Bliver min ph.d.-grad andenrangs på grund af corona?

”Min kontakt til forskningsmiljøet blev klippet over med en saks.”

Sådan beskriver Nis Langer Primdahl den bratte afbrydelse af hans ophold på Harvard University i foråret. Han er ph.d.-studerende ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og forsker i brugen af mindfulness i folkeskolen.

Sammen med sin kæreste og deres 2-årige søn måtte han pakke tilværelsen i Boston sammen på fire dage og boarde det sidste Norwegian-fly ud af byen til London sammen med flyselskabets stewarder og stewardesser.

”Alle var i tvivl om, hvad der foregik på det tidspunkt, og i Boston spredte der sig langsomt en stemning af panik,” erindrer han.

Familien nåede til Danmark uden at blive smittet. Men inden for landets grænser meldte næste problem sig: Deres lejlighed var stadig fremlejet. De måtte derfor bo i sommerhus i to måneder, inden de kunne få deres lejlighed tilbage.

I mellemtiden fadede forbindelsen til Harvard.

”Den professor, jeg var tilknyttet, blev opslugt af andre ting relateret til corona, som var vigtigere end kontakten til mig,” siger Nis Langer Primdahl.

Madison mañana – måske

Det er svært for Nis Langer Primdahl præcist at sige, hvilke konsekvenser det afbrudte ophold får for ham og hans ph.d.-projekt.

”Fagligt betyder det, at jeg ikke fik skabt de kontakter, jeg ønskede. Jeg får ikke de input til projektet, jeg havde håbet på, og jeg får ikke de samme muligheder for at præsentere det på konferencer i USA,” siger han.

Nis Langer Primdahl havde desuden planlagt et månedsophold ved University of Wisconsin-Madison, som nu er på standby.

”Først så det ud til, at vi kunne komme til Madison i juni, men så eskalerede smitten i USA og har næsten gjort det lige siden,” siger han.

Han fik før sin afrejse bevilliget EliteForsk-midler, som han har fået tilsagn om at kunne bruge i op til et år, efter ph.d.-graden er i hus.

”Så nu håber vi, at vi kan komme til Madison næste år,” siger Nis Langer Primdahl, der skal aflevere sit ph.d.-projekt i efteråret 2021.

Måtte vinke farvel til Wien

René Bærentsen nåede aldrig afsted til Research Institute of Molecular Pathology i Wien, før coronakrisen stak en kæp i hjulet på hans udlandsophold.

Han er en af de to formænd i ph.d.-foreningen AUPA og ph.d.-studerende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, hvor han forsker i bakterielle resistensmekanismer.

”Da det ikke kunne lade sig gøre at komme afsted, blev mit ophold først udsat til efteråret. Nu er det udskudt til januar, og jeg skal aflevere mit ph.d.-projekt til august.”

Men René Bærentsen er begyndt at indstille sig på, at udskydelsen bliver til en aflysning.

”Det er tæt på umuligt at komme afsted med den bagkant, især fordi situationen ikke ser ud til at blive normaliseret inden for de næste par måneder,” siger han.

Kreativ i krisetider

René Bærentsen er klar over, at han ikke er alene i den situation.

“Dem, jeg har snakket med, har enten afbrudt deres ophold eller udskudt det på ubestemt tid, hvilket begynder at ligne en aflysning. Jeg har ikke hørt om nogen, der kunne tage afsted og gennemføre,” siger han.

Alligevel ærgrer han sig over, at han formentlig må skyde en hvid pind efter opholdet i Wien.

”Jeg skulle have kørt test på deres laboratorier, så det er en del af mit projekt, som jeg er blevet nødt til at opgive,” siger han.

Men i krisetider må man tænke kreativt, tilføjer René Bærentsen og påpeger, at et af formålene med at rejse ud er at stifte bekendtskab med et andet forskningsmiljø.

”Jeg har lavet et semi-miljøskifte, hvor jeg har været på Institut for Kemi et stykke tid,” siger han.

”Et det et miljøskifte? Måske ikke, for jeg kan cykle derover på to minutter. Men det har givet mig mulighed for at sætte mig ind i nogle andre områder, som måske kan komme mig til gode senere i min karriere.”

Han håber på, at han kan få en international postdoc-stilling, når ph.d.-graden er i hus, for at indhente den internationale erfaring, han er gået glip af.

Orange efterår i Paris

Tenna Foustad Harbo forsker i videnssociologi med afsæt i den globale studenterbevægelse ’Rethinking Economics’ ved Institut for Kultur og Samfund og er formand for AUPA sammen med René Bærentsen. Hun skulle egentlig have siddet i Paris lige nu. For i modsætning til sine to medstuderende havde hun først planlagt sit udlandsophold i efteråret.

Og med den faldende corona-kurve hen over sommerferien begyndte håbet om en afrejse derfor at stige.

”Jeg havde en bolig på plads og havde skaffet fondsmidler. Det var først omkring en uge inden, jeg skulle afsted, at jeg tog beslutningen om at blive hjemme,” siger hun.

Dér blev Frankrig nemlig farvet orange i Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvilket betød, at alle unødvendige rejser til landet blev frarådet.

”Derfor kunne jeg ikke tage afsted med AU’s forsikring i ryggen. Når man ser på Frankrig nu, var det nok den rigtige beslutning at blive hjemme, for som tingene er, var det alligevel ikke blevet til et reelt forskningsophold – jeg ville nok bare være blevet hjemsendt,” siger hun.

Officielt er opholdet ikke aflyst, men udskudt på ubestemt tid.

”Men det er svært at se, hvornår det skal klemmes ind i det senere forløb. Hvis jeg kommer afsted, bliver det nok maksimalt en måned – og det skulle have været et halvt år,” siger Tenna Foustad Harbo, der er på 4. semester i sit ph.d.-forløb.

