Bæredygtigt studieliv: I fredagsbar med syltetøjsglas og grøntsager på menuen

Siden Gitte Marie Johansen i 2015 begyndte at lægge sit forbrug om og blandt andet droppede impulskøb, såkaldt fast fashion og plastikprodukter, har hun løbende udvidet sin viden om bæredygtighed og bæredygtig livsstil. I dag lever hun at at oplyse om og inspirere til en mere bæredygtig livsstil. Hun er forfatter til bogen Bæredygtig Bad-ass, holder foredrag om emnet og skriver om det på sin blog gittemary.com og på Youtube-kanalen under samme navn.

Hvor hun for år tilbage var den første til at fortælle unge om bæredygtighed, oplever hun i dag, at folk har stor basisviden inden for feltet. Ord som ’CO2-aftryk’ og ’mikroplast’ er på alles læber – men hvordan man rent praktisk implementerer en bæredygtig livsstil kan være mere besværligt.

”Jeg kan have nogle komplekse diskussioner og samtaler, og det er rigtig, rigtig inspirerende. Især de helt unge vil en masse og har en masse følelser omkring det her. Men den brik, der mangler, er det helt lavpraktiske: ”Hvordan filan gør vi noget?” Man går med den her dommedagsinformation i hovedet og ved ikke, hvordan man skal bruge den aktivt i hverdagen,” fortæller Gittemarie Johansen.

Bæredygtig fredagsbar

For Gittemarie Johansen handler bæredygtig livsstil om at leve på en måde, hvor hun ikke bidrager til de stigende affaldsproblem, som hun ser, verden står over for. Det handler for hende om at tage ejerskab over sit affald og mindske sit personlige aftryk, og det kræver et opgør med den måde, vi lever på i dag. Noget af det første, hun gjorde, mens hun selv læste engelsk og kulturforståelse på Aalborg Universitet, var, at hun til fredagsbarerne drak sine fadøl eller drinks af et medbragt syltetøjsglas i stedet for en engangsplastikkrus. Eller at hun i kantinen spiste med sit sølvbestik hjemmefra i stedet for det plastikbestik, kantinen tilbød. Det er den slags små ændringer, hun opfordrer andre til at implementere:

”Hver eneste gang, vi står med et engangsprodukt, skal man ikke slå sig selv i hovedet, men i stedet kigge på det og tænke ”ok, hvad kunne alternativet være”, eller sætte sig ned og bruge 30 sekunder på at søge sig frem til en løsning på nettet. Der er nærmest altid en løsning,” fortæller Gittemarie Johansen.

Tænk nyt om det gamle

Mange af de løsninger, der er at finde, koster. En drikkedunk i rustfrit stål koster mere end en tokronersplastikflaske, og for samme pris som genanvendelig bivoks-wrap kan de studerende købe 21 ruller madfolie. Men mange studerende står ikke med en stor sum penge mellem hænderne og kan derfor føle sig nødsaget til at tage ’den knap så bæredygtige løsning. Hun anerkender, at forbrugskulturen har strakt sine enorme rødder ind i det bæredygtige marked, men understreger, at bæredygtighed ikke starter og slutter med et produkt, man kan købe:

”Jeg forstår godt, hvorfor man får den idé, fordi det er den idé, der bliver solgt til en, men bæredygtighed begynder et helt andet sted. Skrald er ikke skrald, før det havner i skraldespanden. Det handler generelt om at bruge ting flere og flere gange. Når man begynder at leve mere bæredygtigt, er der ting, man stopper med at gøre helt automatisk, såsom at impulskøbe tøj eller købe en bærepose, hver gang man handler. Det gør, at der pludselig er plads i ens budget til at give fem kroner mere for en opvaskebørste i naturfibre. Man får råd til at gøre ting, man måske ikke havde råd til at gøre før.”

Forbrugerens eller politikernes ansvar?

Når det gælder klimakrisen, splitter det vandene, hvem, som står med ansvaret for forandring. Den Grønne Studenterbevægelse er blandt dem, der er imod, at byrden bliver lagt over på individet, fordi klimakrisen ikke hovedsageligt stammer fra den enkeltes handlinger. De placerer i stedet ansvaret hos politikerne. Men ansvaret kan ikke placeres hos én aktør alene, siger Gittemarie Johansen:

”Bæredygtighed er en taburet på tre ben: Forbrugerne, politik og industrien. De tre komponenter påvirker konstant hinanden.”

Hun anerkender dog, at størstedelen af det globale fællesskabs klimaaftryk og CO2-udledning kommer fra industrier, der på grund af lovgivning får lov til at forurene. Det personlige ansvar står dog ikke i vejen for politisk forandring, mener hun:

”Man skal åbne en dør ind til problematikken et eller andet sted, og jeg tror, man sætter mange af, hvis ikke man forholder sig til forbrugeren først. Jeg tror, det er en forkert attitude til problemet; at regeringen og lovgivningen skal gøre noget ved bæredygtigheden, så forbrugeren ikke behøver forholde sig til det. Vi bliver nødt til at forholde os til det. Forbrugerene påvirker industrien, og det er forbrugerne, som stemmer. Vi er nødt til at få alle med.”

