30. marts 2015 af Lotte Bilberg

Som på de øvrige fakulteter har medarbejderne på BSS været igennem en proces med at se sig selv efter i sømmene, siden en intern ekspertgruppe afdækkede en række strukturelle problemer på universitetet sidste forår.

Universitetsledelsen meldte på baggrund af ekspertgruppens arbejde følgende ud i slutningen af oktober:

»Et eftersyn gennemføres af institutstrukturen på alle fakulteter med det formål at sikre en hensigtsmæssig institutorganisering, der understøtter faglighed og samarbejde.«

Desuden betonede universitetsledelsen ved samme lejlighed specielt omkring fakultetet BSS:

»Business-aktiviteterne har et særligt behov for synliggørelse blandt erhvervspartnere og uddannelsessøgende. Derudover har en større gruppe medarbejdere på Institut for Økonomi udtrykt bekymring for, at business-uddannelserne ikke er synlige nok. Analysen skal derfor afdække, hvorvidt der er behov for strukturelle ændringer af hensyn til business-uddannelserne, og om profileringen af dem er veltilrettelagt.«

Sidste punktum

Tre måneder og en afstemning senere kunne medarbejderne på BSS i slutningen af januar i år læse en opsummering af processen og resultatet i fakultetets officielle nyhedsbrev:

»Det sidste punktum er nu sat i arbejdet med BSS’ institutstruktur. Resultatet er en mindre omorganisering, som blandt andet indebærer nye initiativer til at styrke samarbejdet omkring uddannelserne, BSS’ eksterne profil og etablering af sektioner på de store institutter.«

Dekan Svend Hylleberg siger om processen i det samme nyhedsbrev:

»I fakultetsledelsen anerkender vi, at det har været en lang og svær proces, som har givet anledning til mange diskussioner og i enkelte tilfælde konflikter blandt kolleger.«

Hvad dekanen mener med »konflikter blandt kolleger«, vender vi tilbage til.

Fastansatte stemte imod

Professor i økonomi, Tor Eriksson, som også er leder af sektionen Economics på Institut for Økonomi, er enig i opsummeringen af, at processen har været både lang og svær.

Han, der har sine rødder i den klassiske business school, er derimod uenig med ledelsen i dens endelige valg af institutstruktur for BSS.

»Mange af os kan ikke lide den organisering, der vandt afstemningen, for det er jo stort set det samme som tidligere. Det var et meget spinkelt flertal, der stemte for den, og blandt de fastansatte på Institut for Økonomi stemte flertallet imod. Vi kan ikke lide den, fordi den bygger på den her idé om en bredere handelshøjskole. Jeg har ikke hørt en eneste, der rigtig tror på den model, ud over ledelsen,« siger Tor Eriksson.

Som et valg i Venezuela

Fakultetsledelsen valgte i slutningen af processen at sende to forskellige forslag til institutstruktur til afstemning blandt medarbejderne på Institut for Marketing og Organisation og Institut for Økonomi. Det er den afstemning, Tor Eriksson refererer til.

»Det var lidt som til et valg i Venezuela. Man skulle opgive sit navn og sin stilling. Jeg lod mig ikke påvirke så meget af det. Men man kan ikke afvise, at det har påvirket de unge. Som ikke har en fast stilling, og som derfor kan blive bekymrede for deres karriere. Især når de oplever, at ledelsen taler meget stærkt for det ene forslag.«

Forskning eller uddannelse?

Professor Torben M. Andersens øjenbryn røg også i vejret, da han erfarede, at medarbejderne skulle stemme om to forskellige forslag til organisering af institutterne.

»Højst usædvanligt,« er den kortfattede kommentar til afstemningen.

Torben M. Andersen er ligeledes økonomiprofessor på Institut for Økonomi, men i modsætning til Tor Eriksson har han sine rødder i det klassiske universitet.

Om den samlede proces siger Torben M. Andersen:

»Man kan vel sådan lidt sort-hvid sige, at omdrejningspunktet har været et spørgsmål om, hvorvidt vi skulle have en organisering, som primært tilgodeser forskning eller primært tilgodeser uddannelse. Og den struktur, vi hidtil har haft – og som ledelsen nu har besluttet at videreføre – er en organisation, der styrker forskningen. Sagt med det forbehold, at det selvfølgelig bliver afgørende, hvordan de nye tiltag til at styrke uddannelserne bliver implementeret.«

Han fortsætter:

»Jeg tror, at mange vil sige, at der helt klart har været nogle gevinster for forskningen med de samlinger og flytninger, som vi har været igennem på fakultetet. Men så er der uddannelserne, og det er da i hvert fald en konstatering, at ejerskabet til dem er blevet udtyndet efter reorganiseringen. Og dermed til en væsentlig del af, hvad vi er sat i verden for.«

Mobile studerende

Professor Tor Eriksson er helt af samme opfattelse:

»Ledelsen kan ikke ødelægge forskningen, i hvert fald ikke inden for samfundsvidenskab, for vi har kun brug for lidt papir, og nogle gange en computer, mens resten er vores tankevirksomhed. Så hvis man er en dygtig forsker, klarer man sig altid inden for vores felt uanset de lokale forhold.«

Men uddannelse kan man hurtigt ødelægge, siger han.

