger fra Horizon 2020 for at afdække forskernes behov for støtte til open access-publicering. Ligesom danske forskningsråd og fonde stiller EU nemlig krav om open access til bevillingshaveren. Den 4. juni vil Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde diskutere et oplæg til en ledelsesbeslutning om open access.

100 procent open access i 2022
Med Danmarks Nationale Strategi for Open Access fra 2014 satte regeringen som målsætning:
»At der i 2017 via digitale arkiver – repositorier – er uhindret, digital, adgang for alle til 80 procent af alle danske fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner, der er publiceret i 2016.«
I 2022 skal den frie adgang ifølge målsætningen gælde for 100 procent af forskningsartiklerne.

Kilde: Danmarks Nationale Strategi for Open Access

Open access – en kompliceret størrelse

Open access bygger på idéen om, at forskningsresultater skal være frit tilgængelige for offentligheden og ikke gemmes væk bag abonnementsordninger og betalingsmure.

Der findes forskellige former for open access, som de videnskabelige tidsskrifter og forlag praktiserer individuelt.

Nogle forlag kræver betaling fra forfatteren for til gengæld at gøre artiklen frit tilgængelig med det samme (gylden open access). Andre forlag benytter sig af embargoperioder, som forfatteren skal overholde, før han eller hun kan parallelpublicere artiklen i åbent arkiv (grøn open access).

Mange universiteter i verden har etableret open access-arkiver – på AU er det PURE. Ligeledes findes der en del fagspecifikke open access-arkiver online, hvor forskeren kan parallelpublicere sin artikel.

Det betyder også, at selvom en forsker ved AU ikke har gjort sin artikel frit tilgængelig i PURE, kan han eller hun godt have gjort den tilgængelig i et andet digitalt arkiv på nettet.

Læs meget mere om open access på medarbejdere.au.dk/openaccess

Open access-politik for offentlige forskningsråd og fonde

Siden sommeren 2012 har danske offentlige råd og fonde stillet krav til bevillingshaverne om open access-publicering, hvis tidsskriftet tillader det.

Både Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond er stadig i gang med at tilpasse og evaluere politikken og har endnu ikke vedtaget eventuelle sanktioner.

Kontorchef i sekretariatet for Det Frie Forskningsråd Grete M. Kladakis skriver i en mail til Omnibus:

»For Det Frie Forskningsråds vedkommende skal der indsendes afrapportering, der inkluderer meddelelse om, hvordan bevillingshaveren har håndteret kravet om kontakt til forlaget, med anmodning om at få lov til at publicere i et repositorium (open access-arkiv, red). Politikken er så ny, at det først er fremadrettet, at der er tilstrækkeligt med afrapporteringer til, at vi kan undersøge resultatet af politikken. Det vil ske i den kommende periode. Kravet er relativt enkelt at opfylde, så det er forventningen, at bevillingshavere ikke vil have problemer med at opfylde det. Der er derfor ikke truffet beslutning om sanktioner.«

Danmarks Grundforskningsfond tildeler bevillinger til deres såkaldte centers of excellence, som kan bestå af en eller flere forskningsgrupper. I forhold til kravet om open access skriver specialkonsulent Mogens Henrik Sørensen i en mail til Omnibus:

»Ved de årlige opfølgningsmøder med hvert center diskuterer vi deres open access-status, især hvis den er ekstremt høj eller lav. Dette gør vi for at lære, hvad der fremadrettet er en fornuftig open access-politik at fremme i dansk sammenhæng.«