En naturlig ændring i hverdagen

To unge, som aktivt gør noget i deres hverdag for at leve mere miljøvenligt, mindske deres CO2-aftryk og i samme ombæring leve sundere, er Mikkel Sidenius Gram, som sidste år fik sin kandidat i erhvervsøkonomi, og Emma Cecilie Sørensen, som studerer antropologi på femte semester. De er en del af de unge hoveder, hvor en bevidsthed om bæredygtighed de seneste år har vokset vildt. At ændre synet på deres vaner og forbrug faldt naturligt for dem begge.

Foruden forbrugsendorfinkicket

Mikkel Sidenius Gram begyndte for tre år siden at tænke over at leve mere miljø- og klimavenligt. Han hæfter sig især ved at spise vegetarisk og skruede op for grøntsager, rodfrugter og bælgfrugter som bønner, linser og ærter og helt ned for kød. Det er billigere og passer dermed perfekt til studielivet, og det koster mindre at producere på miljøets og klimaets regning. Derudover har Mikkel Sidenius Gram genovervejet sit forbrug – ikke mindst sit behov for at forbruge. Han sidestiller behovet for at købe nyt med en afhængighed:

”Det er noget, man gør impulsivt. Man får et endorfinkick, når man køber noget nyt. Det er nice. Det føles godt, og tit når man køber noget nyt, er det måske for at få det lidt bedre og ikke, fordi man har brug for tingen. Jeg har oplevet, at når jeg i noget tid ikke har købt noget for at få et kick, stopper mit behov for at købe ting. Det bliver naturligt at tage det stille og roligt,” fortæller Mikkel Sidenius Gram.

Han er også blevet bedre til at vente på de muligheder for gratis ting, der byder sig. Han mener, det nok skal komme dumpende. Som da hans far tilbød ham fire t-shirts, som faren ellers ville have smidt ud.

Fortæl det med forbrugsvaner

Også for Emma Cecilie Sørensen er det at tænke klimaet ind i sin hverdag kutyme. Det sker så lavpraktisk, at hun vælger sine varer efter simple principper – hun køber kun varer, der ikke kommer længere væk fra end polen. Samtidig forsøger hun at præge udbuddet i butikkerne gennem sit valg af dagligvarer:

”Hvis jeg føler, jeg kan gøre noget et sted, synes jeg, det er vigtigt at gøre det. Som forbruger kan jeg på den måde fortælle, hvad jeg gerne vil købe. I dag er det for eksempel nemt at være veganer. Der er så mange veganske produkter, der ikke var der for bare fem år siden. Det er sket, fordi folk efterspørger det,” fortæller Emma Cecilie Sørensen.

Mere bæredygtighed for studerende i Aarhus:

Køb brugt

Aarhus huser flere faste loppemarkeder. Der er mulighed for at finde alt fra potter og vaser til stole, borde og kommoder. To genkomne markeder er Lions-bagagerumsmarked og Flagstang Markeder.

• Lions-bagagerumsmarked holder til på Ingerslev Boulevard, men afholder ikke flere markeder i år (Følg med på deres hjemmeside eller Facebook-side)
• Flagstang Markeder holdt til i Mølleparken, men er nu rykket ind i Turbinehallen nede ved havnen og holder to markeder mere i år: Den 7. november og den 5. december.
• REUSE på Jægergårdsgade 170 modtager brugte møbler, service, osv. fra genbrugsstationer og giver dem væk.
• DBA, Gul og Gratis, Facebook Marketplace er gode steder at lede, hvis du mangler noget specifikt.

Billig mad

Flere dagligvarebutikker og restauranter sætter ind mod madspild. Prisen daler, når udløbsdatoen nærmer sig. Her er en liste over initiativer der sparer forbrugeren penge og nedsætter madspild:

• Wefood ved Vesterbro Torv 1A er en dagligvarebutik, der sælger en bred vifte af overskudsvarer billigt. Varerne ville i andre dagligvarebutikker være blevet smidt ud på grund af beskadiget emballage, forkert mærkning og lignende. Overskuddet går til mennesker i nød gennem Folkekirkens Nødhjælp.
• Appen Too Good To Go giver mulighed for at købe billig, overskydende kvalitetsmad fra blandt andet restauranter, bagerier og grønt fra dagligvarebutikker.
• FoodSharing Aarhus samler overskudsmad ind fra dagligvarebutikker og deler maden ud til deres medlemmer. De holder også aftensmadsarrangementer, hvor det er muligt at komme og få et måltid til billige penge.

Klimabevidsthed

Det er ikke ligetil at finde rundt i og gøre alting ”rigtigt” som for eksempel at bruge genanvendeligt madpapir af bivoks i stedet for stanniol eller husholdningsfilm. Det kan kræve en introduktion. Her er flere bud på initiativer, der kan hjælpe en ’nybegynder’ i gang:

• Appen Climaider giver mulighed for at optælle dit CO2 udslip og nedsætte det ved at komme med udfordringer såsom at afmelde reklamer sendt til postkassen.
• Podcasten Sustain Daily taler om det at leve mere bæredygtigt, vender dilemmaer og problemer og er et sted at søge hen for at få kendskab og indsigt i emnet.
• Søgemaskinen Ecosia planter træer, når du surfer på nettet, og fungerer ligesom Google. For hver søgning fjerner du ifølge Ecosias hjemmeside et kilo CO2. Det kræver 45 søgninger at plante et træ.

Inden for AU:

• AU Green er et grønt netværk for studerende og ansatte.
• AU Garden giver mulighed for at lære om og dyrke jorden i en fælles have.