»Studerende er meget mobile i dag. De udveksler erfaringer langt mere end tidligere, de sammenligner uddannelsessteder på internettet, og de er meget kritiske, når de beslutter, hvad og hvor de vil studere.«

Produkter på hylderne

Professorerne er enige om, at det i relation til uddannelserne handler om fortsat at have nogle produkter på hylderne – for nu at bruge økonomernes jargon – der er værd at række ud efter, ikke mindst for aftagerne af kandidater.

Kandidater, der efter alt at dømme i stigende grad skal finde ansættelse på det private arbejdsmarked.

»Og det er en diskussion, mange af os har haft,« siger Torben M. Andersen og fortsætter:

»Hvordan kan vi være sikre på, at vi stadigvæk har nogle uddannelser, som er interessante – og holder høj kvalitet? Og for at svare på det spørgsmål skal man ikke alene se på, om man har de faglige kræfter til uddannelserne. Men også på, om det er nogle uddannelser, som er interessante for dem, der skal aftage fra os. Og så selvfølgelig, om uddannelserne er interessante for de studerende, så der vil være tilstrømning til dem.«

Lad os komme videre

Selvom Tor Eriksson er uenig med ledelsen i dens endelige beslutning om at bevare den eksisterende organisation, er det for ham ikke ensbetydende med, at han sætter sig til at forske i fred med lidt papir inden for rækkevidde på sit kontor. Tværtimod.

»Min indstilling er, at lad os nu komme videre,« siger han.

Og pointerer, at lige præcist det at være villig til at tage et fælles ansvar for videreudvikling af uddannelserne efter hans opfattelse er et positivt resultat af processen de seneste måneder på BSS.

»Det er blevet tydeligere undervejs, at der er andre ting, som er vigtigere, end hvordan vi organiserer os. Og det er især det med uddannelserne. Man kan heller ikke sige det for ofte: Det er her, pengene kommer fra. Det er det, vi skal leve af. Og der er allerede mange, der taler om, hvor vi skal forbedre, og hvor vi kan udvikle uddannelserne.«

Hvor foregår de diskussioner? Og mellem hvem?

»Vi er professorer, lektorer og andre, der på eget initiativ diskuterer, hvordan man kan sammensætte en form for arbejdsgrupper.«

Diskussion på Institut for Økonomi

Tor Eriksson forklarer, at det er et tiltag blandt medarbejderne på Institut for Økonomi.

»Vi diskuterer indtil videre sådan lidt uformelt. Men der er jo intet, der forhindrer, at man laver små arbejdsgrupper, som foretager analyser af, hvorfor vi er endt i den nuværende situation. Og spørger hinanden, hvordan vi kan komme videre, hvad kan vi lære fra andre steder, og hvorfor studiet ikke er lige så attraktivt, som det var for 10-20 år siden.«

Men når du siger uformelt, mener du så, at I diskuterer, når I mødes ved kaffemaskinen?

»Nej, så uformelt er det heller ikke, og det kan godt være, at det bliver mere formelt senere. Men det er indtil videre uafhængigt af de programpaneler, som ledelsen har besluttet at indføre. Jeg ser programpanelerne som en måde at forsøge at løse et problem, som mange af os længe har peget på i relation til at udvikle uddannelserne. Men det kan risikere at blive et sted, hvor man mødes en-to gange om året. Og det nytter ikke noget, for videreudvikling af studier er noget, som man kontinuerligt skal diskutere.«

Tor Eriksson fortsætter:

»Jeg håber derfor også, at initiativet med uformelle arbejdsgrupper ikke kun kommer til at gælde for oeconuddannelsen, men at det vil sprede sig til de andre uddannelser her på stedet. Vi står over for en masse udfordringer i forbindelse med fremdriftsreformen og de forskellige forslag fra Kvalitetsudvalget, og så kan vi lige så godt begynde at forberede os på det.«

Afventende

Afventende er det ord, Torben M. Andersen bruger, da han bliver bedt om med ét ord at beskrive sin holdning til implementering af de programpaneler, som ledelsen ser som en måde at styrke undervisernes ejeskab til uddannelserne.

