Connie Hedegaard: ”Hvad vi har brug for som samfund, handler ikke kun om, hvad Dansk Industri kommer i tanke om, at de har brug for de næste to år.”

Hvad angår det med at sætte sit præg på den aktuelle universitetspolitiske dagsorden, lyder det fra Connie Hedegaard:

”Man vil ikke se mig være ude med et synspunkt hverken hver eller hver anden uge. Men der kan ske noget, hvor jeg vurderer, at det kan give mening at gå ud offentligt. Og så vil der være nogle diskussioner, som jeg forhåbentlig har mulighed for at være med til at præge på de indre linjer på universitetet, men altså også i forhold til det mere universitetspolitiske.”

Hvad med de indre linjer på Christiansborg?

”Jeg forestiller mig ikke, at jeg skal være sådan en lobbyist for AU, der render rundt på gangene på Christiansborg. Men jeg møder jo rigtig mange mennesker, og det er klart, at nogle af de diskussioner, der kører, er interessante – som nu den nye minister for området, der på det seneste har sendt nogle nye signaler, som efter min mening er mere fornuftige, end vi har hørt tidligere.”

Pind har en pointe

Connie Hedegaard sigter til uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds (V) initiativ til en debat om dannelsesbegrebet.

”At Søren Pind er begyndt at tale om universitetets rolle for dannelsen, er meget i tråd med mine egne tanker,” siger Connie Hedegaard, der mener, at dannelsesbegrebet er blevet defineret ud fra et alt for snævert perspektiv alt for længe.

”Selvfølgelig skal universitetet uddanne nogle mennesker, der også har en chance for at få et job. Men jeg synes, der har været et meget snævert fokus på, hvad det er, vi har brug for som samfund. Og det har ligesom ligget i kortene, at de der humanister – nu siger jeg det meget groft – men hvad skal vi egentlig med dem? Og finder de nu også beskæftigelse ligesom ingeniørerne?”

 At bevillingsgiverne sender pengene til de uddannelsesinstitutioner, der får afsat deres kandidater til arbejdsmarkedet, er ikke forbigået Connie Hedegaards opmærksomhed.

”Det er et vilkår. Så det handler mere om, hvordan man gebærder sig, og det kan man jo gøre på forskellige måder.”

Trump, fake news og antividenskab

Som for eksempel ved at være med til at udvide perspektivet for en værdipolitisk debat om, hvad der er nyttigt for et samfund. Og her mener Connie Hedegaard, at diskussionen bør handle om mere end det, der lige kan stå på en bundlinje.

”Jeg synes, at den egentlige diskussion handler om, hvordan vi kan sørge for, at vi ikke konstant indsnævrer vores nyttebegreb, så vi ikke kun diskuterer ud fra en økonomisk synsvinkel. Ikke mindst lige nu med Trump og fake news og antividenskab har vi brug for, at universitetet bidrager med andre synsvinkler på, hvad der har værdi i et samfund. Og hvad der er væsentligt i et samfund.”

Connie Hedegaard fortsætter:

”Det skal ikke forstås sådan, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om vi uddanner mennesker til job eller ej. Derimod er min pointe, at der har været et stadigt mere snævert fokus på, hvad erhvervslivet har brug for. Men hvad vi har brug for som samfund, handler ikke kun om, hvad Dansk Industri kommer i tanke om, at de har brug for i de næste to år.”

Ja, flere ingeniører
- og alle mulige andre kandidater

Connie Hedegaard ser det i den sammenhæng som afgørende, at ”universiteters enorme ballast af viden” bringes i spil, da hun mener, at universiteter kan være med til at gøre vores forståelse af, hvad der er vigtigt, bredere.

”Så ja, vi skal have flere ingeniører. Men vi skal også have kandidater fra alle mulige fakulteter, der formår at bringe forskellig slags viden i spil, for vi har nogle meget komplekse problemer, som vi skal løse som samfund. Jeg har jo i mange år beskæftiget mig med et af de mest komplekse, nemlig klima, og her siger mange, at det handler om naturvidenskab, og mange andre siger, at det også handler om økonomi. Jeg vil sige: Ja, og det handler enormt meget om adfærd, og hvordan mennesker er skruet sammen i hovedet, og hvad skal der til, før vi formår at ændre vaner.”

