AU udskifter omkring en fjerdedel af alle computere hvert år: Nogle genbruges, andre skrottes

Hvert år bliver cirka hver femte computer udskiftet på Aarhus Universitet, fordi man ifølge den sikkerhedsmæssige politik på AU ikke bør beholde en computer i længere tid end 4-5 år.

Ifølge Michael Møltorp, der er teamleder hos Arts IT-support og ansvarlig for it-indkøbsfaggruppen, som går på tværs af AU, er et bud, at der i alt er 15.000-16.000 computere i drift på universitetet. Der er alene 12.500 Windows pc'er, fortæller Mads Rasmussen, der er it-supportchef ved Health.

Med en levetid på 4-5 år vil 20-25 procent af dem således hvert år gå ud af driften. Det betyder, at tusindvis af computere hvert år skal finde en ny ejer eller leveres til skrot.

Fakulteter har egne aftaler

De enkelte fakulteter har aftaler med virksomheder, der overtager elektronikken og forsøger at genbruge den eller genanvende dele af den.

Ikke alle fakulteter og områder på AU har den samme plan for genbrug af elektronik. På Arts, Aarhus BSS og hos Fællesadministrationens IT-support har man en aftale med firmaet Refurb, mens Nat-Tech bruger Stena Recycling. Health samarbejder med firmaet Marius Pedersen.

Hos Refurb forsøger man at genbruge computerne ved at sælge dem til private. Det er ikke tilfældet for Stena Recycling og Marius Pedersen, der genanvender materialet i computerne – hvis det kan lade sig gøre – og skrotter resten.

Det er altså ikke nødvendigvis, fordi computerne ikke fungerer efter fire år, når de ifølge AU har aftjent deres pligt, fortæller Michael Møltorp. Men efter fire til fem år kan maskinerne ikke nødvendigvis leve op til sikkerhedskravene på AU og må i så fald tages ud af drift.

"Det skyldes, at vi på universitetet har en langt strammere politik omkring, hvad der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Men på det private marked kan man sagtens acceptere en lavere grad af sikkerhed," siger Michael Møltorp.

Minimumslevetiden for udstyret er ifølge AU på fire år, fordi garantiperioden ligger på det samme. Og sikkerhedsmæssigt kræver AU, at hardwaren altid skal kunne opfylde de aktuelle krav.

"Det er ikke til at sætte en præcis bagkant på levetiden ud fra denne betingelse, men for pc'er er et sted mellem 4 og 6 år fra produktionsdato ikke helt skævt," lyder det fra supportchefkredsen i et skriftligt svar.

Bæredygtighedsorganisation: Genanvendelse er ikke vejen frem

Hos bæredygtighedsorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er seniorrådgiver for cirkulær økonomi, Lone Mikkelsen, ikke i tvivl om, at genbrugsmetoden er den bedste. Udskiftning af computere, som sendes til genanvendelse hvert 4.-5. år, er ikke holdbart, lyder det.

"Miljømæssigt kan det ikke forsvares. Så kan det være, man gør det af andre årsager og forsvarer det på den vis. 81 procent af det energiforbrug, en bærbar computer bruger over sit liv, er brugt i produktionsfasen. Elektronik er en tung produktgruppe både miljømæssigt og kemikaliemæssigt under produktionen," siger hun.

"Genbrug er miljømæssigt en langt bedre løsning. For klima, miljø og sundhed er det klart det, vi anbefaler. Det, de andre gør (Stena Recycling og Marius Pedersen, red.) er at findele det, så de sidder tilbage med nogle forskellige elementer: metal, plastik, kemikalier. Meget af det er ret følsomt. Elektronik er super tungt miljømæssigt i affaldsleddet. Og genanvendelse er også affaldsleddet. Så hvis vi overhovedet kan undgå det, så skal vi det," siger Lone Mikkelsen.

Hun foreslår, at hele AU bruger den samme genbrugsløsning, så universitetet sikrer sig, at computere og andet elektronik ikke unødigt ender til genanvendelse.

"Det ville også bidrage til at skubbe mere til de her forretningsmodeller (genbrug, red.). Der skal være noget, der skubber på fra den anden side, så de har nogle produkter at arbejde med," siger Lone Mikkelsen.

Nat-Tech og Health genbruger selv

Nat-Tech og Health har fravalgt genbrugsløsningen, fordi de selv vurderer, hvilke enheder der kan genbruges, for så at bruge dem på universitetet. Det forklarer de to it-supportchefer Knud Møller og Mads Rasmussen.

