AU's praksisudvalg kritiserer institutleder i sag om hindret udgivelse af rapport

Jørgen E. Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi (AGRO) på Aarhus Universitet, får kritik af Aarhus Universitets praksisudvalg for ”mangel på transparens, forudsigelighed og forventningsafstemning” i en sag, hvor han har afvist at udgive en postdocs rapport, og hvor postdocen ”med rette” har oplevet et pres på sin forskningsfrihed, lyder det fra AU’s praksisudvalg i en udtalelse. 

Det fremgår af en artikel bragt i Information 22. april. 

Da den nu tidligere postdoc på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Peter Brinkmann Kristensen i efteråret 2024 havde færdiggjort sin rapport om afgræsning af naturarealer og forskellige metoder til at opgøre klimabelastningen fra kødproduktion, ønskede han at publicere den hos DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – Aarhus Universitet. 

Men det fik han ikke lov til. Rapporten reflekterede ikke den eksisterende rådgivning og AGROS værktøjer på klimaområdet, og rapporten risikerede dermed at komme i konflikt med myndighedsrådgivningen fra DCA, var beskeden fra institutleder Jørgen E. Olesen i november. DCA leverer rådgivning til myndigheder og leverer derfor oftest rådgivningsrapporter, som er efterspurgt fra den ene eller anden myndighed. Peter Brinkmann Kristensen ønskede dog på eget initiativ at udgive gennem DCA. Rapporten manglede også uafhængige fagfællebedømmere, lød det. Peter Brinkmann Kristensen blev anbefalet at ”finde andre kanaler til publicering af resultater.” Det fremgår af sammenfatningen af forløbet i udtalelsen fra Praksisudvalget i marts 2025, som Omnibus har set. 

Konflikten medførte, at Peter Brinkmann Kristensen sagde sin stilling op som postdoc på Aarhus Universitet. Han indgav senere, i februar 2025, sin sag for praksisudvalget på AU. Praksisudvalget behandler sager om potentielt tvivlsom forskningspraksis, videnskabelig uredelighed eller pres på forskningsfriheden. 

Tidligere postdoc: Institutleder bortcensurerer rapporten

Peter Brinkmann Kristensen, der i dag er sekretariatsleder i en af de 23 lokale treparter under Den Grønne Trepart, ser det som censur af en bestemt faglig vinkel og er rystet over forløbet. Sagens kerne er for ham, at han er blevet forhindret i at frembringe fri forskning. 

Peter Brinkmann Kristensen fulgte proceduren fra DCA og spurgte DCA til råds undervejs, fortæller han til Omnibus. I efteråret 2024 ventede han blot på den endelige bekræftelse på, at rapporten ville blive udgivet hos dem. Han understreger, at Praksisudvalget har set korrespondancen med DCA og fagfællebedømmerne, der gav rapporten en positiv bedømmelse. 

”Jeg følger alle procedurer og får at vide, jeg bare skal vente på, at den bliver udgivet. Alle i kredsen omkring rapporten regner med det. Den kommer så omkring Jørgen E. Olesens bord og bliver bortcensureret der. Jeg er af den opfattelse, at den var blevet udgivet, hvis den ikke var kommet forbi hans bord,” siger han.

På et møde i december forklarer institutlederen ifølge Peter Brinkmann Kristensen, at det ikke er et opportunt tidspunkt at udgive dele af rapporten på, og at den ikke i tilstrækkeligt omfang reflekterer den eksisterende rådgivning og AGRO’s værktøjer på klimaområdet.

”Han tilbyder mig, at vi kan udgive den ene del af det gennem DCA. Det er den del omhandlende ekstensiv græsning og den internationale viden om det, som ikke kan give anledning til unødigt fokus, lod jeg mig forstå. Jeg mente, den anden halvdel om de forskellige opgørelsesmetoder (der kan give forskellige svar på, om fritgående kvæg eller konventionel oksekødsproduktion er mere eller mindre klimabelastende, red.) var mindst lige så vigtigt,” siger han og opsummerer sin oplevelse af mødet:

”Jeg går altså fra at få afslag til at få et tilbud om udgivelse på dele af rapporten, som jeg har lagt mange kræfter i. Det var svært, for jeg ville gerne have rapporten ud, men i sidste ende virkede det bare forkert (at udelade dele af den, red.),” siger Peter Brinkmann Kristensen.

Institutleder: Kom som en overraskelse, at vi ikke havde styr på det

Jørgen E. Olesen afviser, at der er tale om censur, men erkender over for Omnibus, at procedurerne omkring publicering gennem DCA ikke har været på plads – hvilket Praksisudvalget også kritiserer – og at der nu er blevet rettet op på det på instituttet. 