Skulle enkelte læsere med ét sidde med nervøse trækninger ved tanken om at skulle indrulleres i en ikke nærmere defineret form for tværfaglighed, kan et snapshot af Hedegaard måske virke til beroligelse: ”Nej, det skal ikke bare være fluffy,” lyder det, mens hænderne fimrer rundt oppe over hovedet på hende for ligesom at vise, at det hele ikke bare skal forsvinde op i den blå luft.

”Men det kunne da være enormt spændende, hvis AU var virkelig førende med at bringe forskellige typer af faglighed i spil, som kunne være med til at løse de komplekse problemer ved at skabe nye erkendelser – og få dem formidlet til dem, der træffer beslutninger i vores samfund.”

At være forsker er også at formidle

At Connie Hedegaard betoner vigtigheden af, at den viden, der genereres på universitetet, skal formidles på en forståelig måde, så den kan danne grundlag for eksempelvis politiske beslutninger, er ikke tilfældigt. 

Hun har selv oplevet det som politiker:

”Jeg vil hævde, at når politikere skal træffe beslutninger, er den nyeste viden ikke altid til stede omkring bordet. Akademia vil så sige: Jamen, vi har jo publiceret det. Jaaah,” kommer det drævende fra Hedegaard, ”men det fik finansministeren altså ikke lige læst i går kl. 24, da han var færdig med papirstakken. Så jeg finder det også vigtigt, at vi som videngenererende institution sørger for, at den viden bliver bragt i spil til gavn for samfundet. Det har vi da også flere gode eksempler på fra AU, som for eksempel i miljødebatten, hvor der var nogle faglige miljøer, der spillede ind, og som turde stå på mål for deres indsigter.”

Ja, det turde de, men nu vi er inde på emnet mod i forbindelse med forsknings- og ytringsfrihed, er der til gengæld flere, som har problematiseret, at der var forbavsende stille fra universitetsledelser og universitetsbestyrelser, da forskerne stred sig frem i en mediestorm.

”Jeg bragte emnet op, da det rigtig kørte sidste vinter, og jeg bad også om, at vi fik det på et strategiseminar i september. Så det er ikke, fordi bestyrelsen slet ikke har interesseret sig for det. Mit indtryk er, at man har signaleret den opbakning, der skulle være – det kan jeg tage fejl af, men det er mit indtryk.”

Private universiteter i Danmark?

Også på den mere langsigtede universitetspolitiske bane stiller Connie Hedegaard gerne op. Men hvor hun taler varmt om den siddende minister på området, når det gælder evnen til at sætte væsentlige emner på den aktuelle dagsorden, er hun noget køligere, når det kommer til regeringens fremtidige visioner for sektoren.

Hvad er din holdning som bestyrelsesformand til, at regeringen er ”åben overfor private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner”, som det er formuleret i dens regeringsgrundlag?

”Jeg vil da gerne høre, hvad de egentlig tænker sig, og om det er noget, som Liberal Alliance – eller Venstre – har fået skrevet ind i regeringsgrundlaget. Men efter min opfattelse er noget af det særlige ved den danske samfundsmodel, at vi har gratis uddannelse for alle.”

Midt i en brydningstid

Connie Hedegaard forudser i den forbindelse, at vi i de kommende år vil få en stor diskussion om, hvordan vi kommer til at indrette os som samfund fremover, og her mener hun, at diskussionen især kommer til at stå mellem:

”Vil vi gerne have sådan en amerikansk model, eller vil vi hellere have en europæisk, social markedsøkonomisk model? Jeg mener, at vi i Europa er noget andet, og at vores tradition er en anden end den amerikanske, og ét af de steder, hvor man ser det, er på adgangen til uddannelser. Og det tror jeg, at vi skal passe rigtig, rigtig meget på ikke at pille ved.”