Bogtårnet åbner for besøgende under Festugen: Oplev udsigten fra 45 meters højde
Bogtårnet på Det Kgl. Bibliotek er sædvanligvis ikke åbent for offentligheden, men under Aarhus Festuge får du nu mulighed for at besøge tårnet og opleve udsigten fra 45 meters højde.
Har du undret dig over, hvad der egentlig er inde i det 18. etager høje bogtårn på Det Kgl. Bibliotek, eller hvordan udsigten ser ud fra toppen? Så har du nu muligheden for at udforske det.
Biblioteket på Victor Albecks Vej 1 inviterer nemlig til rundvisning i Bogtårnet tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 12 og 17.
Tårnet har 18 etager, og i klart vejr kan man se helt til Mols og Samsø.
Besøgende kan vælge mellem tre forskellige rundvisninger: Den, der ikke kræver tilmelding, giver en tur op i toppen af tårnet, og derudover får gæsterne mulighed for at se det lille museum i bygningen og høre gamle lakplader. Det kræver tilmelding, hvis man vil med på den store rundtur, der både giver adgang til toppen af Bogtårnet og AU’s underjordiske magasiner i bunden af bygningen, eller hvis man vil på en rundvisning med fortællinger om Bogtårnets rolle under den kolde krig.
En tur til toppen af Bogtårnet for at se udsigten (kræver ikke tilmelding) – sidste tur starter kl. 16.30
Den store rundtur til både toppen af Bogtårnet og ned i vores underjordiske magasiner (kræver tilmelding) – sidste tur starter kl. 16.00
En tur om Den Kolde Krig i Bogtårnet (kræver tilmelding) – sidste tur starter kl. 15.30
Find mere information og tilmeldingslink her