»Man får et mere tydeligt forum mellem lærerne, hvor man ikke har den der tænkning med kun at forholde sig til det, der foregår inden for ens eget snævre felt, men i stedet ser sig selv som en del af en helhed, der har et samlet ansvar for eksempelvis oecon-uddannelsen. Da det ikke er et formelt organ, er der selvfølgelig nogle spørgsmål om, hvorvidt det kan komme til at virke efter hensigten. Men jeg tror, at mange ser sådan på det, at nu blev det sådan her, og så må vi få det til at fungere.«

Han understreger i den forbindelse:

»Ledelsen har lanceret panelerne som et centralt udgangspunkt i forhold til udvikling af uddannelserne. Og så må de ikke ende som endnu en papirtiger. Men hvis man kan se, at man opnår indflydelse, og det flytter noget i forhold til at få løst problemerne, vil tiltaget have stor opbakning. Og så vil man også være indstillet på at levere.«

Pikeret dekan

Da dekan Svend Hylleberg bliver bedt om at kommentere rygterne om, at resultatet af afstemningen om institutstruktur stort set var givet på forhånd, siger han:

»Hvorfor i alverden skulle vi lave en afstemning for derefter at desavouere resultatet af den? Jeg føler mig faktisk en lille smule pikeret over, at nogen kan tro, at jeg kan være så dum.«

At der blev bedt om titler og navne, hænger sammen med, at ledelsen derved kunne få et bedre billede af, hvordan medarbejdernes holdninger var fordelt i henholdsvis personalegrupperne og på institutterne, forklarer Svend Hylleberg.

»Heldigvis viste afstemningen, at de enkelte gruppers stemmer gik på kryds og tværs, som også rapporteringen om afstemningsresultatet klart viste,« siger han.

Umuligt at skabe enighed

Dekanen forklarer om baggrunden for overhovedet at holde afstemningen:

»Vi kunne se, at det var umuligt at skabe enighed om noget, og der var ingen, der kunne sige, at de ikke var blevet hørt, hvis vi holdt en afstemning. Og resultatet af den viste også, at der i hvert fald ikke var flertal imod det, som vi havde arbejdet os frem til i ledelsen, hvilket gav en vis legitimitet i en situation, hvor vi skulle træffe en beslutning.«

Men i dag er dekanen ikke sikker på, at det var en god idé at lade medarbejderne stemme om de to forslag til institutstruktur, hvilket for ham intet har at gøre med kritikken af fremgangsmåden i forbindelse med afstemningen. Derimod er han kommet i tvivl efter at have oplevet processen omkring afstemningen, som han betegner som »uskøn.«

Svend Hylleberg blev vred, da han i forbindelse med økonomiske disponeringer – som han foretog i tiden omkring afstemningen – blev beskyldt for at forsøge at bestikke nogen til at stemme på en bestemt måde.

»Jeg må indrømme, at jeg blev dybt chokeret over, at der var nogle, der overhovedet kunne forestille sig, at sådan noget kunne finde sted.«

Ren mobning

Og så er vi fremme ved forklaringen på dekanens formulering »konflikt blandt kolleger« i det interne nyhedsbrev, som blev sendt ud umiddelbart efter resultatet af processen på fakultetet.

»Jeg vil betegne det som ren mobning, når kolleger kan finde på at beskylde en anden kollega for at tage imod bestikkelse.«

Jeg har talt med flere under min research, som siger, at beskyldningerne beror på misforståelser.

»Ja, det tror da Fanden, når jeg har bevist, at det ikke var tilfældet. Jeg konstaterer i hvert fald, at der er nogle, som er gode til mobning, og at de desværre også findes på et universitet.«

Dekan på tur

Svend Hylleberg er for tiden på rundtur til alle institutter på fakultetet for at tale med medarbejderne om det forestående arbejde med implementering af blandt andet programpanelerne.

»Hensigten med programpanelerne er i højere grad at sikre, at så mange som muligt deltager i undervisningsplanlægningen – og i selve undervisningen på specielt bachelorstudierne. Det er også håbet, at panelerne kan forøge transparensen,« siger Svend Hylleberg.

Panelerne kommer til at bestå af mellem 10 og 20 medarbejdere, og dekanen forestiller sig som udgangspunkt, at de mødes mindst et par gange om året. Men også, at panelerne træder sammen, når der er et behov, for eksempel i forbindelse med større ændringer af studierne.

Fakultetsledelsen har ikke lagt sig fast på en endelig form for panelerne, da det i høj grad vil være op til de enkelte institutter at fastlægge en struktur, der passer til deres situation, forklarer Svend Hylleberg.

