"Bøger, besættelser og bajere": Ny udstilling om studielivet på AU gennem 50 år
De to kulturhistoriestuderende Josephine Møller Jensen og Mette Bonnema Fisker lancerer 14. juni en pop-up-udstilling om studielivet på Aarhus Universitet gennem de sidste 50 år. I udstillingen kan man blandt andet se fotografier og læse avisudklip fra perioden og få lov at prøve en af bådene fra dette års kapsejlads.
OM UDSTILLINGEN
Hvor? I Vandrehallen, bygning 1410
Hvornår? 14. og 15. juni kl.10.00-18.00
Ferniseringen finder sted 14. juni klokken 13.00 (Facebook)
Pris: Det er gratis at besøge udstillingen. Til ferniseringen vil der blive serveret drikkevarer.
Hvem? Udstillingen er skabt af Josephine Møller Jensen og Mette Bonnema Fisker som eksamensprojekt på kandidatuddannelsen i Kulturhistorie og støttet af Tuborgfondet.
En flok studerende har barrikaderet indgangen til Studenterhuset med bannere. Og i Universitetsparken fejrer studerende deres nye akademikertilværelse på en solbeskinnet dag under studiestarten. Disse scener er blot to ud af mange i en ny pop-up-udstilling om studielivet på Aarhus Universitet gennem de sidste 50 år, som åbner 14. juni med titlen 'Bøger, besættelser og bajer'.
Det er Josephine Møller Jensen og Mette Bonnema Fisker, som begge læser på kandidatuddannelsen i kulturhistorie, der står bag. Med udstillingen håber de to arrangører på at skabe et større fællesskab blandt de studerende.
”Selvom en enkelt udstilling måske ikke gør så meget i sig selv, håber vi på at tænde en gnist i folk og skabe noget politisk interesse,” fortæller Mette Bonnema Fisker.
Arrangørerne har lagt vægt på, at udstillingen, som blandt andet byder på avisartikler, billeder og afstemninger, skal være engagerende og indbyde de besøgende til at tage aktiv del i historieskrivningen.
”Vi har hele tiden tænkt, at der skulle være nogle elementer, som ikke bare er plancher. Man skal kunne lave et banner eller folde en nip-napper, så det hele ikke bare bliver tekst. De studerende skal selv kunne bidrage til udstillingen, så det ikke kun bliver vores udlægning af historien, der er i fokus,” lyder det fra Mette Bonnema Fisker.
Orker ikke mere digitalt
Udstillingen er en del af de to arrangørers eksamen i faget kulturhistorisk forvaltning og formidling, og selvom det lige for tiden er populært med digital kulturformidling, har de stået fast på at lave en fysisk udstilling.
”Vi startede med at lave en målgruppeanalyse. Og her var svaret, at de studerende ikke orkede mere digitalt. Så vi droppede vores første idé med at lave noget med nogle QR-koder, man kunne scanne rundt omkring på universitetet. Det skulle i stedet være noget fysisk, hvor man kunne mødes og have en debat,” lyder det fra Mette Bonnema Fisker.
Josephine Møller Jensen tilføjer, at det har været en udfordring at holde fast i det fysiske format, fordi det har krævet meget planlægning og ikke mindst kreativitet at gentænke formatet for en kulturhistorisk udstilling.
På jagt i arkiverne
Det har ikke været et let indsamlingsarbejde for de to studerende, som blandt andet har været på loftet i universitetets arkiver for at lede efter billeder og avisartikler.
”Det var et kæmpe arbejde at opspore billeder. Vi har skullet tage hensyn til ophavsret og GDPR, for man kan ikke bare gå på arkivet og tage nogle billeder og bruge dem,” fortæller Josephine Møller Jensen.
Selvom det har været en besværlig indsamlingsproces, trækker de to arrangører på smilebåndet over oplevelsen med det omfangsrige universitetsarkiv.
”Vi har fået meget arkiverfaring. Vi har hørt nogle ret sjove historier fra vores undervisere, der har været ude og opleve alle mulige crazy ting på arkiver i andre lande. Så det var sjovt at opleve et arkiv, der var lidt kaotisk, fordi de danske arkiver normalt står snorlige,” fortæller Josephine Møller Jensen.