Humlen her er, at DCA oftest udgiver rådgivningsrapporter, der er bestilt – typisk under rammeaftalen mellem AU og Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – og disse rapporter godkendes i start- og slutfasen af indsatskoordinatorer i et processkema, som ikke nødvendigvis skal forbi institutlederens bord. Men ønskes notater eller rapporter udgivet i andre sammenhænge end som bestillinger under rammeaftalen, skal de sendes forbi institutlederen for godkendelse, herunder godkendelse af fagfællebedømmere. 

Denne procedure blev imidlertid indført, efter at Peter Brinkmann Kristensen havde sendt sin rapport til godkendelse. Faktisk var det først ved hans rapport, det blev en ny procedure. 

”Praksisudvalget kritiserer grundlæggende, at vi ikke har haft styr på de processer, der har været om de her DCA-rapporter. Det var også noget, jeg blev opmærksom på i den her forbindelse. Da det dukkede op hos mig, kom det som noget af en overraskelse for mig, at vi ikke havde styr på det,” siger Jørgen E. Olesen. 

”Jeg er selvfølgelig ked af, vi ikke har haft en proces for det, men det har vi så fået,” siger han.

Det er kritisabelt, man ikke har haft en procedure for det, anerkender institutlederen. 

”Men der er så meget, man opdager undervejs. Det er svært at sikre, at alting nødvendigvis fungerer. Jeg mener, vi har et ansvar for at rette op på tingene, når vi opdager, noget ikke fungerer, som det burde,” siger han.

Jørgen E. Olesen betegner det som en ”exceptionel ting”, at en forsker på egen hånd vil have udgivet en rapport gennem DCA. 

”Det er derfor, vi ikke har fanget det før. Vi har ikke haft en proces for det, og det har vi så nu.”

Jørgen E. Olesen mener i øvrigt ikke, at forskere bør udgive rapporter på eget initiativ i DCA-regi. Forskning kan og skal udgives i internationale tidsskrifter, lyder det. 

”Min anbefaling er stadig, at de skal udgive det i internationale tidsskrifter, både så vi får det spredt bredere, og fordi det er langt bedre for deres CV,” siger han. 

”Kvaliteten var ikke i orden”

I princippet er der dog ikke noget problem i, at forskere ønsker at udgive rapporter gennem DCA, men i dette tilfælde var der ifølge Jørgen E. Olesen en række problemer med selve rapporten. Det ene var, at de to fagfællebedømmere på rapporten ifølge institutlederen ikke var fagligt kvalificerede ”for hele rapportens fagområde”, og desuden havde Peter Brinkmann Kristensen selv valgt dem, forklarer Jørgen E. Olesen. 

”Det var ikke deres område, deres faglighed. Og den ene af dem var meget tæt på ham, en slags vejleder, og det vil jeg heller ikke godkende,” siger Jørgen E. Olesen. 

Desuden var der fejl eller mangler i rapporten, som skulle rettes op, før den kunne udgives, lyder det.

”Jeg kunne sagtens se den blive udgivet, bare ikke i den form, den havde. Kvaliteten var ikke i orden. Vi kan ikke udgive noget, der er mangelfuldt eller fejlbehæftet. Så den måtte have en tur mere. Men som jeg også skrev til ham, vurderede jeg, det ville kræve noget arbejde, det var ikke alene småting,” siger Jørgen E. Olesen.  

Institutlederen mener ikke, der er noget galt i, at han i kraft af den nye procedure på instituttet har det sidste ord i denne slags sager. 

”Jeg har læst min ansættelseskontrakt, hvor der står, at jeg har ansvaret for kvaliteten af forskningen og videreformidlingen af det. Det betyder blandt andet, at jeg har ansvaret for de rapporter, vi udgiver,” siger Jørgen E. Olesen. 

Han understreger, at en forsker ikke har ret til at få udgivet noget gennem en bestemt kanal. 

”Det er ikke anderledes, end når du sender en artikel til et tidsskrift. Der er ingen garanti for, at de vil havde den. Tit får man et nej,” siger han og sidestiller i den henseende sin funktion med en redaktør på et tidsskrift.

Oplevelse af pres på forskningsfrihed 

Mens Praksisudvalget i sin udtalelse slår fast, at institutledelsen er i sin gode ret til at søge at sikre den faglige kvalitet af publikationer, og at publiceringsfrihed ikke er lig med, at forskere har krav på at udgive hvor som helst, havde DCA i efteråret 2024 givet anmelderen en forventning om at kunne publicere sine forskningsresultater i form af en DCA-rådgivningsrapport, lyder det fra Praksisudvalget.