Når de har vurderet dem, leveres de overskydende computere til genanvendelse.

Der er eksempler på over ti år gamle computere, som stadig er i brug, oplyser Mads Rasmussen fra Health. Det er især MAC-computere, som har en relativt lang levetid.

Efter fire-fem år kan computerne bruges til specialestuderende, teknisk-administrativt personale, som laboratorieudstyr og til udlån.

"Vi har på Health også tidligere forsøgt os med en aftale omkring afhentning af IT-udstyr med henblik på genbrug. Men da vi på Health har tradition for at lade IT-udstyr gå i arv til andre mindre krævende funktioner internt, anvender vi som udgangspunkt selv IT-udstyret, til det absolut ikke kan fungere længere," siger Mads Rasmussen. 

"Det gør vi også gerne, selv om udstyret er 7-8 år gammelt. Ud fra den høje alder på vores brugte udstyr var der ikke tidligere grundlag for en aftale om genbrug af udstyret af den simple grund, at der skal være en vis levetid tilbage i IT-udstyret for at firmaerne vil aftage det", siger Mads Rasmussen.

Som et ekstra sikkerhedstiltag destruerer Health computerens harddisk, inden den bortskaffes. Det har betydet, at firmaet, som Health tidligere samarbejdede med, betragtede resten af computeren som skrot.

"Ret beset er vores strategi derfor, at vi selv genbruger udstyret internt, til det absolut ikke kan mere, typisk 6-8 år og nogle gange mere, selvfølgelig under forudsætning af at det kan fungere tilfredsstillende og overholde sikkerhedskravene," siger Mads Rasmussen.

Suppportchef: Man kunne overveje at gøre det samme 

Knud Møller fra Nat-Tech fortæller dog, at det hos ham "ikke er store tal, vi taler om her".

Supportafdelingen forsøger hver gang at vurdere, om det kan betale sig at genbruge computeren.

"Hvis der ikke er service på den længere, skal vi bruge rigtigt mange timer på at reparere computeren, når den går i stykker. Så kunne vores tid være bedre brugt, og ofte sker der jo en teknologisk udvikling på de her computere i løbet af 4-5 år. Så er der for eksempel kommet nye drivere og skærmkort. Det gør, at mange producenter holder op med at producere opdateringer til de gamle," siger Knud Møller.

Hvad tænker du om, at I på fakulteterne har forskellige aftaler? Kan du se idéen i, at man laver en samlet aftale om genbrug?

"Det kunne man da godt overveje at gøre og sige: Vi gør det samme. Men det, Refurb gør, er jo også, at de tager de bedste computere. De skal have en værdi, for at de kan sælge dem," siger Knud Møller.

"Vi synes jo, vi har en meget bæredygtig måde. Vi tager de bedste og genbruger dem, indtil de ikke kan bruges mere," siger han.

Genbrugsfirma: Vigtigt, at levetiden udnyttes 

Hos firmaet Refurb forklarer medstifter og kommunikationsdirektør Peter Hove, at computerne typisk har dobbelt så mange år i sig, når de modtager dem. Ser man på bæredygtigheden, er det derfor vigtigt, at levetiden bliver udnyttet.

"Lad os antage, at computerens maksimale levetid er ti år; så handler det om, hvordan vi kan få den til at leve i ti år. Og så er det sådan set ligegyldigt, om AU bruger den i to år og sælger den videre til os. I princippet er det en marginal forskel. Det, som det handler om, er, at udstyret ikke bliver afviklet tidligere, end det burde," siger Peter Hove.

Refurb håndterer processen fra afhentning til transport, datasletning og videresalg. Siden samarbejdets start i 2016 har virksomheden genbrugt 92 procent af de computere, det har modtaget fra AU. Samlet har Refurb overtaget over 4.000 computere fra AU.

Refurb anser processen som den mest bæredygtige, som verden ser ud lige nu, fortæller medstifteren.

"Men det skal ses som en helhed, for hvis producenterne havde produceret computeren ud af materialer, som man ikke havde været ude at grave efter, ville det sænke omkostningerne. Hvis producenten havde produceret det i Danmark i stedet for Asien, ville det også sænke belastningen. Og hvis AU beholdt udstyret i otte år i stedet for fem, ville det sænke belastningen," siger Peter Hove.