Billeder i svingende kvalitet
Det er ikke kun arkivet, der har skabt udfordringer for de to arrangører. Den teknologiske udvikling, som har fundet sted siden udstillingens startår i 1973, har nemlig også haft en stor betydning for mængden af tilgængelige billeder.
”Vi vil jo gerne præsentere studielivet i hele perioden, men i 70’erne, 80’erne og 90’erne var det bare ikke særligt normalt at have et kamera med sig overalt. Så folk har ikke billeder af almindelige hverdagssituationer. Der er nogle billeder fra studierejser og ferier, men folk tog ikke på samme måde som i dag billeder af deres hverdag. Vi har lavet interviews med studerende fra hele perioden, og rigtigt mange af dem sagde, at de ikke havde et eneste billede. Men vi har fået nogle private donationer, der virkelig har hjulpet meget,” fortæller Mette Bonnema Fisker.
Mange lighedstegn mellem 1973 og 2023
Et af fokuspunkterne i udstillingen er at fremhæve parallellerne mellem de studerende i 1973 og 2023.
”Lige nu er der vildt meget debat om universiteternes rolle i samfundet og om længden på kandidatuddannelserne. Det er sådan nogle temaer, vi slår ned på i udstillingen, for 1973 var også en politisk tid. Det var en tid med opbrud og økonomisk krise, og der er virkelig mange lighedspunkter mellem dengang og i dag. Dengang var nogle af de store spørgsmål også, hvad de studerende egentlig kunne bruges til i samfundet, og hvilken nytte de lange uddannelser havde. Denne her kritik over for de studerende går igen,” forklarer Mette Bonnema Fisker.
Mange unge føler, at de ældre generationer slet ikke forstår, hvordan det er at være os.
Arrangørerne håber foruden at vække en politisk interesse hos de studerende også, at udstillingen kan hjælpe med at bygge bro mellem den nuværende og tidligere generationer af studerende.
”Der er nogle generationsopgør i gang i dag. Mange unge føler, at de ældre generationer slet ikke forstår, hvordan det er at være os. Men i denne her udstilling kan de måske mærke, at de ældre generationer faktisk har været meget i samme båd som os. Mange af dem har også været studerende på et universitet, hvor det føltes, som om man skulle blive færdig så hurtigt som muligt, og at der ikke var tid nok,” fortæller Josephine Møller Jensen.
Tiderne skifter: fra professorkritik til Kronprinsens løberuter
Udstillingen viser også gamle og nye studenterhåndbøger. Her bliver det klart, at der på trods af de mange ligheder også er forskelle på tværs af generationer.
”De skrev virkelig nogle sjove ting i studenterhåndbøgerne engang. Ordlyden er skiftet fra ”Velkommen til et universitet, der er fyldt med gamle, dumme professorer” til, at det i dag er Jacob Bundsgaard (borgmester i Aarhus, red.), der har skrevet velkomsthilsenen,” fortæller Mette Bonnema Fisker.
Hun bliver suppleret af Josephine Møller Jensen, der med et glimt i øjet tilføjer, at de seneste studenterhåndbøger også rummer Kronprinsens løberute. Og det er netop udviklinger som denne, de to arrangører ønsker at belyse.
”Det handler i bund og grund om at give historien tilbage til de studerende. Universitetet er blevet så stort, at mange ikke føler en særlig tilknytning til stedet. Mange har ikke en oplevelse af, at universitetet er en del af deres historie, eller at de selv er en del af universitetets historie. Så vi prøver at skabe en bevidsthed om, at de traditioner, vi har som studerende – som kapsejlads og fredagsbarer - ikke bare er noget, der er opstået af ingenting. Det er noget, der kommer ud af vores historie og den kultur, der er på universitetet. Og når man ved det, så kan man også selv begynde at påvirke den i en anden retning. Det er vigtigt, at de studerende føler, de kan påvirke den kultur, der er på universitetet,” lyder det afslutningsvis fra Josephine Møller Jensen.
Udstillingen kan opleves i Vandrehallen fra 14. til 15. juni kl. 10-18, og på åbningsdagen vil der være fernisering kl. 13.00.
Korrekturlæst af Charlotte Boel