”Den procedure for godkendelse som DCA-rådgivningsrapport, som har været kommunikeret ud fra AGRO og DCA, er imidlertid blevet ændret pludseligt og i en vis forstand med tilbagevirkende kraft samt med vekslende begrundelser,” skriver Praksisudvalget. 

I sin sammenfatning lyder det videre fra Praksisudvalget: 

”Det forløb, som anmeldelsen vedrører, har været uheldigt og uhensigtsmæssigt, at kriterierne for publicering af DCA-rapporter fra AGRO har været uigennemsigtige og inkonsistente, og at ’denne ulykkelige situation’ (anmeldtes ord) kunne have været løst eller forebygget ved en tydeligere kommunikation tidligere i forløbet og en mere fleksibel holdning til muligheden for at publicere i DCA-rapportform på anden måde end som en ’rådgivningsrapport.”

”Selv om intet har været til hinder for, at anmelderen kunne have søgt sine forskningsresultater publiceret på anden vis, herunder i andre fagfællebedømte tidsskrifter, finder Praksisudvalget, at de hindringer for publicering af anmelderens rapport i DCA-regi, som i løbet af processen blev opstillet fra institutlederens side, efter at rapporten var blevet indleveret og positivt fagfællebedømt, med rette af anmelderen har kunnet opleves som pres på dennes forskningsfrihed,” står der i sammenfatningen. 

Peter Brinkmann Kristensen: Vil ikke acceptere bortcensurering 

Jørgen E. Olesen bruger anledningen til at centrere mere magt omkring sig selv, mener Peter Brinkmann Kristensen. Ved at erkende, at der har været fejl i proceduren, men indføre den nye regel om, at rapporterne skal forbi hans bord til godkendelse, vender han det til sin egen fordel, mener han.

”Det er jo enormt sårbart, hvis den siddende institutleder har en forkærlighed for en bestemt faglig retning frem for andet”, siger Peter Brinkmann Kristensen. 

Ifølge Peter Brinkmann Kristensen forsøger Jørgen E. Olesen at få sagen til at handle om alt andet end essensen. Essensen er ifølge den tidligere postdoc, at Jørgen E. Olesen ikke har villet udgive hans rapport, og at Praksisudvalget vurderer, han med rette har oplevet pres på sin forskningsfrihed. Han påpeger, at det ikke er ham, der har fået kritik, men Jørgen E. Olesen. 

”Akkurat som jeg skrev i min indsigelse til Praksisudvalget, vil jeg gerne imødekomme ændringer i de reelle ting, der peges på i rapporten. Jeg har præsenteret min forskning nøgternt. Så må der komme en diskussion om det, det er præmissen. Men jeg vil ikke acceptere at få bortcensureret noget, blot fordi det ikke alligner med instituttet,” siger Peter Brinkmann Kristensen. 

Den nu tidligere postdoc forklarer, at han står fast på, at de to fagfællebedømmere ”er 100 procent oplagte,” og at det er helt normalt, forskere selv foreslår, hvem der kan bedømme deres forskning. Han tilføjer, at han havde spurgt flere, om de kunne fagfællebedømme rapporten. Tre havde accepteret, men det endte med to, da den tredje mente, de to andre dækkede området i tilstrækkelig grad. Kunne han gøre det om i dag, ville han ikke have valgt den ene fagfællebedømmer, som var meget tæt på hans forskning og også har været inde over ansættelsen af ham. Men det er ikke af faglige hensyn, men fordi han føler, at fagfællebedømmerne bliver kastet under bussen. 

Desuden underlægger han gerne sin rapport ekstern bedømmelse, som han også foreslog i indsigelsen til Praksisudvalget. Stod det til ham, skulle der være et nationalt system, som sikrer, at der både er en ekstern og intern fagfællebedømmer på forskningsartikler, og et eventuelt udvalg, der kvalificerer hvem. 

Peter Brinkmann Kristensen har selv haft et deltidslandbrug med kvæg i naturpleje indtil 2019 og solgte i 2021 sit økologiske landbrug. Han har desuden tidligere arbejdet både privat og som projektleder med naturpleje, herunder med konceptudvikling af naturkød, og bidraget til den offentlige debat om emnet. 

Anerkender Praksisudvalgets begrundelse 

Jørgen E. Olesen er ked af forløbet, som rigtig nok har været uhensigtsmæssigt, forklarer han. Selv om han afviser at have grebet ind i nogens forskningsfrihed, anerkender han Praksisudvalgets begrundelse om, at Peter Brinkmann Kristensen med rette kan have oplevet det sådan. 

”Når man oplever noget, handler det om forventninger. Eftersom vi ikke har haft processen beskrevet godt nok, kunne man med rette have forventet noget andet,” siger Jørgen E. Olesen.