AU's juniorforskere organiserer sig i ny forening

Med AU Junior Researcher Association (AU JRA) har juniorforskerne på Aarhus Universitet fået et organ, der kan fungere som stemme for den store gruppe af forskere over ph.d.-niveau, som endnu ikke har fået fast ansættelse på universitetet. En gruppe, der blandt andet tæller postdocer og adjunkter.

Et af foreningens erklærede mål er at diskutere initiativer, der kan forbedre arbejdsvilkårene for juniorforskerne. Foreningen kommer blandt andet til at beskæftige sig med den såkaldte ’postdoc challenge’, som kort fortalt går ud på, at antallet af unge forskere er steget inden for de seneste ti år, mens antallet af faste stillinger er gået ned. Hvilket betyder, at juniorforskerne ofte har et arbejdsliv præget af usikkerhed, som følger af at være ansat på midlertidige kontrakter.

Alejandra Zaragoza Scherman er nyvalgt formand for AU Junior Researcher Association (AU JRA). Til dagligt er hun seniorforsker ved CON AMORE – Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Psykologisk Institut. Og selvom hendes titel som seniorforsker kan virke forvirrende i denne sammenhæng, er hun én af de mange juniorforskere med en midlertidig ansættelse på AU.

Hun fortæller, at en af foreningens første opgaver bliver at skaffe sig mere information om netop denne gruppe forskere og de vilkår, de arbejder under.

”Vi vil lave en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvem juniorforskerne er, hvad er vores behov, hvor længe er vi ansat, og hvor mange fondsmidler bidrager vi med,” fortæller Alejandra Zaragoza Scherman.

Desuden vil foreningen gerne i dialog med universitetets ledelse om, hvordan vilkårene for juniorforskerne kan forbedres.

Hvad skal der til?

Foreningen er støttet af Aarhus Universitet og er en del af en række tiltag, der skal forbedre mulighederne for juniorforskerne. Foruden Junior Researcher Association har AU også etableret en webportal for juniorforskere, et tværfagligt netværk og karriereudviklingsprogrammet Junior Researcher Development Programme.

”Det nye Junior Researcher Development Programme, som AU lancerede tidligere i år, arbejder med karriere- og kompetenceudvikling af unge forskere. Programmet er et godt supplement til foreningens diskussion om, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for unge forskere på AU. Det handler om at skabe mere viden om, hvad der kræves for at få en fast stilling, og hvad der forventes på fremtidens arbejdsmarked. Samtidig giver det mulighed for at videreudvikle egne arbejdsrelaterede kompetencer via kurser om publiceringsstrategi, fundraising, og hvordan man opdyrker internationale forskningssamarbejder og netværk,” forklarer Alejandra Zaragoza Scherman.

In English, please!

I den forbindelse skal man holde sig for øje, at en stor del af juniorforskerne kommer fra udlandet, påpeger hun.

”I teorien er udfordringen den samme for danske og udenlandske juniorforskere, men mange udenlandske forskere har svært ved at finde helt basal information på engelsk,” fortæller Alejandra Zaragoza Scherman, der selv stammer fra Mexico og har taget sin kandidat i Canada, inden hun i 2011 fik et ph.d.-stipendium på AU.

Hvad er alternativerne?

Junior Researcher Association vil også arbejde for, at juniorforskerne får større kendskab til, hvilke jobmuligheder der findes uden for universitetets mure, og hvordan man kan videreføre sin forskningskarriere inden for industrien eller en anden offentlig institution end universiteterne.      

På tværs af Storebælt

På Københavns Universitet har en lignende forening for såkaldte T-VIP’er set dagens lys i år (T står for temporary, red.). Alejandra Zaragoza Scherman har kontakt til foreningen, men endnu er der ikke noget formelt samarbejde imellem dem.

”Men ideelt set fik vi en national organisation for juniorforskere på samme måde som de ph.d.-studerende har med den nationale forening PAND (PhD Association Network of Denmark, red.),” siger hun og understreger vigtigheden af, at gruppen af juniorforskere organiserer sig og skaber en fælles stemme også nationalt.