Flere skal tage ansvar

Da dekanen bliver bedt om en reaktion på, at den lange og svære proces også er resulteret i en større forståelse for nødvendigheden af at tage et ansvar for uddannelserne, siger han:

»Jamen, det glæder mig da at høre, for jeg er meget bevidst om, at vi har problemer, som blandt andet skyldes de her kæmpeinstitutter. Jeg er også bevidst om, at tiltagene med programpaneler – og også med sektionerne – i den nye struktur ikke kan løse problemerne i sig selv, men kun giver en struktur, der kan være katalysator for de nødvendige processer. Men vi skal også have nogen, som er villige til at gøre noget for, at vi får taget hånd om problemerne, og vi skal være flere til at tage et ansvar.«

Stopper som dekan

Som ikke så lidt af en overraskelse annoncerede Svend Hylleberg i begyndelsen af januar, at han

stopper som dekan. Han fratræder 30. juni.

»Jeg er blevet 70, og jeg har altid sagt, at jeg ville vende tilbage til instituttet. Og dem, der kender mig, ved også, at er der noget, jeg har savnet, er det undervisningen.«

Svend Hylleberg læner sig lidt tilbage i stolen med armene over kors og fortsætter med et udtryk i blikket, der minder en om, at djævelen ligger i detaljen:

»Jeg kan sige én ting mere i forbindelse med min beslutning, for jeg ved, at der nu går rygter om, at rektor skulle gå ind for en smal business school, og at jeg skulle være gået på grund af uenighed om dette. Jamen for pokker, Brian sidder for bordenden i universitetsledelsen! Han kunne bare have sagt, at jeg skulle lave en smal business school, men det har han aldrig gjort. Selvfølgelig går rektor ind for det, som universitetsledelsen har besluttet om den fremtidige struktur for BSS, hvad han da også har givet klar besked om.«

Svend Hylleberg går af med en god fornemmelse i maven.

»Og jeg glæder mig til at komme på »Go onlinekursus!« Jeg skal også indrømme, at jeg ikke forventer at være uden indflydelse i fremtiden. Jeg tror blandt andet, at jeg kan hjælpe med til, at stemningen vender, så vi kan få sat en stopper for balladen. Og det skal vi, for jeg er ret sikker på, at det, der nu er sat i værk, har en god chance for at komme til at fungere.«

---

---

Fakta

---

Hvad er formålet med at indføre programpaneler på BSS?

Ledelsen har besluttet at nedsætte programpaneler for alle uddannelser for at sikre, at en bred kreds af senior-VIP involveres i planlægningen og videreudviklingen af uddannelserne.

Programpanelerne skal supplere og bidrage til drøftelserne i studienævnene, der har det formelle ansvar for udvikling af uddannelserne. Programpanelerne nedsættes ved delt uddannelsesansvar på tværs af de pågældende institutter.

---

Afstemningen på BSS

Fakultetsledelsens beskrivelse af de to forslag til institutstruktur, der var til afstemning blandt medarbejdere fra 15. til 20. januar 2015:

Aarhus BSS Consultative Referendum - Final results (link fjernet 2/3/2020, red.)

Fakultetsledelsens beslutningsforslag fra 17. december 2014:

Aarhus BSS department structure - Proposal (link fjernet 2/3/2020, red.)

---

Institutledere stopper efter påske

Allan Würtz og Karen Brunsø stopper som institutledere (link til medarbejdere.au.dk)

Søges: Ny ledelse

Ansættelsesprocedure for ny ledelse på BSS (link til medarbejdere.au.dk)

---

Hvad har fakultetsledelsen i øvrigt besluttet for BSS?

Sektioner på store institutter

Meningsfulde faglige enheder i form af sektioner skal sikre en tættere involvering af medarbejderne i beslutningsprocesser på de store institutter.

Core Business Committee

Dekan og institutledere fra relevante institutter kommer til at udgøre en Core Business Committee (CBC), som får ansvar for at promovere business relaterede aktiviteter eksternt. Desuden får CBC ansvar for at koordinere det interne uddannelsessamarbejde. 

Mindre reorganisering

Institut for Marketing og Organisation og Institut for Økonomi skal gennem en mindre reorganisering som følge af ledelsens beslutning om endelig institutstruktur.

Institut for Marketing og Organisation skrifter i den forbindelse navn til Institut for Marketing og Management. Institut for Økonomi skifter navn til Institut for Økonomi, Logistik og Finansiering.

Flytning

Institut for Marketing og Management og Institut for Økonomi, Logistik og Finansiering samles på Fuglesangs Allé og Institut for Erhvervskommunikation flyttes til Bartholins Allé. Flyttebilerne bestilles i 2017.

BSS hedder nu Aarhus BSS

Aarhus BSS er det nye akronym for fakultetet. Som også vil få et nyt logo. Andre tiltag er i branding-støbeskeen med henblik på at styrke den eksterne profilering.