AU: Det er utvivlsomt et kvalitetstab

Anne Marie Pahuus er prodekan for forskning og talentudvikling og ph.d.-skoleleder på Arts. Hun oplyser, at AU’s ph.d.-skoler allerede har modtaget mange flere dispensationsansøgninger for kravet om udrejse under ph.d.-uddannelsen på grund af coronapandemien, og ved udgangen af oktober var der givet 86 dispensationer på AU. Hun forventer, at man vil se et klart dyk i antallet af udlandsophold i 2020 og 2021.

Nogle ph.d.-studerende frygter, at coronasituationen får konsekvenser for de ph.d.-studerendes karrieremuligheder. Deler du den bekymring?

”Ja, det er da et kvalitetsfald, at udlandsopholdene ikke kan lade sig gøre. Vi ved ikke, hvad slags kvalitetsfald, men at der er et kvalitetsfald, synes jeg er utvivlsomt.”

Har du et råd til ph.d.-studerende, der frygter, at de kommer til at mangle internationalisering?

”Det bliver aldrig det samme som at støde på nogen ved kaffemaskinen på et universitet i udlandet. Men forsøg på at få noget af den samme variation i dit forskningsmiljø og interaktion med udenlandske miljøer med de digitale muligheder, der er,” siger hun.

Nuuk er kun et klik væk

Anne Marie Pahuus nævner blandt andet muligheden for at følge internationale forelæsninger via streaminger på nettet og råder de ph.d.-studerende til at forsøge at sætte forskellige typer af digitale møder op med kontakter i udlandet. Det kunne for eksempel være faglige workshops og fælles idéudviklingsmøder, som kan give et mere uformelt fagligt samarbejde.

”Man må forsøge at gribe muligheden for at komme rundt i verden. Den ene fordel, corona har givet, er, at vi ikke har nogen transporttid. Pludselig er det ikke noget problem at have et møde i Nuuk og i Aarhus samme dag,” siger hun.

Forelæsninger om natten har ingen appel

Spørger man René Bærentsen, er det dog begrænset, hvor meget man kan få ud af onlinemøder.

”Jeg kan af erfaring sige, at man ikke får etableret netværk på en online-konference,” siger han.

Og selvom digitaliseringen eliminerer transporttid, tager den ikke højde for tidsforskelle.

”Jeg har flere venner og bekendte, som har fået tilbud om at følge kurserne på den udenlandske destination, de skulle have besøgt. Men hvis man skal sidde oppe om natten for at følge med i forelæsninger fra Canada, så har det ikke den store appel,” siger René Bærentsen.

Han har dog ikke selv bud på, hvad AU kan gøre for at hjælpe de ph.d.-studerende.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at der var noget at gøre. Men det er jo ikke bare AU, der skal hjælpe – hvis de universiteter, der skal modtage os, lukker porten på den anden side, er der jo ikke noget at gøre,” siger han.

På udlandsophold i Danmark

De to formænd for AUPA kvitterer for, at AU har gjort det nemmere at få dispensation fra kravet om et udlandsophold på mindst to måneder, som er en del af ph.d.-uddannelsen. Men de ser det ikke som en reel løsning.

”Det er jo bare en juridisk muliggørelse af, at vi får vores grad, og en erkendelse af, at man ikke kan løse problemet. Vi bliver ikke kompenseret for det tab i kvalitet, som vi oplever,” siger René Bærentsen.

Tenna Foustad Harbo påpeger, at mange ph.d.-studerende også må sløjfe deres feltarbejde og derfor bliver tvunget til at gentænke hele deres projekt.

Nis Langer Primdahl mener dog, at dispensationerne åbner for muligheden for et miljøskifte inden for landets grænser, som han mener, man kan få meget ud af.

”Jeg vil gerne udfordre den antagelse, at andres blik på det, man laver, nødvendigvis er bedre, bare fordi de er fra udlandet. Inden for mit eget fagfelt kunne et miljøskifte også godt ligge inden for landets grænser, for det handler om at få nogle andre perspektiver på det felt, man arbejder i, og få nogle nye øjne på sit arbejde,” siger han.

Ingen kaffe med keynote speakeren

Selvom man kan få friskt fagligt input fra andre universiteter i Danmark, mener Tenna Foustad Harbo, at en lige så central del af udlandsopholdet er det netværk, det giver mulighed for at skabe.

”Forskningsverdenen er ekstremt konkurrencepræget, og man er afhængig af at have de rigtige kontakter. Det er noget så lavpraktisk, som at de rigtige mennesker tænker på dit navn, næste gang de vil skrive en antologi eller vil dele din artikel på Twitter. Du har brug for folk, der kan hjælpe dig i den konkurrence,” siger hun og fortsætter:

”De uofficielle møder – kaffen i pausen med keynote speakeren, øllen i fredagsbaren – er dem, der skaber stærke relationer og kan være afgørende.”

Tenna Foustad Harbo frygter, at hendes ph.d.-årgang bliver en 'corona-generation', som vil stå sig dårligere i karrierekapløbet på grund af de manglende internationale kontakter.

Ro til at skrive er det virkelige tab

Nis Langer Primdahl medgiver, at man ikke skal undervurdere betydningen af internationale kontakter og miljøskiftet i forbindelse med dannelse af netværk. Men han mener også, at et væsentligt tab er den arbejdsro, udlandsopholdet giver.

”Noget af det vigtigste ved udlandsopholdet er efter min mening, at man får mulighed for at fordybe sig og skrive på projektet uden at skulle undervise eller deltage i møder i samme mængde som herhjemme. Man får rigtigt meget ud af at være i sin egen boble og skrive. Det er faktisk det virkelige tab, synes jeg.”